Andreas Slot-Henriksen fortæller her om, hvordan der i den åndelige verden både findes stærke velsignelser og stærke forbandelser, og hvordan det har konkret betydning for hverdagslivet. Der tages udgangspunkt i den bibelske fortælling om Isak, Jakob og Esau, hvor faderens velsignelse gives videre og ikke kan trækkes tilbage, for at vise, hvor kraftfuldt det er, når en velsignelse udtales. Det understreges, at velsignelse ikke bare er fromt sprog, men en reel åndelig overførsel, der kan præge generationer. Samtidig peges der på, at forbandelser på samme måde kan binde mennesker, familier og områder, så Guds velsignelse ikke kan udfolde sig fuldt, før forbindelsen brydes.
Undervisningen illustrerer dette med eksemplet fra Samuelsbøgerne, hvor David forbander Gilboa-bjerget, og hvor bjerget ifølge undervisningen fortsat er bart og uden varig vegetation som et synligt resultat af ordene, der blev talt ud. Der fortælles også om en oplevelse på gaden i Fredericia med en mand, der bekender sig til asatro, hvor der efter mødet mærkes voldsom ufred og fysiske symptomer som tandpine, nakkesmerter og mavepine hos flere af de kristne. Da der i Jesu navn tages afstand fra enhver forbandelse fra manden, slipper smerterne øjeblikkeligt, og det beskrives som første gang, der for alvor erfaredes, hvor konkret en forbandelse kan ramme. Pointen er, at det ikke altid er nok blot at bede løs; hvis der ligger en regulær forbandelse, skal den først brydes, hvorefter der kan bedes om helbredelse, udfrielse eller fred.
Der forklares, at der findes både slægtsforbandelser og personlige forbandelser, og at begge dele kan åbne døre for dæmoniske kræfter, der plager og binder. Nogle gange kan man kæmpe i timevis med at befri en person fra dæmonisk påvirkning uden gennembrud, fordi en dybere forbindelse først skal brydes. Derfor tales der om en åndelig “rækkefølge” eller lovmæssighed, hvor det først handler om at identificere og bryde det, der giver fjenden juridisk fodfæste, og derefter tage autoritet over dæmoner og sygdom. Hele undervisningen gennemsyres af, at Gud ønsker at velsigne, men at der ofte ligger skjulte forbandelser, som må frem i lyset og afvises bevidst for at Guds velsignelse kan få fuldt rum.
Et centralt fokus er tungens og ordets kraft. Der undervises i, at både velsignelse og forbandelse primært “udløses” gennem det, man siger, og at man selv kan tale forbandelser ind over sit eget liv. Eksemplerne spænder fra udtalelser som “jeg gider bare ikke leve mere” eller “jeg er en idiot” til udtryk som “kraftedeme” og “for pokker”, der forklares som ord med rødder i sygdom og ulykke. Der nævnes også en kvinde, der i ungdommen talte meget negativt om sin menstruation og sin kvindelighed, og som senere oplevede alvorlige problemer med fertilitet, hvilket i undervisningen forstås som frugten af en forbandelse, hun ubevidst har lagt over sig selv. Der lægges vægt på, at når man over tid gentager negative ord om sig selv, sin krop eller sin identitet, kan det åbne for dæmonisk undertrykkelse, som ikke blot forsvinder ved almindelig bøn, men må brydes i Jesu navn.
Der tales bredt om, hvordan forskellige områder af livet kan være under åndeligt pres. På følelsesniveau kan det være bitterhed, had, depression, frygt, ensomhed, jalousi, misundelse, stolthed eller stærk kontroltrang, som man ikke føler, man kan ryste af sig, selv om man inderligt ønsker det. I tankelivet kan det vise sig som konstant tvivl, vandtro, forvirring, glemsomhed eller kompromis, hvor man altid forsøger at stå med et ben i hver lejr for at gøre alle tilfredse. Der undervises om, at Gud ikke kalder til lunkenhed, men til tydelig overgivelse, og at kompromis kan hæmme et menneske i at gå på Guds vej. Når disse mønstre opleves som noget, man er slave af, sættes der ord på, at der ofte er tale om åndelige bindinger, som kræver udfrielse.
