Andreas Slot-Henriksen underviser d. 28. april 2021 om emnet : “Kvinder i tjeneste – hvad siger Bibelen?”

Skriftsteder fra undervisningen

Paulus’ Første Brev til Timotheus 2.9-15
9 Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, 10 men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt.
11 En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; 12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. 13 For Adam blev skabt først, derefter Eva, 14 og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet. 15 Men frelses skal hun, ved barnefødslen – hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med besindighed– troværdigt er det ord!

Paulus’ Brev til Efeserne 5.21–24
21 I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, 22 I hustruer under jeres mænd som under Herren; 23 for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. 24 Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

Første Mosebog 1.26–31
26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« 27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« 29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. 30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. 31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Første Mosebog 2.18–25
18 Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham (for at fuldføre ham).« 19 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. 20 Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.
21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. 22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. 23 Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.
25 Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.

Johannesevangeliet 16.7
7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden (paraklētos: Hjælper, Advokat, Trøster) ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.

KJV – Timotheus 2.11-14
Let the woman learn in silence with all subjection (lydighed / underordnelse). But I suffer not (finder mig ikke i) a woman to teach (belærer/underviser), nor to usurp (bemægtige sig – ofte med vold) authority over the man (ikke mænd, manden / ægtemanden), but to be in silence. For Adam was first formed, then Eve. And Adam was not deceived, but the woman being deceived was in the transgression.

Peters Første Brev 2.9-10
9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, 10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed.

Johannesevangeliet 15.16
16 Det er ikke jer, der har udvalgt (ordained – udvalgt som præst) mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.

Mirjam – var profetinde (2 Mosebog 15:20)
Hulda – var profetinde (2. Kongebog 22:14–20)
Debora – var profetinde og endda general og kæmpede en krig (Dommerbogen 4)
Esajas – fået et barn med en unavngiven profetinde (Esajas 8:3)
Kvinder – som falske profeter – gør det for brød/byg (Ezekiel 13:17-19)
Noadja – menes at være profet-leder for en profetskole (Nehemias 6:14)
Kvinder arbejde ved indgangen til Åbenbaringteltet (2. Mosebog 38:8)
Ester – reder alle jøderne. (Esters bog)
Rahab – Redder/skjuler Josua’s spejder i Jeriko (Josua 2:1)

Joels Bog 3.1
1 Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner.

Paulus’ Brev til Filipperne 4.2–3
2 Jeg formaner Euodia og formaner Syntyke til at enes i Herren. 3 Ja, jeg beder også dig, trofaste Synzygos, hjælp dem, for de har kæmpet for evangeliet sammen med mig og sammen med Clemens og mine andre medarbejdere, hvis navne står i livets bog.

Paulus’ Brev til Romerne 16.1–6
1 Jeg anbefaler vor søster Føbe til jer; hun er menighedstjener i Kenkreæ. 2 Tag imod hende i Herrens navn, som det hører sig til mellem de hellige, og hjælp hende med alt, hvad hun kan få brug for fra jer. Hun har selv stået mange bi, også mig.
3 Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. 4 De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. 5 Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. 6 Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer.

Apostlenes Gerninger 21.8–9
8 Den næste dag rejste vi videre og kom til Cæsarea, hvor vi tog ind og boede hos evangelisten Filip, som var en af de syv. 9 Han havde fire døtre, som var jomfruer, og som profeterede.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 11.3
3 Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.

Matthæusevangeliet 19.3–6
3 Nogle farisæere kom hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« 4 Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde 5 og sagde: ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød‹? 6 Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.«

Johannesevangeliet 14.20
20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer.

Jakobs Brev 3.1
1 Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom.

— — — — — — — — – ! – ! – ! – — — — — — — — —

Paulus’ Brev til Romerne 12.6–8
6 Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; 7 den, der har en tjeneste (servicere), skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; 8 den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander (leder), skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 11.5
5 Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.28
28 Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale.

Paulus’ Brev til Efeserne 4.11
11 Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder (ledere) og lærere

— — — — — — — —

Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.29–36 (Danish CLV)

29 To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger. 30 Men får en anden, som sidder der, en åbenbaring, skal den første tie stille, 31 for I kan alle komme til at tale profetisk, men én ad gangen; så kan alle belæres og alle formanes. 32 Profeters ånder underordner sig under profeter, 33 for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.

Som i alle de helliges menigheder 34 skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. 35 Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden. 36 Eller er det fra jer, Guds ord er udgået, eller er det kun jer, det er nået til?

— — — — — — — —

Matthæusevangeliet 27.51–56
51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, 52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, 53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. 54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« 55 Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. 56 Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.

Markusevangeliet 16.9–11
9 Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. 10 Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde været sammen med ham, og som nu klagede og græd. 11 Men da de hørte, at han levede, og at hun havde set ham, troede de ikke på det.

Matthæusevangeliet 28.5–7
5 Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. 6 Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. 7 Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«

Johannesevangeliet 2.1–12
1 Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; 2 også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. 3 Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« 4 Jesus sagde til hende: »Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« 5 Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.«
6 Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. 7 Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. 8 Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. 9 Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen 10 og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.«
11 Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.
12 Derefter gik han og hans mor og hans brødre og hans disciple ned til Kapernaum, og dér blev de nogle få dage.