Skriftsteder fra undervisningen

Paulus’ Første Brev til Korintherne 13.1–13
1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. 2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. 3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. 5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. 6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. 7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. 9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, 10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. 12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Paulus’ Brev til Romerne 14.15–17
15 For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. 16 Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. 17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.

Peters Første Brev 3.1–4
1 Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, 2 når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv. 3 Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, 4 men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne.

Lukasevangeliet 17.7–10
7 Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? 8 Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. 9 Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? 10 Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«