Skriftsteder fra undervisningen

Matthæusevangeliet 5.13–16
13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. 14 I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. 15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. 16 Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Tredje Mosebog 2.13
13 Alle dine afgrødeoffergaver skal du salte; du må aldrig lade dit afgrødeoffer mangle din Guds pagts salt; sammen med alle dine gaver skal du bringe salt.

Paulus’ Brev til Romerne 12.1–2
1 Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. 2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Første Mosebog 1.1–5
1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
3 Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. 4 Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. 5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Johannesevangeliet 1.1–14
1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. 4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. 8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. 10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Paulus’ Brev til Filipperne 2.12–16
12 Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. 13 For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje. 14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 6.14–18
14 Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? 15 Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? 16 Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« 17 Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, 18 og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.«

Paulus’ Brev til Efeserne 5.15–20
15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. 16 Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. 17 Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, 19 tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, 20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.