Åbner i en ny fane

Forvent mere…!

Forvent mere…!

Forvent mere…!

Tre citater fra undervisningen d. 2023-08-16

Forvent mere af Gud i det små, så bliver det naturligt at forvente mere i det store.

Hvis vi forventer mindre fra mennesker, kan vi forvente mere fra Gud.

Når Gud siger gå, så gå; når Han siger tilgiv, så tilgiv; når Han siger giv, så giv.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen udfolder et liv i forventning til Gud midt i hverdagen – fra køkkenbordet til byggepladsen. Der peges på lydighed som nøgle: at handle på Guds ord, bruge sine talenter trofast og begynde alting i bøn, tak og omvendelse. Der advares mod at lade mennesker, vaner og religiøse kasser stjæle frimodighed, mens der opmuntres til at forvente Guds kraft i helbredelse, udfrielse og praktiske gennembrud. Der opfordres til glæde, mildhed og frimodig bøn, og til at gå, når Gud kalder – så betror Han mere.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/RDpt9pBxJvM

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Forvent mere...!'

Matthæusevangeliet 25.14–30
14 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; 15 én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. 16 Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. 17 Ligeledes tjente han med de to talenter to til. 18 Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. 19 Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. 20 Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. 21 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! 22 Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. 23 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! 24 Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, 25 og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. 26 Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. 27 Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. 28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. 29 For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. 30 Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.


Paulus’ Andet Brev til Korintherne 9.6–9
6 For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. 7 Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. 8 Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt 9 – som der står skrevet:
Han strøede ud, han gav til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid.


Nehemias’ Bog 1.1–11
1 Nehemias’, Hakaljas søns, beretning.
I det tyvende år, i måneden kislev, mens jeg var i borgen i Susa, 2 kom Hanani, en af mine brødre, sammen med nogle mænd fra Juda. Jeg spurgte dem ud om judæerne, de overlevende der var tilbage fra fangenskabet, og om Jerusalem, 3 og de svarede mig: »De, som dér i provinsen er tilbage fra fangenskabet, lever i stor nød og vanære. Jerusalems mur er brudt ned og dens porte gået op i flammer.«
4 Da jeg hørte disse ord, satte jeg mig ned og græd og sørgede i dagevis, mens jeg fastede og bad for himlens Guds ansigt. 5 Jeg sagde: »Ak, Herre, himlens Gud, du store og frygtindgydende Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine bud! 6 Lad dit øre lytte og dine øjne være åbne, så du hører din tjeners bøn, som jeg nu beder for dit ansigt dag og nat for dine tjenere israelitterne. Jeg bekender de synder, som vi israelitter har begået mod dig, og som også jeg og min fars hus har begået. 7 Vi har handlet ondt mod dig og har ikke holdt de befalinger, love og retsregler, du gav din tjener Moses. 8 Husk det, du indskærpede din tjener Moses: Handler I troløst, vil jeg sprede jer blandt folkene; 9 men vender I om til mig og følger mine befalinger omhyggeligt, vil jeg samle jeres fordrevne, om så de befinder sig ved verdens ende. Jeg vil bringe dem til det sted, jeg har udvalgt til bolig for mit navn. 10 Det er dine tjenere og dit folk, som du har udfriet med din store kraft og stærke hånd. 11 Ak, Herre, lad dit øre lytte til din tjeners bøn og til bønnen fra dine tjenere, som ønsker at frygte dit navn. Lad det lykkes for mig, din tjener, lad mig finde barmhjertighed hos denne mand!« Jeg var nemlig mundskænk hos kongen.


Paulus’ Brev til Romerne 8.28
28 Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.


Johannesevangeliet 5.1–14
1 Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. 2 Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. 3 I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. 4 Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. 5 Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. 6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« 7 Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« 8 Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« 9 Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
Men det var sabbat den dag; 10 derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.« 11 Han svarede dem: »Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« 12 De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« 13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. 14 Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.«


Paulus’ Brev til Filipperne 4.4–7
4 Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! 5 Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. 6 Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. 7 Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Forvent mere...!'

Undervisningen i punktform – det vigtigste først:
– Forvent mere af Gud i både det små og det store – hver dag.
– Slip forventningen til mennesker, så hjertet bliver frit til at forvente fra Gud.
– Lydighed er nøglen: Når Han siger gå, så gå. Når Han siger elsk, så elsk. Når Han siger giv, så giv.
– Tro starter i bøn, ydmyghed og omvendelse – vend blikket væk fra dig selv og over på Ham.
– Brug de “talenter” Gud har givet – så betror Han mere, når du er tro i det små.
– Hold hjertet rent: Motiv betyder alt. Gør det for at ære Gud – ikke for at ophøje dig selv.
– Lad ingen menneskelig tradition eller religiøs kasse stjæle det, Gud har gjort i dit liv.
– Bekæmp bekymring med tak og bøn – glæde og mildhed er vejen, også midt i pres.
– Bed frimodigt om alt: helbredelse, udfrielse, økonomi, hverdagsmirakler og konkrete løsninger.
– Gå – og lad Gud åbne og lukke døre. Han kommer ikke for tidligt; vi er ofte for utålmodige. Andreas Slot-Henriksen underviser her om at leve med en radikal forventning til Gud i hverdagen og om at svare i lydighed, når Han kalder.

Emnet “Forvent mere” blev født for taleren i et enkelt hverdagssyn: Et magnolietræ med æbler – et billede på, at Gud kan gøre det umulige og overraske lige midt i vores almindelige liv. Og som en bekræftelse blomstrede træet igen ved juletid. Pointen er enkel: Forvent mere af Gud der, hvor du er. Ikke bare i “de store” åndelige øjeblikke, men midt i køkkenet, på byggepladsen, ved porten i værkstedet – i alt. Når vi inviterer Ham ind i de små ting, lærer vi at stole på Ham i de store. Hverdagsvidnesbyrdene flyder: smerter, der forsvinder med enkel bøn; ting, der mirakuløst dukker op; beskyttelse i ulykker; styrke til at fortsætte uden smerte. Gud er trofast – men vi glemmer ofte at gå til Ham først. Derfor: stop med at lade følelser eller gamle vaner styre, og lad det første ord fra dit hjerte være “Tak, Jesus”.

En vigtig drejning i emnet er at forvente mindre fra mennesker. Ellers risikerer vi at sætte mennesker på den plads, som kun Gud skal have. Når det handler om helbredelse, trøst, vejledning eller forsørgelse, løber vi let til alt muligt andet før Jesus. Men der er en helt anden vej: Kom til Ham først, og lad Ham røre ved både krop, sind og omstændigheder. Vidnesbyrdet om “lageret” i Himlen med organer og lemmer udfordrer vores vantro – hvor meget mangler der i vores liv, bare fordi vi ikke beder og forventer? Gud vil, men Han søger et hjerte, der lytter og adlyder.

Lydighed er derfor nummer ét. Når Gud siger gå, så gå. Når Han siger tilgiv, så tilgiv. Når Han siger giv, så giv – uden at udregne, om du mister ære, tid eller penge. Guds rige vokser, når vi handler på Hans ord, ikke når vi sidder fast i beregninger. Lignelsen om talenterne viser, at trofasthed i det små baner vej for mere betroelse. Gud ønsker at betro os mere, men Han leder også efter dem, der faktisk vil. Når én siger nej, kalder Han en anden. Derfor: Vær den, der siger ja – også når det koster.

Det her handler også om vores økonomi. Det er let at holde igen, når projekter og udgifter presser på. Men alt, vi ejer, tilhører Jesus. At give skal ikke ske under pres, men i glæde og i lydighed til Helligånden. Når vi giver for at ære Gud og velsigne mennesker, åbner det for overflod til gode gerninger. Ikke som byttehandel, men som en frugt af et hjerte, der lever for Ham. Slip kontrol, giv med glæde, og forvent, at Gud selv har styr på resten.

Motivet bag vores handlinger er afgørende. Et trist eksempel er manden, der lod sig begrave for at “bevise” opstandelseskraft – det var ikke for at ære Gud, men for at ophøje sig selv. Sådan stolthed ender i død lugt, ikke liv. Spørgsmålet er: Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Begynder jeg i bøn og ydmyghed – eller kører jeg på egne planer? Alt starter med at bøje sig. Omvendelse er ikke en engangs-ting; den er vejen ind i Guds nærhed igen og igen.

Nehemias’ vej inspirerer: Han hørte om Jerusalems nød, satte sig ned, græd, fastede og bad – og gik så til kongen i tro. Gud brugte en “almindelig” mundskænk til at genopbygge en bymur på rekordtid, fordi det hele startede i bøn og et knust, lydigt hjerte. Lige sådan vil Gud betro os opgaver, når vi ydmyger os og handler. Og når livet rammer hårdt, bærer Guds løfter: Vi kan faktisk opleve at gå “fra sejr til sejr”, ikke fordi der ikke er dale, men fordi Han bærer os igennem dem.

Et andet stærkt kald i undervisningen er at droppe undskyldningerne. Ved Betesda-dammen spørger Jesus den lamme: “Vil du være rask?” – men han svarer med forklaringer. Hvor ofte gør vi det samme, når Gud kalder? “Jeg har ikke tid, penge, overskud…” Svar i stedet: “Ja, Herre,” og gå. Gud leder os, lukker forkerte døre og åbner de rigtige. Vores opgave er at gå i tro og takke, også når vi ikke forstår det hele.

Et centralt spor handler om at værne om det, Gud har gjort. Et vidnesbyrd beskriver, hvordan en mand i en bibelgruppe blev frisat fra en dæmon og helbredt i skulderen – men senere blev oplevelsen bortforklaret som “bare Helligånden”, for “kristne kan ikke have dæmoner”. Sådan religiøsitet stjæler frimodighed og kampvilje. Sandheden er, at den åndelige kamp er virkelig, og vi er kaldet til at stå fast i Jesus’ sejr og bruge den autoritet, Han har givet os. Lad ingen kasse Gud – eller dig – inde.

Bekymring brydes i bøn og tak. Glæde og mildhed er ikke følelser, vi venter på; det er valg vi tager, fordi Herren er nær. Når tanker frister eller presser, så kald det løgn, tak Jesus for frihed, og gå videre. Hold blikket på Ham i alt – også i det praktiske: Bed for bilen, økonomien, relationerne og arbejdet. Hvorfor skulle Gud, som har skabt alt, ikke også kunne gribe ind i “små” ting? Forvent mere – i dagligdagens detaljer og i de store gennembrud.

Til sidst bliver vi ledt i bøn: “Lær os at lægge os fladt ned, Jesus. Åbn og luk døre. Lær os at tage korset op hver dag. Skab sult efter hellighed.” Det er her, det hele lander: Et hjerte, der vil Ham, og hænder, der går, når Han kalder. Forvent mere – og vær klar til at handle på Hans ord med et rent motiv og et frit hjerte. Så vil vi se, at Gud betror mere, leder tydeligere og gør langt ud over, hvad vi beder om og forstår.

Citat fra undervisningen: Gud, han kommer ikke for tidligt – men du er for utålmodig.

Relevante søgeord: forvent mere – lydighed – bøn og faste – hverdagsmirakler – helbredelse – udfrielse – åndelig kamp – glæde og mildhed – taknemmelighed – økonomi og givertjeneste – Nehemias – talenterne – relation med Gud – omvendelse – Helligånden leder – tro i hverdagen – frimodig bøn – Guds ledelse – åbne og lukkede døre

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Forvent mere…!’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Forvent mere...!'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har sat et emne på til i aften, der hedder forvent mere. Og første gang, jeg har sikkert hørt et vidnesbyrd af nogen af jer før, men første gang jeg blev bekendt med overskriften forvent mere, det var kort efter vi var flyttet herud. Jeg sad og kiggede ud af vinduet, vi spillede noget lovsang, og vi havde et magnolietræ derude, som var blomstret og rigtig smukt. Det var sådan et utroligt pænt træ. Og lige pludselig viser Gud mig, at der begynder at vokse æbler på det her magnolietræ. Jeg tænker bare, what for noget? Og så får jeg simpelthen den her bagefter: Forvent mere. Forvent mere.

Og det vilde af det hele, det var, at inden vi nåede jul, så blomstrede det her træ sandelig én gang mere. Og det er meget atypisk. Men det var bare sådan, som om det bare blev stadfæstet det her forvent mere. Forvent mere, er Gud der, hvor du er. Og når jeg siger forvent mere, så tænker vi alle sammen, jamen, det er de kæmpestore ting. Det er der også. Men det er også de lille små ting. For eksempel, når man laver mad. Kom lige, Gud. Når man laver mad. Og tænker, at man gerne vil brænde sig. Ja, når man laver mad, og man gerne vil brænde sig, og man er en klovn. Og tager en pande, der lige har stået i ovnen. Ja.

Men så kom det i det. Her får vi en hånd. Og der er intet tilbage. Og det er, når man forventer mere i det små. Tak. Nej, jeg vil sige det færdig. I hverdagen skal vi forvente mere. Og Marianne kom her. Fordi, når man aldrig nogensinde har gået på et tag, og pludselig kravler op på et tag, så kan der ske ting og sager. Og Marianne, hun kom her i mandags, og kravlede op på et tag. Yes!

Jamen, jeg fik den ære, at jeg fik lov til at komme her, og være oppe på et af tagene her. Og de skulle have nogle tagkager ud, og koben, og søm, og se og så. De sad meget fast. Og sammen med Marie, der kæmpede vi i kamp, og med en anden mand, der holder ikke lige her. Men det var fantastisk. De kiggede rigtig godt, og vi kæmpede. Og jeg havde lært at gå i far, når man skal holde på en hammer. Når man skal holde på en hammer, så skal man holde helt ude. Og så var der et slag på. Så det her koben helt ude, og så fik vi hævet de her søm op.

Lige pludselig, så svipper de. Bing! Inde i hovedet, og det her stillads vi står på, så sætter jeg mig ned og bang! Og igen, kom jeg Birte hen. Jesu navn, smertegud. Det var ikke noget. Og det faktisk har jeg oplevet rigtig mange gange med de små ting, og det blev faktisk mindet mig om lige under lovsangen, at du siger til mig, at du kan tro på mig i det små. Så synes jeg også, at du kan tro på mig i de andre ting og i de store ting, som kommer i dit liv.

Og lige i øjeblikket, så står jeg i en stor ting i mit liv og siger, at Gud kan gøre en forskel. Når du kan gøre det der, og jeg har oplevet det så mange gange. Gud, han er der med det samme. Og det er han bare. Han kan altså også finde ting for en. Vi har gået i dag og let efter en lille bitte neglelakstingest til at dække, hvis der skulle komme ridser i de der fine nye salmer. Nu kommer en gang imellem, når man skal have de der plader op. Nu går jeg og leder efter den der.

Og vi har gået ude i gårdspladsen og ryddet op, fordi vi er ved at hive både noget af væggen ned ude i ydermuren og tærskel og det hele. Så der har været masser af byggeskræmmel i gårdspladsen. Og vi har gået og kigget ned efter søm og alle mulige andet skrammel, der har ligget derude. Og så her, senere på eftermiddagen, så kommer Birte hen til mig og siger: Marie, har du set den der lille, og jeg ved faktisk ikke engang, hvordan den ser ud, men om jeg havde set den lille, nej, det havde jeg egentlig ikke.

Og så vender Birte sig om. Og så ligger den der midt på gårdspladsen. Og der er altså ikke nogen af, altså vi har gået og samlet søm og andet, den har ikke været der. Og ligesom hun kommer og spørger efter den, så ligger den der på gårdspladsen.

Og det er bare i alt, og det er hele tiden, og det er hver dag. Altså så sent som i formiddag, eller eftermiddag, Oald, vores gode nordmand, han var her og hjalp med at tage porten ned ind til værkstedet. Og så siger det bare smang, og så falder den her kæmpe, kæmpe, kæmpe spiral, og der er en spiralseng ned i fjederen, der holder porten, og den er bare tung. Og den lander lige på hans skulder, og han går op og hen, auuuu.

Og jeg kunne høre, at der skete noget, det var ikke derinde, men jeg gik ind, og jeg kunne bare se det der kæmpe mærke ned ad hans bluse med det her olie på, fordi den havde landet der. Og jeg gik bare hen, smurte det ud, går bare i Jesu navn, slip ham. Det her, det skal simpelthen ikke stoppes i Jesu navn. Og jeg kan godt se, at han prøvede sådan lidt og saaa, jo, men han knoklede bare videre og var fuldstændig smertefri og kunne løfte hænderne og prise højere. Og det er den Gud, vi tjener.

Problemet er bare, at tit og ofte, så glemmer vi. Vi glemmer, at Gud er med os, vi glemmer, at Han er den første, vi skal gå til i alle aspekter. Men ofte så kommer vi til at handle i vores følelser. For eksempel bare sådan ting, som når man slår sig. Hvor mange har ikke prøvet at komme til at sige et eller andet dumt ord, fordi nu har man haft et eller andet i et gammelt liv, hvor man har sagt nogle dumme ting, og så kommer det bare lige frem. Ej, hvor er det træls.

Det første, der skal komme frem, det er, ah tak Jesus, fordi det ikke er midt i det her. Fordi du er bare god. Og jeg skal hilse jer og sige, at Gud er trofast. Og han er retfærdig. Men i forhold til overskriften, forvent mere, så vil vi også vende om at sige, ja vi skal forvente mere, men samtidig skal vi forvente mindre fra mennesker rundt omkring os.

For hvis ikke vi forventer mindre fra dem, kan vi ikke forvente mere fra Gud. Og så kommer vi til at sætte mennesker ind på en plads, Gud egentlig skulle have haft. Og det er ofte det, der går galt, at vi sætter mennesker ind. Altså bare lige for at snakke sygdomme igen. Og jeg er godt nok ved at blive forkølet, jeg tror nok jeg er nødt til at ringe paletten, så jeg kan få noget snothjemme, noget, så jeg ikke trykker bort det hele. I stedet for bare at komme til Jesus.

Rigtig, rigtig tit, så er det bare alt muligt andet, der kommer før Jesus. Og det gør det, han har til os, det er svært at få. Det kan være, at jeg har delt det med jer på et tidspunkt, det kan jeg ikke huske, men på et tidspunkt, da jeg hørte, at jeg har vidnesbyrdet med en, der fortæller, han havde fået en vision, han havde fået en drøm, han var blevet taget med ind i et rum af Jesus. Køleskabene er nærmest på døren, der bliver åbnet, og så ligger der bare tonsvis af organer, og lemmer, og alt muligt.

Og den her person, han spørger, hvad er det her for noget? Det er de dele, som jeg har skabt til mennesker, som de aldrig kom og bad for at få. Huuu, fordi man går en anden vej. Og det er tankevækkende. Men hvis vi skal forvente mere af Gud, så er der også nogle ting, der er nødt til at være på plads.

Det er lydighed. Når Gud siger gå, så gå. Når han siger kom, så kom. Når han siger vil, så vil. Når han siger flygt, så flygt. Når han siger elsk, så elsk. Når han siger tilgiv, selvom det er svært, så tilgiv. Når han siger giv, så giv. Uden at tænke på, hvad det kan have i konsekvenser.

Uden at tænke på, at du kan blive fattig, eller du kan miste tid, eller du kan miste ære, eller du kan whatever. Hvis han siger B, så B. Siger han helbred, så går du ud af helbred. Siger han udfri, så går du ud af udfri. Siger han fast, så går han ind i en fast. Du er nødt til at adlyde de her ting, hvis du forventer mere af Gud. Og det er simpelthen nummer ét.

Det kan godt være, at du forventer mere af ham. Men du er også nødt til at vende bytten på hovedet. Og lade ham forvente mere af dig. Jeg har lyst til at læse Matthæus 25 for jer. Fra vers 14. Jesus han siger, at det er som en mand, der skal ud og rejse til udlandet. Og kaldte sine tjenere til sig, og betroede dem sin formue. En gav han fem talenter. Den anden to, en tredje én, og hver efter hans evne, så rejste han.

Den, der havde fået fem talenter, gik straks hen og handlede med dem, og tjente fem til. Ligeledes han med de to talenter, tog to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden, og gemte sin herres penge. Lang tid efter kom disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Så han, der havde fået fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde, herre, du betroede mig fem talenter. Se, jeg har tjent fem talenter til.

Hans herre sagde til ham, Godt, du gode og tro tjener. Du har været tro i det små. Jeg vil betro dig meget. Gå ind i din herres glæde. Og så ham med de to talenter kom og sagde, herre, du betroede mig to talenter. Se, jeg har tjent to til. Hans herre sagde til ham, Godt, du gode og tro tjener. Du har været tro i det små. Jeg vil betro dig meget. Gå ind i din herres glæde.

Så kom også han, som havde fået den ene talent. Og han sagde, herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt. Og af frygt så gik jeg hen og gemte dit lille talent i jorden. Se, herre, du har, hvad der er dit. Hans herre sagde til ham, Du dårlige og dovne tjener. Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselereren, så jeg havde fået mine igen med renter, når jeg kom tilbage.

Så derfor, tag talenten fra ham, og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod. Men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor, der skal være gråd og tænderskæren. Tak for kaffe en gang, hva? Hold da op, det er virkelig seriøst, det her.

Og Jesus, han fortæller jo denne her lignelse, fordi han mener, han har kaldt på hver og en af os, fordi han elsker os. Og også, han har responderet på det kald, vi blev hans udvalgte. Han har et langt liv foran, hvor han har planlagt en masse ting, men vi vælger selv, om vi vil gå i hans planlagte gerninger eller ej.

Problemet er, at når han har lagt tjenester til rette for os, og vi vælger at sige nej, ikke lige nu, jeg skal ikke gøre det lige nu, på dette tidspunkt, så er han nødt til at finde en anden, der kan gøre det. For eksempel at nå mennesker. Hvis ikke du vil tale med det menneske, og Gud kalder dig til det, så går det menneske måske fortabt. Derfor er han nødt til at kalde på en, som faktisk vil.

Og den, der vil, får endnu flere opgaver, fordi Gud ved, at når man er tro, så får man mere. Og når man får mere, så kan vi forvente mere af ham. Fordi ved Gud er det en venskabsrelation. Han ønsker en relation med dig. Men der er så mange mennesker, når de finder Gud, så har de den her, oh Gud, hvad kan jeg få fra dig?

Jeg kan få et godt liv, jeg kan få glæde, jeg kan få det ene, jeg kan få det andet, og dine løfter siger egentlig mit liv, og jeg skal gøre sådan, og det bliver bare fedt, og du, wow, wow, wow, stop lige en halv op her. Det er jo også fuldstændig rigtigt. Og Gud har så mange løfter til os, men det kræver, det kræver, at vi går på det, han har sagt til os. Så det ikke bliver til vores egen fordel, altså egoisme, men så bliver det for at ære ham.

For du med dit liv kan ære ham med alt, hvad du ejer, og alt, hvad du har, de evner, de kvaliteter, alt, hvad Gud har lagt i dig, kan du bruge til ære for ham. Så når du går rundt og siger, jeg kan ikke finde ud af, og jeg duer ikke til, og I skal bare have viden, og mine tanker inde i mit hoved, de kan ikke finde rundt, og jeg er tankemøller, så stop dog det tankemøller. Så fortæl dig over dig selv, at du godt kan. Ej, hvor har jeg set mange mennesker blive stoppet i Guds tjeneste, fordi de lægger fælder ud, som de har været vant til i gamle mønstre.

Jamen, jeg plejer, jeg kan jo ikke. Jamen, jeg har jo brug for, og derfor skal jeg. Nej, du skal nok. Du skal gå på hans løfter til ære for ham, for den, han er, og for det, han har givet os. Og tro mig, når vi så giver. Bare for at tage, for eksempel, nu var der tale om talenter i det her. Talenter, det er jo en form for økonomi. Det var jo penge. Men heldigvis hedder det talenter, så vi kan også godt putte det hen til gaver og evner, som Gud har givet os, at vi skal bruge dem ind i hans liv.

Men tager vi for eksempel, Korintherbrevet kapitel 9, vers 6 til 9, der står der: Hverken at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt. Og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til, ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud mangler at give jer alt noget i rigeligt mål, så I altid, i alle måder, har nok af alt, om det er overflod til at gøre godt. Som der står skrevet, han strøede ud og gav til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid.

Så når vi forventer mere af Gud, så skal han kunne forvente mere af os. Bare for at give i forhold til økonomi, og hvordan vores tanker, vi kan spænde ben for os selv. Vi har begge to en konto, hvor vi hver eneste måned sætter nogle penge over på den her konto, som vi gerne vil herliggøre Guds rige med. Ikke med vores eget arbejde, nu vil vi give det til andre mennesker. Det gør vi hver måned. Og det er bare en opmuntring, det bør alle gøre. Paulus han beskriver det faktisk også.

Men det sidste års tid, eller faktisk mere, der har pengene bare stået og sigtet ind. Og jeg har haft sådan, vi er ved at bygge om, og vi har virkelig brug for pengene. Det har vi virkelig, virkelig brug for pengene. Det kan I nok se rundt omkring, at der sker virkelig mange ting. Og jeg havde bare sådan, ej, jeg skal ikke give i år, fordi vi pludrer, det byggeri, det er også til ære. Og bliver det, hun bliver bare ved. Jeg skal give nogle penge til dem og dem, og jeg skal give til det og det. Hvad vil du give dine penge til?

Jeg havde bare sådan, jeg er en unge, og jeg vidste jo godt, at hun havde jo fuldstændig ret. Men mine menneskelige ting kørte bare heroppe i hovedet. Jamen, vi har brug for de her penge. Men det er ikke det, Gud han siger. Hvis vi kigger på Bibelen, hvordan for eksempel tiende-princippet er bygget op. Det er ikke fordi, vi skal give tiende, vi skal give alt, hvad vi ejer og har til Jesus. Alt ejer ham. Men vi skal give under Helligåndens inspiration og et glad hjerte. Det er en anden snak. Men alt, hvad jeg ejer og har, det er til ham.

Men dengang skulle selv levitterne, som fik penge af de andre, give 10% af det, de fik, til Gud i sit arbejde. Skulle jeg lige have omvendt mig, og skulle jeg lige begynde at give nogle af de penge, som stod på den her konto, til nogle af de mennesker, som jeg vidste gjorde et godt stykke arbejde for Gud? Hvis jeg forventer mere, så er jeg også nødt til at gøre det på hans måde. Jeg er nødt til at give min tid til ham, jeg er nødt til at give min økonomi til ham, jeg er nødt til at give mig selv til ham, jeg er nødt til at give mig som et levende offer til ham.

Jeg skal ikke gøre det, fordi at så vil Sine han mig nok tilbage. Nej, jeg skal gøre det, fordi jeg elsker ham, og fordi jeg ved, det er rigtigt. Jeg skal ikke gøre det, fordi jeg ved, at så kan jeg få mere, fordi jeg kan forvente mere, hvis jeg gør mere, så er det ingenting værd. Men hvis du gør det, fordi du elsker ham, og du vil ære ham, så lover jeg dig for, at du kommer til at se nogle ting i dit liv.

Hvad med at være dum, når du gør det? Hvad med at misbruge Guds storhed, eller hvad med at misbruge, at Gud, han har en masse løfter til os, at vi kan forvente mere. I 2021 var der en sambianer fra Siam Church, der hed James Sakara. Han stillede sig op og sagde, at jeg er en Guds profet. Det kunne han sagtens være, det ved jeg. Jeg kender ham ikke, anyway. Han sagde til sit folk, I skal begrave mig levende. Og jeg ved, der står i Bibelen, at de døde skal oprejses. Vi ved, at efter tre døgn bliver opvakt, så han fik faktisk nogen fra hans ministry til at begrave ham levende.

Og efter tre dage går de ud, og så begynder de at grave manden op. Og han lugtede rigtig særlig godt. Jamen, der står jo i Guds ord. Der står, vi skal bede for de syge. Der står, vi skal oprejse de døde. Der står, de blindes skal se. Hvorfor i alverden skulle han ikke rejse sig op? Fordi det her var ikke til Guds ære. Det her var for at rejse hans stolthed op, hvis han ville rejse til livet. Og hans stolthed, den stank lige så meget, som den mand var død.

Og det er derfor, det er så vigtigt at huske hjertet bag det her. Hvorfor er det? Hvorfor går vi ind i de forskellige ting? Hvad er det, vi vil? Hvis det hele tiden er, at jeg skal have fra Gud, at jeg er ved Gud, og at det skal være på mine præmisser, motivet skal være rigtigt, og du skal gøre det på Guds måde. Og alting starter i bøn. Alting starter med ham.

Når du kigger væk fra dig selv og over på ham, det er der, det starter. Det er, når du lægger din stolthed ned. Når du lægger dine følelser ned. Når du lægger din griskhed ned. Når du lægger dit sølv ned. Hvad med at tro, at bare fordi tingene er skjult, så ser Gud det ikke? Hvad med at tro, at bare fordi du yder til, at du er et rigtig godt menneske, at så har du ikke brug for Guds nåde og frihed.

Når vi æder min gamle hat på, at der sidder ingen her, som enten ikke har været grebet af stolthed inden, jeg ved det udmærket godt, jeg behøver i hvert fald ikke noget fællesskab, jeg har fattet, hvad det går ud på, end andre gange. Jeg har ikke værdighed til det her, og det er bare ikke værdigt, Gud, jeg kan bare ikke bruge mig. Han er lige så stor en synd, at afvise det, som Gud han har lagt i ham.

Der findes ikke nogen her, som ikke har haft en eller anden form for pervers tanke, der har kørt igennem hovedet. Ah, men det er jo okay, jeg behøver ikke sige det til nogen, så er det nok ikke så slemt. Omvend dig fra det.

Du kan ikke, du kan ikke, du kan ikke forhindre fuglen lige at flyve over dit hoved. Du kan ikke forhindre tanken lige at komme, hvis Djævlen han gerne vil have dig ned i et mønster. Men du kan godt nok forhindre, at du dyrker det. Og når det så kommer, hvordan takler du det? Åh, der kom lige en tanke, tak fordi det ikke var min, Jesus. Tak fordi jeg er så fri fra det der. Og Djævlen han vil prøve dig igen og igen og igen, med alle dine svage punkter.

Når du takker og priser ham, fordi det ikke er dit, så stille og roligt, så gider han ikke mere. Så prøver han næste punkt, og næste punkt, og næste punkt. Men alt starter i bøn. Nehemias. Han var mundskænk for kongen. Vi vil lige prøve at læse de første 11 vers fra det første kapitel i Nehemias’ bog til Kalimsa. Der står Nehemias. Her kalder jeg sønnens beretning. I det 20. år i måneden Kislev, mens jeg var i borgens Susa, kom han ind, en af mine brødre, sammen med nogle mænd fra Juda. Jeg spurgte dem ud om jøderne, de overlevende, der var mange tilbage, fra fangenskabet og om Jerusalem.

Og de svarede mig, de som der i provinsen er tilbage fra fangenskabet, lever i stor nød og vanære. Jerusalems mur er brudt ned, og dens porte er gået op i flammer. Da jeg hørte disse ord, satte jeg mig ned og græd og sørgede i dagvis, mens jeg fastede og bad for himlens Guds ansigt. Da sagde jeg: Ak, kære himlens Gud, du store og frygtindgydende Gud, du bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine bud. Lad dit øre lytte og dine øjne være åbne, så du hører din tjeners bøn, som jeg nu beder for dit ansigt, dag og nat, for dine tjenere, israelitterne.

Jeg bekender de synder, vi som israelitter har begået mod dig, og som jeg og min fars hus har begået. Vi har handlet ondt mod dig og ikke holdt de befalinger, love og retsregler, du gav din tjener Moses. Husk det, du indskærpede din tjener Moses: Hvis I er troløse, vil jeg sprede jer blandt folkene, men vender I om til mig og følger mine befalinger omhyggeligt, vil jeg samle jeres fordrevne, om de så befinder sig i verdens ende. Jeg vil bringe dem til det sted, jeg har udvalgt til bolig for mit navn. Vi er dine tjenere, dit folk, som du har udfriet med stor kraft og stærk hånd.

Ak, Herre. Lad dit øre lytte til din tjeners bøn og til bønnen fra dine tjenere, som ønsker at frygte dit navn. Lad det lykkes for mig, din tjener, at finde barmhjertighed hos denne mand. Jeg var nemlig mundskænk hos kongen. Så historien er jo, at Nehemias, han beder denne her bøn, så går han ind til kongen Artaxerxes og beder ham fri, så han får lov til at genopbygge hele muren rundt om Jerusalem. Han var bare en mundskænk. Men i klare ord, når man er mundskænk, så er man den, der risikerer livet for kongen. Man er den, der smager, om der er kommet gift i maden en lejlighed. Og er der det, ærgerligt, en ny mundskænk.

Han var ikke særlig meget, og alligevel vil Gud bruge dig, kongen. Og han får fri til at gå ind og genopbygge hele Jerusalems mur. Og Gud, han er med ham, fordi han handler på Guds løfter. Og prøv engang, jeg synes, det er vildt fantastisk, hvordan, da jeg hørte disse ord, satte jeg mig ned og græd og sørgede i dagvis, mens jeg fastede og bad for himlens Guds ansigt. Hvor mange gange har vi virkelig, virkelig gået i dyb, dyb sorg over noget, vi har gjort forkert? Hvor mange gange, der står faktisk, at Guds ånd er ham, der åbenbarer om synd og retfærdighed?

Hvis han er åbenbar synd i dit liv, hvor mange gange har du virkelig gået på baglæg tilgivet? Og så få gjort op med de personer, der måske har været inde i det her? Hvor mange gange har du været på dit ansigt ned for den levende Gud? Det er der, det hele starter. Det er i ydmyghed. Når man kan lægge sig fladt ned i ydmyghed og ægte omvendelse for den levende Gud, der starter det. Der ser han et hjerte, som virkelig vil ham i hellighed, i renhed. Det er der, det begynder. Og han ser det, det er der, han begynder at betro dig ting. Ligesom Nehemias, den fik betroet opgaven at bygge hele muren.

Og hvordan han får den bygget op, og hvordan hele Jerusalem opdeler sig i de forskellige slægter og begynder at hjælpe med at bygge muren på forskellige dele, det så umuligt ud. Men på, hvad tror du, 56 dage eller sådan noget, der får de hele muren genopbygget. Hvorfor? Fordi Gud var med i det. Fordi det startede med omvendelse. Og det kan godt være, at man tænker, at det nogle gange er lidt hårdt, det man skal igennem. Det kan godt være, at man tænker, at det ikke altid er lige sjovt.

Men husk, det her, det fik vi at vide, da vi mistede vores barn. Der mødte vi en fra den kirke, vi kom ind, som kom hen og sagde, nu skal I huske, at alt virker jo til gode for den som tror. Jeg kunne have pandet ham en eller anden gang. Jeg var så frustreret, jeg kunne simpelthen ikke tillade dig at sige, hvad bilder du dig ind? Fordi jeg kendte ikke skriften. Jeg kendte ikke Guds løfter. Jeg anede ikke, hvad der stod. Jeg havde ikke en kinamands idé om, at det kan godt være, at det var hårdt, det vi gik igennem. Men Gud ville vende det til det gode.

Der står, vi ved, at alt virker sammen til gode for den, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. Wow! Tak fordi han sagde det. Undskyld, at jeg blev så vred indeni. Men jeg fattede det ikke. Jeg forstod det ikke. Jeg stod med en sorg, og så kom der en eller anden tosse, synes jeg, han var dengang. Det synes jeg ikke bare, Rulle. Det var en stor, og så var det en stor, og så synes jeg, han var dengang. Det synes jeg ikke bare, Rulle. At sige de her ting, for alt det, du kommer igennem, ja det er ved Jesus, det kommer han til at vende til det gode for ham.

Ja, du skal igennem lidelser og prøvelser og alle mulige andre ting. Men alt, du vil vende. Som jeg plejede at sige, ja, der står i Guds ord, at vi skal gå fra sejr til sejr. Men der er også dale. Hvorfor står der ikke noget om dem? Hvorfor står der, vi skal gå fra sejr til sejr? Det er fordi, hvis du forstår, hvad Gud han har til dig, hvis din forventning til Gud er, at hans løfter er sande, så vil det ikke betyde noget for dig, når du er nede i dalen. Du opdager det engang. Folk omkring dig vil komme og sige, du må godt nok have det nede. Hvor er det flot, du klarer dig igennem det der. Og man står og tænker, hvad snakker du om? Jeg har det fint.

Fordi Gud han bærer dig, og du kommer til at føle, at du går fra sejr til sejr, fordi du forventer, at Gud han er med dig, fordi du stoler på, at alt formår jeg i ham, som giver mig kraft og styrke. Og det er der, vi skal hen. Han bærer os. Han går sammen med os. Han svigter dig ikke. Lad være med at stille spørgsmål, når han kommer. Når han kommer til dig og vil bede dig om noget, vil du så stille spørgsmål og sige, hvorfor skal jeg gøre det? Eller vil du gøre det?

Prøv at tænk på manden, der lå ved Betesda-dammen, der var lam. I kan læse det i Johannesevangeliet kapitel 15, de første 14 vers. Men det, der er interessant, det er, at Jesus siger til manden, vil du være rask?

Alle, og enhver, vil sige, ja, jeg vil gerne være rask. Jeg vil så gerne være rask. Men hvad siger han? Der står, den syge svarer her: Jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet bliver oprørt. Og mens jeg er på vej derhen – undskyldninger.

Når Gud, han kommer til dig og siger, vil du gøre det her for mig? Ja, men det kan jo ikke lade sig gøre, for du kan jo nok forstå, Gud, jeg prøver her, jeg har hverken penge eller tid, eller det fungerer bare slet ikke i mit liv lige nu, og mine følelser, de er bare helt i koldt kælderen. Jeg kan ikke være med nu for dig, når jeg har det så ondt indeni, det kan jeg ikke, Gud. Bullshit. Hvis han kalder dig, så er det fordi, du skal gå. Så stop med dine undskyldninger.

Og det er tit det, der sker, når Gud, han kalder, det er, vi er fyldt med undskyldninger. Men når vi kommer med de her undskyldninger, så står, jeg vil gerne forvente mere af dig, Gud. Ja, right, vi kan ikke engang selv gå. Hvad forventer han af os? Vi går ikke. Han er trofast. Han er med i hverdagen. Han er med i de mindste ting.

Og hvis han er med i de mindste ting, så er han godt nok også med i de største ting. Gud, han kommer ikke for tidligt, men du er for utålmodig. Og jeg er for utålmodig. Jeg falder også i den her gang på gang på gang. Gud, jeg har simpelthen lige brug for et hint, hvad jeg skal af med nu. Hvad så nu? Hvad vil du så, jeg skal gøre nu? Gå nu bare. Stå nu bare på, han har styr på det. Tro på ham.

Det er jo ikke dig, der skal gøre det. Du skal bare være et redskab. Hvor vildt kan det lige være? Det er ikke dig, der skal bekymre dig, om du skal til højre eller venstre, eller hvornår du skal til højre eller venstre. Du skal bare gå, og så skal han nok åbne dørene. Og hvis du tager den forkerte dør og går indad, og dit hjerte er, at du ønsker, at han skal lukke den, hvis den er forkert, så lover jeg dig for, at han siger smæk, og så smækker han den i.

Og så lad være med at blive sur og bitter og vred, når han smækker den i. Men tak Gud for det. Fordi det er den måde, han kan lede dig på. Guds ord siger glæde. Han siger ikke, vær trist og sørgmodig. Guds ord siger mildhed. Han siger ikke, vær hård og opfarende. Guds ord siger, vær ikke bekymret.

Han siger ikke, overvej nu bare, hvad du skal i morgen, for du kan sikkert ikke finde ud af det, du er nødt til at lægge 15 planer, fordi de mindst ni af dem mislykkes. Nej, det gør han ikke. Guds ord siger, vi skal komme til ham i taksigelse. Og der står i Filipperbrevet 4, 4-7: Glæd jer altid i Herren. Jeg siger jer, glæd jer. Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymret for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.

Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. Wow. Det er da for vildt et skriftsted. Prøv lige at dykke ned i det, når I kommer hjem. Paulus’ brev til Filipperne 4, 4-7. Prøv at dykke ned i det. Der står han der: Glæd jer altid i Herren. Jeg siger jer, glæd jer. Er der, det er et gammelt ord på tide igen. Jeg siger igen. Hvorfor er det, han siger det igen? Fordi det kan ikke siges nok. Glæd jer.

Dyk ned i, hvad betyder det at glæde sig? Er det en følelse? Er det et valg? Hvordan glæder man sig? Er det mine omstændigheder? Eller er det Gud, jeg skal glæde mig i? Hvad er jeres mildhed? Bliv kendt af alle mennesker. Hvordan kommunikerer du med mennesker? Står du og råber og skriger i hjertet? Hvad sker der i supermarkedet, hvis ikke du lige kan få din vilje?

Helt ærligt, det kan du ikke være dem kendt. Hvad hvis du bliver såret indeni? Flyver du så op som en trold af en æske? Eller har du den her mildhed? Arbejd på det. Tak Gud for at mildhed er din egen. Og faldet svinder. Det er ikke så svært, men nu. Herren er nær, står der.

Jamen, jeg kan ikke lige føle ham i dag. Jeg er lidt ked af det. Der står, Herren er nær. Jamen, jeg har kunnet mærke ham de sidste tre dage. Men sådan i går og i dag har jeg ikke kunnet mærke ham. Jeg tror ikke, han er nær. Hold nu op, der står, han er nær. Pris ham for det, tak ham for det. Når der står, Herren er nær, så betyder det, at han er her. Han er lige her ved siden af dig. Du er ikke alene. Herren er.

Vær ikke bekymret for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Vær ikke bekymret for noget. Og han skal være i bøn under påkaldelse og tak. Hvor mange gør man det? Hvor mange gør man det? Jeg synes, tak fordi jeg ikke behøver at være bange for noget. For eksempel ind i det her. Tak fordi jeg ikke behøver at være bange for noget. Jeg behøver ikke at være bange for noget eller i år noget.

Jeg behøver ikke at være bange for, at økonomien ikke står til. Jeg behøver ikke at være bange for, at der ikke bliver sendt mennesker nok. Jeg behøver ikke at være bange for alle de tanker, som Djævlen han putter ind i mit hoved. For jeg ved, du har styr på det. Gider ikke bekymre mig for noget, som du allerede har planlagt. Tak fordi du har styr på det, Jesus. Tak fordi du har styr på det ind i mit liv.

Tak fordi jeg må få lov til at være velsignelse for andre mennesker. Tak fordi du lægger alle tingene til rette. Så jeg ikke behøver at være bange eller bekymret eller vred eller frustreret. Men jeg kan glæde mig i dig, Jesus. Tak fordi jeg ved, du er med i det mindste. Du er med i det største. Du er med i alle aspekter af mit liv. Tak fordi du er trofast. Tak fordi dine løfter, de gælder mig.

Lær mig at lægge mig fladt ned på maven, Jesus. Lær mig i ydmyghed at komme ind for din trone. Tak fordi du er trofast, Herre. Tak fordi du får tingene til at ske. Og så kan det godt være, tankerne du overbringer, de kommer jo ikke til at ske. Det ved du jo godt. De kommer jo ikke til at ske, vel? Tak fordi det er dig, der gør det her, ikke mine tanker.

Tak fordi jeg kan være afhængig af dig, og ikke afhængig af mennesker. Jeg skal ikke være afhængig af løgne fra Djævlen, men af dit ord, Jesus. Jeg ved, jeg skal forvente mere, så får jeg mere. Led mig, lær mig, hvor jeg skal gå hen, og jeg vil gå. Jeg er villig, jeg er klar, jeg går, hver gang du kalder mig. Tilgiv mig, hvis jeg ikke hører det. Åbn dørene, og smæk de døre, jeg ikke skal gå ind ad. Tak fordi du har styr på det.

Hvad med andre mennesker, ødelægge for dig, hvad Gud har gjort? Jeg har lyst til at dele et vidnesbyrd med jer. For nogle år siden blev vi inviteret til at komme og tale i en bibelgruppe. Jeg havde lavet min undervisning klar, og jeg kommer ind. Vi havde begge med. Der kommer en mand, som er vidt træt ud af at være klamurjant. Jeg kunne bare mærke, at han og hans kone sad der, og der kom en masse spørgsmål.

Jeg kunne bare mærke, at jeg skulle droppe alt, jeg havde planlagt, og vi skulle bare starte helt et andet sted. Så jeg lavede undervisningen om. Bagefter fortæller han, at han havde det så mærkeligt, fordi hver gang han skulle til et eller andet, der handlede om Gud, så havde han sådan noget inde i sig, som han strittede imod, og han havde slet ikke lyst til det. Han vidste ikke, hvorfor han havde ikke lyst. Det havde han simpelthen ikke.

Vi snakkede ikke det mindste, vi snakkede ikke noget som helst, men han havde bare ikke lyst. Jeg havde bare sådan, okay, der er nok noget, der gør, at han overhovedet slet ikke har lyst. Og Rebecca, jeg og Viggo går hen og beder for ham, og Rebecca, den lille skild, som hun gav på det tidspunkt, tager bare total autoritet, og der er simpelthen en dæmon, der manifesterer.

Men manden, virkelig, det er normalt, så du slet ikke er i tvivl om, at rummet har godt nok lige Frankenstein her. Hvad er den her dæmon? Han bliver smidt ud af det. Og bagefter så finder vi ud af, at han samtidig er blevet helbredt fra en skulder, som ingen kunne finde ud af, hvad der var galt med, han kunne løfte sin arm hertil og ikke mere. Men bagefter så stod han og priste Jesus, når han smagte.

Hvorfor fortæller jeg det her? Det gør jeg, fordi bagefter så tog han ind i sin kirke, og så fortalte han, hvad der var sket. Og så får han at vide, at han ikke har en dæmon. Nej, du er jo kristen, så man kan ikke have en dæmon i sig, når man er kristen. Det har været Helligånden, der har rørt ved dig. Bullshit. Fup, løgn, latin, sludder. Rubbish. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Problemet i det her, det er, at den mand forandrer hele sin opfattelse af Gud først til det fantastiske. Han har sejret. Djævelen, han er virkelig. Han er på spil. Jeg blev sat fri. Wow! Gud, han er stor. Der er kraft i det, han gjorde på korset.

Tilbage efter. Det, du har prøvet, det er ikke rigtigt. Det var Helligånden, eller ikke bare. Det var Helligånden, men den åndelige verden er ikke virkelig på den måde, fordi du jo er kristen. Det betyder, når det er den løgn, man får helt indeni, så ved man ikke, at vi skal iføre os Guds fulde rustning for at forsvare os mod Satans lumske angreb.

Hvorfor skulle han komme med nogle lumske angreb, hvis han ikke er der, hvis han ikke kan ramme os? Det giver jo overhovedet ikke mening. Det er jo simpelthen mærkeligt. Men den mands oplevelse blev puttet i en kasse. Oplevelsen gjorde, at Gud blev puttet i en kasse. Hans forståelse af Gud blev puttet i en kasse.

Det betød alt det, han havde, som han kunne forvente af Gud. Det er nu puttet i en kasse, hvor han skulle kunne forstå det og kunne håndtere det. Og det, jeg mener, når jeg siger, lad ikke nogen mennesker tage det fra jer, som Gud har gjort i jeres liv. Lad ikke nogen religiøsitet eller noget som helst ødelægge det, som Gud har puttet ned i jer.

Men forvent. Vær naiv i jeres tro på Gud. Vær naiv i det, Jesus fortæller. Vær naiv, når nogen kommer og fortæller vidnesbyrd. Vær naiv i alt, hvad Gud gør. Lad os dele det med hinanden. Lad os glæde os på hinandens vegne. Lad os ophøje Jesus.

Nej, djævelen skal ikke have opmærksomhed. Det fortjener han ikke. Men det er da ærligt talt lidt fedt at give ham baghjul ved at fortælle, at han er blevet smidt ud. Altså, det er da lidt fedt. Hvis du vil forvente med at gå, så er du nødt til at tage hele pakken.

Og husk, at det handler primært om, at du træder et skridt tilbage. Og så skal du gå tilbage til ham. Og lad ham komme til dig. Og så er det første, der kommer i dine tanker, når du står i et problem. Det skal være ham. Og så er du nødt til at forvente.

For der er rigtig mange mennesker, når de kommer frem til ham. For Gud, jeg har det her problem. Jeg synes, det er en vildt udfordring. Jeg synes, det er hårdt. Jeg bliver bare så nedkørt af det. Og jeg, åh, vil du ikke godt være med mig? Sådan er der faktisk mange, der beder.

Hvorfor skal du lægge dit problem frem for Gud, hvis du ikke beder ham, så vil du hjælpe dig med en løsning.

Hvis ikke du forventer, at han har styr på dig, hvorfor vender du dig ikke om og siger, Jesus, jeg har det her problem. Og jeg synes, det er supersvært med min menneskelige forståelse. Men jeg ved, at du har løsningen. Og jeg takker dig bare, fordi du åbenbarer den for mig. Og jeg takker dig, fordi jeg kan få lov til at forvente, for der står i dit ord, at du er med mig.

Jeg kan forvente, du har løsningen. Jeg kan forvente, du hjælper mig. Og går jeg på den gale vej, så ved jeg, at du retter mig ind, for jeg er villig til at gå, Jesus. Brug mig. Gå sammen med mig. Og når vi husker, at det er vores bøn inde i det her, så lover jeg for, at I kan forvente mere. Ikke bare mere, men I kan forvente alt, hvad han har lovet i sit ord. Og det er altså ikke småting.

Sådan, at djævlen begynder at putte ind i dit hoved: Det gør Gud da ikke. Hvorfor skulle han gøre det for dig? Forvent mere. Det er jo en bil, der er gået i stykker. Altså kom oven, hvad tænker du på? Forvent mere, så bed på din bil. Altså, hvor svært kan det være? Forvent mere. Det er da ligegyldigt, om det er materialistiske ting, eller om det er økonomi, eller om det er følelser, eller om det er… whatever. Det er da ligegyldigt. Gud, han er da større.

Gud, han har ikke bare skabt en bil. Han har skabt alle grundstofferne til at kunne designe bilen. Hvorfor i verden skulle han så ikke også kunne reparere en bil? Han er herrernes herre, kongernes konge. Han har alt, han kan alt. Og hvis han er den, I lige er, så forvent mere.

Jesus, takker du bare for, at du bare åbner vores søgninger. Tak fordi du vil være især i os bare. Peger på nogle ting i vores liv, som vi skal lægge ned, for at du kan komme til. Jesus, jeg takker dig fordi, at du må lære os at være især. Og lægge kampen også til dig. Altså, det er dig, der kender. Så vi kan være redskaber for dig.

Jesus, jeg takker dig fordi, du er så trofast ind i vores liv. På alle områder. Jeg beder dig, at du må åbne vores øjne, så vi kan se. Så vi kan se de områder i vores liv, hvor vi ikke anede, at du arbejder. Lære os at arbejde med dig, i stedet for at arbejde imod. Lære os at fornægte os selv, og tage korset op hver dag. Lære os at gå på den smalle vej. Hver dag. Lære os, eller give os lysten til mere af dig. En sult efter dig. En sult efter ærefrygt. Og en sult efter hellighed. For det er der igennem, vi kan komme tæt på dig.

Tak, at du leder. Og tak fordi, at alle de løgne, som er blevet indprintet i vores liv igennem årene, om hvem du er, hvad du ikke kender, hvad du kan, alt det der er en løgn, du bare annullerer det og sletter det fra. Så vi går på det rene ord. På det rene ord af dig. Giv os mod til at træde ud af båden, når du siger kom. Og vi ved, at vi kan gå på vandet i vej. Det er så meget.

Luk