Et særskilt tema er tale, sladder og blasfemi. Det understreges, at sladder i kristne sammenhænge ofte kamufleres som “vi må lige bede for X”, men i virkeligheden kan være bagtalelse, der bryder mennesker ned og åbner døren for forbandelser. Blasfemiske udtryk som at bruge Guds eller Jesus’ navn som fyldord beskrives som alvorlig synd, der ikke er neutral småsnak. Samtidig opfordres der til ærlighed og ydmyghed, også om egne fejl, og det nævnes, at alle kan falde i – vigtigst er, at man bekender og omvender sig, i stedet for at lade djævlen overbevise én om, at faldet er det endelige nederlag. Det understreges, at Gud tilgiver, når synd kaldes ved navn og lægges frem for Ham.
Undervisningen går også ind i det følsomme område omkring seksualitet og afhængigheder. Sex beskrives som noget smukt, skabt af Gud til ægteskabet, men djævlen misbruger seksualiteten ved at skabe lyst uden for den ramme og ved at gøre ting som pornografi, onani, kontrol, magt og smerte til normalitet. Der undervises om, at gentagen seksuel synd kan føre til dæmonisk påvirkning og binding, og at mange går alene med skam og aldrig får det brudt, fordi det er tabu at tale om. Der nævnes undervisning fra andre tjenestegaver, hvor mennesker er blevet sat fri fra seksuel afhængighed, og hvor fysiske symptomer som gigt i fingre har forladt dem i samme proces. Samme princip overføres på andre afhængigheder som sukker, kaffe, nikotin, alkohol eller cola, hvor det afgørende ikke er, om man nyder noget, men om man ikke kan undvære det uden at få det dårligt, hvilket i undervisningen forstås som et tegn på åndelig binding.
Et stort afsnit handler om okkult praksis, New Age, horoskoper, spådom, clairvoyance og lignende. Der siges tydeligt, at alt dette er områder, hvor Satan arbejder aktivt, og hvor det, der ser harmløst eller “åndeligt” ud, i virkeligheden lægger en spådomsånd og forbandelse ind over et liv. Eksemplet med en spådom, hvor en kvinde får at vide, at hendes mand er utro, bruges til at vise, hvordan en løgn kan sætte en ødelæggende spiral i gang i et ægteskab. Det forklares, at Gud har lagt klare grænser omkring disse ting for at beskytte os, så det er Hans planer og ikke fjendens løgne, der får lov at forme fremtiden. Derfor opfordres der til konsekvent at vende sig bort fra okkult praksis og klart afsige enhver forbindelse til det.
Undervisningen knytter det hele til korset og Jesus’ frelsesværk. Der læses om, at Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved at blive en forbandelse for os, og der peges på Jesu råb på korset: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” som udtryk for, at Faderen på grund af synd og forbandelse måtte vende sig bort fra Jesus et øjeblik. Der lægges vægt på, at Jesus bar al synd, sygdom og forbandelse, og at Han vandt en endelig sejr over Satan og døden. Gud har allerede vundet, og derfor handler udfrielse ikke om at prøve at få Gud til at sejre, men om at tage del i en sejr, der allerede er vundet. Dæmoner og forbandelser bliver beskrevet som “langsomme” til at forstå det, og de må ofte påmindes om, at hvert knæ skal bøje sig for Jesus Kristus.
