Skriftsteder fra undervisningen

Jakobs Brev 1.22–27 (Danish CLV)
22 Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. 23 Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: 24 Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. 25 Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.
26 Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd. 27 En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

Matthæusevangeliet 22.36–40 (Danish CLV)
36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« 37 Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ 38 Det er det største og det første bud. 39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ 40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Matthæusevangeliet 6.12 (Danish CLV)
12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

Markusevangeliet 11.25–26 (Danish CLV)
25 Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. 26 Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 2.10–11 (Danish CLV)
10 Og den, I tilgiver, tilgiver jeg også. For hvad jeg har tilgivet – hvis jeg har haft noget at tilgive – har jeg for jeres skyld tilgivet for Kristi ansigt, 11 for at vi ikke skal bedrages af Satan; vi ved jo, hvad han har i sinde.

Salmerns Bog 32.1–2 (Danish CLV)
1 Maskil af David.
Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult;
2 lykkeligt det menneske,
som Herren ikke tilregner skyld,
og i hvis sind der ikke er svig.

Lukasevangeliet 5.17–26 (Danish CLV)
17 En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem. Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede. 18 Og se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus. 19 Men da de ikke kunne finde nogen steder at gå ind med ham for de mange mennesker, gik de op på taget, og gennem tegltaget firede de ham og sengen ned midt foran Jesus. 20 Da han så deres tro, sagde han: »Menneske, dine synder er tilgivet dig.« 21 Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: »Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?« 22 Jesus kendte deres tanker og sagde til dem: »Hvad er det, I tænker i jeres hjerte? 23 Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå? 24 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« – sagde han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!« 25 Straks rejste han sig for øjnene af dem, tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud. 26 Alle blev ude af sig selv og priste Gud, og fyldt af frygt sagde de: »I dag har vi set det utrolige!«

Lukasevangeliet 7.36–50 (Danish CLV)
36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. 37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, 38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. 39 Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« 40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« 41 »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« 43 Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« 48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« 49 De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« 50 Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

Anden Mosebog 20.3–17 – De ti bud
3 Du må ikke have andre guder end mig.
4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. 5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig [jaloux] Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn [Du må ikke misbruge Herre din Guds navn], for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. 9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; 10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. 11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.   (Sabbat = HVILETID – JESUS HERRE OVER SABBAT – Han ér vores Sabbat)
12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
13 Du må ikke begå drab.
14 Du må ikke bryde et ægteskab.
15 Du må ikke stjæle.
16 Du må ikke vidne falsk mod din næste.
17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«

Johannes’ Første Brev 1.5–10 (Danish CLV)
5 Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. 7 Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. 10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

Matthæusevangeliet 3.6–10 (Danish CLV)
6 Og dem, der bekendte deres synder, døbte han [Johannes Døberen] i Jordanfloden.
7 Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? 8 Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, 9 og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. 10 Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.

Johannesevangeliet 5.1–18 (Danish CLV)
1 Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. 2 Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. 3 I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. 4 Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. 5 Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. 6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« 7 Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« 8 Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« 9 Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
Men det var sabbat den dag; 10 derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.« 11 Han svarede dem: »Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« 12 De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« 13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. 14 Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« 15 Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask. 16 Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat. 17 Men Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.« 18 Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig.

Jakob 5:16
Bekend derfor jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Troens bøn kan udrette store mirakler.

1 Johannes 1:9
Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld.

Ordsprogenes Bog 10.27 (Danish CLV)
27 At frygte Herren forlænger livet, uretfærdiges leveår afkortes.

Ordsprogenes Bog 14.26-27 (Danish CLV)
26 Når man frygter Herren, lever man i fuld tryghed, og for børnene er det en tilflugt.  [KJV: og det giver børnene et tilflugtssted].
27 At frygte Herren er en kilde til liv for den, der vil undgå dødens snarer.

Ordsprogene 19:23 Oversat fra KJV
Frygt for Herren fører til liv, og ham som har det vil hvile i tilfredsstillelse;
Han vil ikke blive besøgt med ondskab.

Peters Første Brev 1.15–19 (Danish CLV)
15 men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, 16 for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«
17 Og når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt, så længe I er udlændinge her. 18 I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, 19 men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde;