Skriftsteder fra undervisningen

Matthæusevangeliet 28.19–20
19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, 20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Her er 55 af de befalinger, Jesus giver til sine disciple (til dig):

• Omvend dig – Matt 4;17
• Følg mig – Matt 4:19
• Glæd dig – Matt 5:11–12
• Lad dit lys skinne – Matt 5:16
• Respektér Guds lov – Matt. 5:17
• Bliv genforenet – Matt 5:23–25
• Du må ikke begære andre – Matt 5:28–30
• Hold hvad du lover – Matt 5:37
• Gå en ekstra mil – Mat 5:38–42.
• Elsk dine fjender – Matt 5:44–46.
• Bed – Matt 6:9.
• Fast – Matt 6:16.
• Saml skatte i himmelen Matt 6:19–21.
• Søg først Guds rige – Matt 6:33.
• Lad vær’ at døm – Matt 7:1–3.
• Kast ikke perler for svin – Matt 7:6.
• Søg, find og bank på – Matt 7:7–8.
• Gør mod andre som mod dig selv – Matt 7:12
• Vælg den smalle vej – Matt 7:13–14
• Pas på falske profeter – Matt 7:15–16.
• Bed for høstarbejdere – Matt 9:37–38.
• Vær vise som slanger, men blide som duer – Matt 10:16.
• Frygt ikke – Matt 10:28.
• Hør Guds stemme – Matt 11:15.
• Tag Jesus’ “åg” på dig – Matt 11:28–30.
• Ær din mor og din far – Matt 15:4.
• Pas på Surdej (religion) – Matt 16:6.
• Benægt dig selv – Luk 9:23–25.
• Se ikke ned på børn – Matt 18:10.
• Gå til ham, der har noget imod dig – Matt 18:15–17.
• Vær ikke begærlig materielt – Luk 12:15.
• Tilgiv dem, der har gjort dig ondt – Matt 18:21–22.
• Ær ægteskabet – Matt 19:4–6.
• Ydmyg dig og tjen andre – Matt 20:26–28.
• Bed / spørg i TRO – Matt 21:21–22.
• Tag dig af de fattige – Luk 14:12–14.
• Underlæg dig Cæsar / staten – Matt 22:19–21.
• Elsk Herren – Matt 22:37–38.
• Elsk din nabo – Matt 22:39–40.
• Vent på at Jesus kommer tilbage – Matt 24:42–44.
• Tag nadveren – Matt 26:26–28.
• Bliv født igen – Joh 3:5–7.
• Overhold mine bud – Joh 14:15.
• Vær vågen, bed og fald ikke i fristelse – Matt 26:41
• Giv føde til Jesus’ lam – Joh 21:15–16.
• Døb mine disciple – Matt 28:19.
• Modtag Guds Ånd – Luk 24:49.
• Skab nye disciple – Matt 28:19–20.
• Gør større gerninger end mig – Joh 14:12
• Forkynd Guds rige – Luk 9+10 + Mark 16
• Helbred de syge – Luk 9:1-2 + Luk 10:9 + Mark 16:18
• Oprejs de døde – Matt 10:7-8
• Gør de spedalske raske – Matt 10:7-8
• Kast dæmoner ud – Mark 16 (aut. gives i Luk 9:1)
• Tal med nye tunger – Mark 16:17

Paulus’ Første Brev til Korintherne 13.8–10
8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. 9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, 10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.

Lukasevangeliet 9.1–2 (Danish CLV)
1 Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. 2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge,

Matthæusevangeliet 12.43–45 (Danish CLV)
43 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. 44 Da siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. 45 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første. Sådan skal det også gå denne onde slægt.«

Markusevangeliet 6.12–13 (Danish CLV)
12 Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; 13 og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

Apostlenes Gerninger 5.12–16 (Danish CLV)
12 Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket. Og alle holdt de i enighed til i Salomos Søjlegang. 13 Ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket værdsatte dem meget. 14 Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal. 15 Ja, man bar tilmed syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, for at blot skyggen af Peter måtte falde på dem, når han kom forbi. 16 Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde mennesker med syge og med folk, der var plaget af urene ånder, og de blev alle helbredt.

Apostlenes Gerninger 9.38–41 (Danish CLV)
38 Lydda ligger nær ved Joppe, og da disciplene hørte, at Peter var dér, sendte de to mænd hen til ham, og de bad ham: »Skynd dig at komme til os!« 39 Peter brød så op og gik med dem. Da han kom derhen, viste de ham op i rummet ovenpå, og alle enkerne kom grædende og viste alle de kjortler og kapper frem, som Tabitha havde lavet, mens hun var hos dem. 40 Peter sendte alle udenfor, faldt på knæ og bad; så vendte han sig mod liget og sagde: »Tabitha, stå op!« Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. 41 Og han rakte hende hånden og rejste hende op. Så kaldte han på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede.

Apostlenes Gerninger 20.7–11 (Danish CLV)
7 Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat. 8 Der var en del lamper i den sal ovenpå, hvor vi var forsamlet. 9 I vinduet sad en ung mand, der hed Eutykos. Da Paulus talte så længe, faldt han i søvn, og overmandet af søvnen styrtede han ned fra anden sal. Da man løftede ham op, var han død. 10 Men Paulus gik ned, kastede sig over ham, tog om ham og sagde: »Ingen larm og klage! For der er liv i ham.« 11 Så gik Paulus op igen, brød brødet og spiste og talte længe, lige til det blev lyst. Derpå tog han af sted.

Markusevangeliet 9.14–29 (Danish CLV)
14 Da de kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. 15 Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. 16 Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« 17 Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. 18 Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« 19 Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!«
20 Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. 21 Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. 22 Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« 23 Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« 24 Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«
25 Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« 26 Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« 27 Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op.
28 Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« 29 Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«

Paulus’ Brev til Romerne 15.18–19 (Danish CLV)
18 For jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning, 19 ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 2.3–5 (Danish CLV)
3 Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, 4 og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft [dunamis] som bevis, 5 for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 4.18–21 (Danish CLV)
18 Der er nogle, som er blevet indbildske, fordi de regner med, at jeg nok ikke kommer; 19 men jeg kommer snart til jer, hvis Herren vil, og så får jeg at vide, hvordan det forholder sig med disse indbildske, ikke med deres ord, men med deres kraft [dunamis]. 20 For Guds rige afhænger ikke af ord, men af kraft. 21 Hvad vil I? Skal jeg komme til jer med riset, eller med kærlighed og i mildhedens ånd?

Markusevangeliet 16.15–18 (Danish CLV)
15 Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. 16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. 17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, 18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

Johannesevangeliet 14.15–21 (Danish CLV)
15 Elsker I mig, så hold mine bud; 16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: 17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. 18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. 19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. 20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. 21 Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

Johannesevangeliet 15.10–12 (Danish CLV)
10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. 11 Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. 12 Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. 

Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.1–4 (Danish CLV)
1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk. 2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder. 3 Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. 4 Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden.

Paulus’ Brev til Romerne 1.5–6 (Danish CLV)
5 Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. 6 Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.