Skriftsteder fra undervisningen

Ordsprogenes Bog 3.5–12
5 Stol på Herren af hele dit hjerte,
og støt dig ikke til din egen indsigt.
6 Hav ham i tankerne på alle dine veje,
så vil han jævne dine stier.
7 Vær ikke vís i egne øjne!
Frygt Herren, og hold dig fra det onde;
8 det skal være lægedom for dit legeme,
en styrkende drik for din krop.
9 Du skal ære Herren med din rigdom,
med det første af al din afgrøde;
10 så fyldes dine forrådskamre til overflod,
dine persekar løber over med vin.
11 Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,
afsky ikke hans retledning;
12 for Herren irettesætter den, han elsker,
som en far den søn, han holder af.

Ordsprogenes Bog 28.26
26 Den, der stoler på sin forstand, er en tåbe,
den, der vandrer i visdom, bliver reddet.

Esajas’ Bog 26.4
4 Stol altid på Herren,
for Herren er en evig klippe.

Salmerns Bog 28.7
7 Herren, min styrke, mit skjold,
på ham stoler mit hjerte.
Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte,
jeg takker ham med sang.

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 5.7
7 – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses.

Dommerbogen 7.1–7
1 Næste morgen slog Jerubba’al – den samme som Gideon – lejr ved Harod-kilden sammen med alle de folk, han havde hos sig; midjanitternes lejr lå længere mod nord, ved More-højen nede på sletten. 2 Herren sagde til Gideon: »Du har for mange folk hos dig til, at jeg vil give midjanitterne i deres hånd; Israel vil bare selv tage æren og sige: Min egen hånd har skaffet mig sejr. 3 Derfor skal du råbe til folket: Enhver, der er bange og rædselsslagen, skal vende hjem!« Sådan sorterede Gideon dem, og toogtyve tusind mand vendte hjem, mens ti tusind blev tilbage. 4 Men Herren sagde til Gideon: »Der er stadig for mange folk. Før dem ned til kilden, dér vil jeg sortere dem for dig. Den, jeg siger du skal tage med, skal gå med dig, og den, jeg siger du ikke skal tage med, må ikke gå med dig.«
5 Så førte Gideon sine folk ned til kilden. Og Herren sagde til ham: »Alle dem, der labber vandet i sig som hunde, skal du skille ud fra alle dem, der lægger sig på knæ for at drikke.« 6 Tallet på dem, der labbede vandet i sig, var tre hundrede. Alle de andre lagde sig på knæ og drak ved at føre hånden til munden. 7 Da sagde Herren til Gideon: »Med de tre hundrede mand, som labbede vandet i sig, vil jeg give jer sejr; jeg giver midjanitterne i din hånd. Alle de andre skal gå hjem hver til sit.«

Jobs Bog 1
1 Der boede en mand i landet Us; han hed Job. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt. 2 Han fik syv sønner og tre døtre. 3 Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk.
4 Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. 5 Når gildedagene var forbi, sendte Job bud efter dem og helligede dem; tidligt næste morgen bragte han brændofre, ét for hver af dem, for han tænkte: »Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte.« Sådan gjorde Job hver gang.
6 En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. 7 Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.« 8 Herren spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.« 9 Satan svarede: »Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. 10 Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. 11 Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« 12 Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod.« Så forlod Satan Herren.
13 En dag sad Jobs sønner og døtre og spiste og drak vin hjemme hos den ældste bror. 14 Da kom der en mand til Job og meldte: »Bedst som okserne gik for ploven og æslerne græssede ved siden af, 15 faldt nogle sabæere over dem og stjal dyrene, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« 16 Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »En Guds ild faldt ned fra himlen og fortærede fårene og karlene. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« 17 Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »Der kom nogle kaldæere i tre flokke; de overfaldt kamelerne og stjal dem, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« 18 Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »Dine sønner og døtre sad og spiste og drak vin hjemme hos deres ældste bror, 19 da der kom en voldsom storm ude fra ørkenen. Den slog mod husets fire hjørner, så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.«
20 Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sig skaldet. Så kastede han sig til jorden fyldt med ærefrygt 21 og sagde:
»Nøgen kom jeg ud af moders liv,
nøgen vender jeg tilbage!
Herren gav, Herren tog,
Herrens navn være lovet.«
22 Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget.

Jobs Bog 2
1 En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem kom også Satan og trådte frem for Herren. 2 Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.« 3 Herren spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt. Han holder stadig fast ved sin retsindighed; uden grund fik du mig overtalt til at ødelægge ham.« 4 Satan svarede: »Hud for hud! En mand vil give alt, hvad han ejer, for sit liv. 5 Men ræk din hånd ud og rør ved hans kød og knogler. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« 6 Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over ham; men skån hans liv!« 7 Så forlod Satan Herren.
Satan ramte Job med ondartede bylder fra isse til fod. 8 Job satte sig i askedyngen, og han tog et potteskår og skrabede sig med det. 9 Hans kone sagde til ham: »Holder du stadig fast ved din retsindighed? Forband Gud, og dø!« 10 Men han sagde til hende: »Du taler som en kvinde uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde.«
Trods alt dette kom der ikke et syndigt ord over Jobs læber.
11 Da tre af Jobs venner hørte om al den ulykke, der havde ramt ham, kom de fra hver sit sted, Elifaz fra Teman, Bildad fra Shua og Sofar fra Na’ama; de mødtes og gik hen for at vise deres medfølelse og trøste ham. 12 Men da de et stykke borte fik øje på ham, kunne de ikke kende ham; de brast i gråd, flængede deres kapper og kastede støv på hovedet. 13 Så sad de syv dage og syv nætter på jorden hos ham. De sagde ikke noget til ham, for de så, hvor store hans lidelser var.

Markusevangeliet 13.13
13 Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

Jakobs Brev 1.12
12 Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.

Salmerns Bog 138.7
7 Selv om jeg vandrer i trængsler,
holder du mig i live trods mine fjenders had;
du rækker din hånd ud,
og din højre hånd frelser mig;