Skriftsteder fra undervisningen

Daniels Bog 7.11–14
11 Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. 12 Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid. 13 I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn; [KJV: bestemt ental – menneskesønnen]
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
14 Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.

Matthæusevangeliet 13.36–43
36 Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« 37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, 38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, 39 og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. 40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: 41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, 42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. 43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!

Matt 20,28 Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”

Matt 24,27 For når Menneskesønnen kommer, så bliver det som lynet, der oplyser himlen fra øst til vest.

Matt 24,30 Tegnet på Menneskesønnens komme vil derefter vise sig på himlen, og alle jordens folkeslag vil jamre højlydt, når de ser Menneskesønnen komme på himlens skyer med kraft og megen herlighed.

Matt 24,44 Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.

Matt 25,31 Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone,

Matt 26,2 „I ved, at der kun er to dage til påskefesten begynder. Da vil Menneskesønnen blive forrådt og korsfæstet.”

Matt 26,24 Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”

Matt 26,45 Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold.

Paulus’ Brev til Filipperne 2.3–11
3 Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. 4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. 5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.

Paulus’ Første Brev til Timotheus 2.5–6
5 For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, 6 som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde.

Johannesevangeliet 1.1–18
1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. 4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. 8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. 10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. 15 Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« 16 Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; 17 for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. 18 Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

Johannesevangeliet 5.26
26 For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv.

Matthæusevangeliet 11.27
27 Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.

Brevet til Hebræerne 1.1–14
1 Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, 2 men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. 3 Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, 4 og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.
5 For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt:
Du er min søn,
jeg har født dig i dag,
og et andet sted:
Jeg vil være hans fader,
og han skal være min søn?
6 Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han:
Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.
7 Om englene hedder det:
Han gør sine engle til vinde
og sine tjenere til flammende ild,
8 men til Sønnen:
Din trone, Gud, står til evig tid,
dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
9 Du elskede ret og hadede uret,
derfor har Gud, din Gud, salvet dig
med glædens olie frem for dine lige.
10 Endvidere:
Du, Herre, grundlagde i begyndelsen jorden,
himlen er dine hænders værk.
11 De går til grunde, men du består,
de slides alle op som klæder,
12 du ruller dem sammen som en klædning.
De skiftes ud som klæder,
men du er den samme,
dine år får aldrig ende.
13 Til hvem af englene har han nogen sinde sagt:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder?
14 Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 2.6–12
6 Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, 7 rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. 8 Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. 9 For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, 10 og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. 11 I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, 12 da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde.

Paulus’ Første Brev til Timotheus 3.14–16
14 Jeg skriver dette til dig, selv om jeg håber snart at komme. 15 Men hvis det trækker ud, skal du vide, hvordan man skal færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold. 16 Og uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed: Han blev
åbenbaret i kødet,
retfærdiggjort i Ånden,
set af englene,
prædiket blandt folkene,
troet i verden,
taget op i herligheden.

Johannesevangeliet 8.24–30
24 Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, [at JEG ER] skal I dø i jeres synder.« 25 Så spurgte de ham: »Hvem er du?« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. 26 Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.« 27 De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. 28 Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, [at JEG ER] og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. 29 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« 30 Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.

Anden Mosebog 3.14
14 Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«

Johannesevangeliet 8.58
58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.«

Markusevangeliet 14.60–64
60 Så stod ypperstepræsten frem og spurgte Jesus: »Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?« 61 Men han tav og svarede ikke. Ypperstepræsten spurgte ham igen: »Er du Kristus, den Velsignedes søn?« 62 Jesus svarede: »Det er jeg [I AM – JEG ER]. Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer.« 63 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Hvad skal vi nu med vidner? 64 I har selv hørt bespottelsen. Hvad mener I?« Og de dømte ham alle skyldig til døden.

Daniels Bog 7.13
13 I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn; [KJV / Hebr.: bestemt ental – menneskesønnen]
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.

…og videre mht. ”højre hånd”, siger David

Salmerns Bog 110.1
1 Salme af David.
Herren [YHWH] sagde til min herre [Adoni]:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«

I 1. Mos 18:30 hvor YHWH besøger Abraham i Mamre egelund, for at bebude Sarahs graviditet med Isak, kalder Abraham Gud for ”Adoni”)

…og Jesus referer selv til, at HAN er ”Adoni” i sl. 110 (Markus 12,35-37)

Markusevangeliet 12.35–37
35 Mens Jesus underviste på tempelpladsen, tog han til orde og sagde: »Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus er Davids søn? 36 David har selv sagt ved Helligånden:
Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
under dine fødder!
37 David selv kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Og den store folkeskare hørte gerne på ham.

Jesus har eller giver sig selv mange titler, som kun Gud har jf. GT:
– Vi skal bede i Hans navn > John 14:13-17 > 2. Mos 20:3 (ikke andre guder)
– Skal modtage tilbedelse > Mat 14:33 / Hebr 1:6 / Fil 2:10 / > 5. Mos 5:7-8
– Sætter sig lig Gud og Helligånden > Matt 28:18-20 (missionsbefalingen)
– Skaber af ALT > Joh 1:3 / Kol 1:16 / 1 Peter 4:19 > 1. Mos
– Allestednærværende > Apg. 17:26-28 > Salme 33:13-14
– Tilgiver synder > Lukas 5:24 > Salme 103:8-13
– Den gode hyrde > Johannes 10:11 > Salme 23:1
– God > Mark 10:17-18 > Kalder dig selv den GODE hyrde…
– Dommer over alle > Johannes 5:27 > Esajas 33:22
– Han er vores frelser > 1 John 4:14 > Esajas 12:2
– Brudgom over de udvalgte > Matt 25:1 > Esajas 62:5
– Evig > Åbenbaringen 1:17 > Esajas 40:28

Johannesevangeliet 10.29–33
29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. 30 Jeg og Faderen er ét.« 31 Atter samlede jøderne sten op for at stene ham.
32 Jesus sagde til dem: »Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?« 33 Jøderne svarede ham: »Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.«

Esajas’ Bog 9.5–6 (Danish CLV)
5 For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud, [GIBBÔR ÉL]
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.
6 Stort er herredømmet,
freden uden ophør
over Davids trone
og over hans rige,
så han kan grundfæste det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu af og til evig tid.
Hærskarers Herres nidkærhed
skal udvirke dette.

Kun ét kapitel efter….

Esajas’ Bog 10.20–21
20 På den dag skal Israels rest og de overlevende fra Jakobs hus ikke mere støtte sig til ham, der slog dem, men i oprigtighed skal de støtte sig til Herren [YHWH – Yahweh], Israels Hellige. 21 En rest vender om, Jakobs rest, til den vældige Gud [GIBBÔR ÉL].