Der gives også undervisning om balancen mellem Helligåndens bolig i en kristen og muligheden for demonisering. Det forklares, at en troende kan have givet Jesus adgang til mange områder af livet og stadig have “rum” eller områder, hvor der er skjult synd, frygt, vrede, kontrol eller andre bindinger, som ikke er lagt over til Ham. Billedet af en by med forskellige kvarterer bruges: borgmesteren ønsker fred, men der kan stadig være ghettoer med kriminalitet. På samme måde kan et menneske tilhøre Jesus og alligevel bære på dæmoniske plager i bestemte områder, som skal afsløres og ryddes ud. I stedet for at skjule disse ting af skam, opfordres der til at lade lyset komme helt ind “under sengen”, få det frem i lyset og kalde synd og bindinger ved navn.
En vigtig del af undervisningen handler om tilgivelse og om at give slip på bitterhed. Der beskrives, hvordan oplevelser som misbrug, voldtægt, grov omsorgssvigt og andre dybe svigt kan føles “berettigende” for vrede og bitterhed, men også hvordan bitterhed fungerer som en fængselscelle, der holder personen fast. Et stærkt spørgsmål lyder, om man vil lade en person, der har ødelagt de første tyve år af ens liv, også få lov at ødelægge resten gennem bitterheden. Der opfordres til at tilgive, også mennesker der er døde, ikke for at frikende dem, men for ikke længere at lade dem styre livet. Tilgivelse beskrives som en nøgle til at bryde forbandelsens kraft og træde ind i Guds frihed.
Undervisningen peger også på nødvendigheden af ærlighed og bekendelse foran Gud. Det understreges, at Gud allerede ved alt, men at Han venter på, at tingene bliver sagt højt til Ham, ikke pakket ind og bortforklaret. Der læses om, at det skjulte vil komme for dagen, og lyset skal ind i alle mørke afkroge. Der opfordres til at kalde synd for synd, ikke til at tale om “svagheder” eller “udfordringer”, hvis det i virkeligheden handler om stolthed, kontrol, seksuel synd, løgn eller andre konkrete ting. Først når det bliver kaldt ved navn og bekendt, kan der ske ægte omvendelse og brud med forbandelsen.
Til sidst i undervisningen ledes forsamlingen igennem en fælles bøn, der både er en bekendelse, en frasigelse og en proklamation. Deltagerne inviteres til at bekende troen på Jesus som Guds Søn og eneste vej, til at tage imod tilgivelse og se sig selv som værdifulde børn af Gud. De opfordres til at tilgive mennesker, der har gjort dem ondt, og også til at tilgive sig selv. Der frasiges kontakt med Satan, okkultisme, New Age, hemmelige selskaber, seksuel synd og andre områder, hvor fjenden har haft adgang. I Jesu navn brydes forbindelser og dæmoniske ånder befales at forlade dem. Samtidig gives der meget konkrete anvisninger: der opfordres til at lade være med at bede højt eller tale i tunger midt i udfrielse, fordi det i undervisningen forstås sådan, at dæmonen ikke kan “komme forbi” den del af kroppen, der lovsynger. I stedet opmuntres der til at tie stille, tage ejerskab, sige tydeligt fra over for Satan og lade Jesus gøre udfrielsesarbejdet, også selv om det indebærer at slippe kontrollen, miste værdigheden et øjeblik og reagere fysisk. Undervisningen lander i en stærk invitation til at vælge frihed frem for værdighed, til at hade synd i sit eget liv, til at lade Jesus lyse alt mørke frem og til i praksis at træde ud af dæmoniske forbandelser og ind i Guds velsignelser.
Citat fra undervisningen:Vil du lade dem, der har ødelagt de første tyve år af dit liv, også ødelægge resten, eller vil du bryde forbindelsen, tilgive og træde ind i Guds frihed?
Relevante søgeord:
forbandelser og velsignelser – slægtsforbandelse – åndelig krigsførelse – udfrielse fra dæmoner – okkultisme og New Age – ordets kraft – tunge og forbandelse – seksuel synd og afhængighed – bitterhed og tilgivelse – åndelig frihed – bryde forbandelser – Guds velsignelse – dæmonisk binding – åndelige love – korsets sejr
