Skriftsteder fra undervisningen

Første Mosebog 1.26–31
26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« 27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den [græsk : overtag den]; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« 29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. 30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. 31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Første Mosebog 2.1–3
1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. 2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.

Brevet til Hebræerne 1.3–4
3 Han [Jesus Kristus] er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, 4 og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 1.15–17
15 Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
16 I ham [ved Ham] blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
17 Han er forud for alt,
og alt består ved ham.   —  NOGLE oversættelser siger ”og i Ham bliver alle ting holdt sammen”

Johannesevangeliet 1.1–3 + 11-14 + 18
1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.
….
11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
…
18 Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

Johannesevangeliet 8.57–59
57 Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« 58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« 59 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.

Første Mosebog 18.1–5
1 Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. 2 Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. 3 Han sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. 4 Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. 5 Så kommer jeg med lidt mad, så I kan styrke jer, nu da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre.« De svarede: »Gør blot, som du siger.«

Paulus’ Brev til Efeserne 4.21–24
21 så sandt som I har hørt om ham [Kristus] og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, 22 at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, 23 og at I skal fornyes i sind og ånd 24 og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 3.5–10
5 Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. 6 Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. 7 Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan. 8 Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. 9 Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger 10 og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse.   [ifør jer det nye menneske som er fornyet efter kundskab/visdom/erkendelse af billedet af ham, som skabte ham]

Paulus’ Brev til Romerne 6.3–11
3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. 5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. 6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; 7 den, der er død, er jo frigjort fra synden. 8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. 9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. 10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. 11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

Paulus’ Brev til Romerne 8.29
29 For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre.