Skriftsteder fra undervisningen

Markusevangeliet 14.32–42
32 Så kom de til et sted, der kaldes Getsemane, og han sagde til sine disciple: »Sæt jer her, mens jeg beder.« 33 Så tog han Peter og Jakob og Johannes med sig. Og han blev grebet af forfærdelse og angst 34 og sagde til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg!« 35 Og han gik lidt længere væk, kastede sig til jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, om det var muligt. 36 Han sagde: »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.« 37 Så kommer han tilbage og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke våge blot en time? 38 Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« 39 Atter gik han bort og bad med de samme ord. 40 Og atter fandt han dem sovende, for deres øjne var meget tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle sige til ham. 41 Så kom han for tredje gang og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Det er nok. Timen er kommet; nu overgives Menneskesønnen i syndernes hænder. 42 Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.«

Paulus’ Brev til Efeserne 5.1–20
1 I skal ligne Gud som hans kære børn 2 og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. 3 Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. 4 Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. 5 For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige. 6 Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. 7 Gør derfor ikke fælles sag med dem!
8 For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, 9 for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; 10 lad kun det gælde, som behager Herren, 11 og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. 12 For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, 13 men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. 14 For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det:
Vågn op, du som sover,
stå op fra de døde,
og Kristus vil lyse for dig.
15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. 16 Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. 17 Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, 19 tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, 20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.

Lukasevangeliet 9.28–36
28 Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. 29 Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. 30 Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, 31 der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. 32 Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. 33 Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: »Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. 34 Mens han sagde det, kom der en sky og overskyggede dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. 35 Og der lød en røst fra skyen: »Det er min udvalgte søn. Hør ham!« 36 Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.

Johannes’ Åbenbaring 3.1–6
1 Og skriv til englen for menigheden i Sardes:
Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. 2 Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. 3 Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig. 4 Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. 5 Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. 6 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

Brevet til Hebræerne 6.10–12
10 For Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige. 11 Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer, 12 så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet.

Jeremias’ Bog 5.23–31
23 Dette folk har
et genstridigt og trodsigt hjerte,
de fjernede sig fra mig og gik deres egne veje.
24 De sagde ikke i deres hjerte:
Lad os frygte Herren vor Gud,
ham som giver regn, efterårsregn og forårsregn, til rette tid;
uger, som er bestemt til høst, sikrer han for os.

Johannes’ Åbenbaring 3.14–22
14 Og skriv til englen for menigheden i Laodikea:
Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: 15 Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! 16 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. 17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, 18 så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. 19 Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! 20 Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. 21 Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. 22 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«

Matthæusevangeliet 7.15–23
15 Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. 16 På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? 17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. 19 Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. 20 I kan altså kende dem på deres frugter.
21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. 22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? 23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!