Har lige haft et opkald fra Norge fra en meget desperat mand, som igennem mange år havde været ude i en masse skrammel… eller rettere et liv, der var blevet taget fra ham.
Egentlig ringede han fordi jeg skulle bede for en kræftsyg ven, men så fortalte han ellers lidt om sig selv…. Han fik på et tidspunkt et barn…men moderen til barnet var en heksedoktor som i den grad koksede, da manden blev kristen. Efter kort tid blev hun dræbt i en trafikulykke, men forinden sendte hun en masse forbandelser over manden pga hans tro på Jesus… Det ødelagde hans liv i den grad. ALT gik ned ad bakke. Han mistede barnet, huset, jobbet osv – blev indlagt på lukket afdeling – alt kaos og kæmpe medicinforbrug.
Manden vidste egentlig ikke, hvordan han var havnet hos mig – han var bare desperat og havde googlet en løsning.
Nu er der bare ret langt fra Nordnorge til Danmark – så det er ret godt, vi har Skype…! Jeg begyndte at bede for ham over Skype – og ret hurtigt manifesterede han ekstremt kraftigt og kastede op… og det blev ved og ved og ved selvom jeg ikke bad mere. Helligånden var så kraftigt tilstede og det brændte i ham over alt….. og så slap det. MANGE års forbandelse og slaveri var brudt. Han var kristen, var døbt og talte i tunger…. men ingen havde nogensinde overvejet at bryde forbandelserne over ham og sætte ham i frihed. Det er egentlig ret tankevækkende… han kom endda i en karismatisk frikirke!
Men TAK Jesus fordi du satte ham fri…! Jeg tror på, at ALT hvad fjenden tog, vil han få tilbage med renter. Hus, barn, job og generelt sit liv…
Andreas Slot-Henriksen
6. januar 2016