Tankemylder – Når tankerne står i kø

Tankemylder – Når tankerne står i kø

Tankemylder – Når tankerne står i kø

Tre citater fra undervisningen d. 2026-05-13

Tankekø er tilbagevendende tanker i de samme spor, som kører i ring og langsomt suger glæden ud af livet.

Vi kan ikke bare sætte os på vores flade bagende og håbe, at tankerne går væk; vi må aktivt tage dem til fange.

Bekymring er ikke bare unyttig, den er også en åbning for djævlen til at lægge endnu mere frygt og uro oveni.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen tager fat i tankemylder og bekymringer og viser, hvordan tilbagevendende tanker om fortid, fremtid, identitet, helbred og verden kan binde os og dræne glæden. Der peges på Bibelens kald til at bryde tankebygninger ned, tage tanker til fange under lydighed mod Kristus og forny sindet ved Guds ord i stedet for at blive styret af frygt og negative mønstre. Der opfordres til at tage et bevidst valg om ikke at leve i bekymring, men at planlægge og handle ansvarligt med tillid til Gud, og til at lade Jesus være generalen, hvis ord vejer tungere end egne og andres tanker. Der sættes fokus på at glæde sig i Herren, bringe sine ønsker til Gud i bøn, lade Guds fred bevare hjerte og tanker og gå ud og bære frugt, så troen ikke kun bliver ord, men et liv i lydighed og tillid.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/i75OtgHV06o

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Tankemylder - Når tankerne står i kø'

2. Korintherbrev 10,3-7
For nok lever vi i verden, men vi kæmper ikke med verdslige midler. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstninger ned. Vi bryder tankebygninger ned og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi tager enhver tanke til fange under lydighed mod Kristus, og vi er rede til at straffe al ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret. Se dog, hvad der ligger lige for: Den, der er forvisset om, at han hører Kristus til, skal også gøre klart for sig selv, at ligesom han hører Kristus til, så gør vi det også.

Filipperbrevet 4,4-9
Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. I øvrigt, brødre, alt hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: alt, hvad der er dydigt, og hvad der fortjener ros – det skal I lægge jer på sinde. Hvad I har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre; så vil fredens Gud være med jer.

Matthæusevangeliet 7,19-23
Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Tankemylder - Når tankerne står i kø'

Undervisningen tager fat i et emne, som rigtig mange kender alt for godt: tankemylder og bekymringer, når tankerne står i kø og fylder hele dagen og ofte også natten. Der sættes ord på, hvordan tankerne kan køre rundt i hovedet som biler ved et lyskryds, der aldrig bliver grønt, og hvordan det både kan dræne energi, stjæle glæde og spænde ben for det liv med Gud, som man egentlig længes efter. Undervisningen beskriver tankekø som tilbagevendende tanker i bestemte spor, der dukker op igen og igen, ofte om de samme temaer og med de samme bekymringer. Underviserens navn her fortæller her om, hvordan de her tanker kan føles fuldstændig ukontrollerbare, og hvordan man kan opleve at have prøvet alt for at skubbe dem væk, bare for at opdage, at de er tilbage med fuld kraft kort efter, og at modløsheden og frustrationen stille og roligt vokser.

For at gøre det konkret bliver tankemylderet delt op i en række typiske “tankekategorier”, som rigtig mange vil kunne genkende sig selv i. Den første handler om egen præstation og fejl: tankerne om “gjorde jeg det godt nok?”, “burde jeg have sagt noget andet?”, “var det her helt forkert?” på arbejde, i familien, i kirken og i alle relationer. Den næste kategori handler om fremtidsbekymringer: “Hvad skal jeg nu?”, “Hvad med mit arbejde?”, “Hvad med økonomien?”, “Hvad hvis mit helbred svigter?” og “Hvor skal jeg hen med mit liv?” Derudover nævnes den konstante grublen over fortiden, hvor man kører rundt i sætninger som “jeg skulle aldrig have sagt det”, “hvis jeg bare havde gjort noget andet” og langsomt får stablet skyld og skam oven på tankemylderet, så man både slider sig selv ned og mister glæden.

Der tales også om tankekø omkring, hvad andre tænker om én – sociale bekymringer, pinlige situationer, tøj, udseende, status – hvor selv små ting kan blive blæst op og fylde helt urimeligt meget i bevidstheden. En anden stærk kategori er arbejde og praktiske opgaver: vasketøj, to-do-lister, deadlines, ansvar og frygten for at glemme noget vigtigt. Her nævnes, at mange især kvinder oplever en konstant indre liste, der aldrig bliver tom, og hvor hjernen nærmest aldrig får lov til at hvile. Der tales om egenværdi og identitet, hvor man sammenligner sig med andre, deres uddannelse, hjem, ting, succes og ser sine egne ressourcer som “for lidt”, og så helbredstanker, hvor hver lille smerte eller signal i kroppen kan ende i en frygt for alvorlig sygdom, og hvor man gang på gang tænker det værste scenarie igennem.

En anden gruppe tanker er de eksistentielle spørgsmål: tvivl om troen, om man virkelig er frelst, om Gud kan lide en, om man nu har gjort så meget forkert, at Gud må have vendt sig væk. Samtidig fylder verdens uro: krige, naturkatastrofer, sygdomme, vacciner og alt det, medierne pumper ud. Der anerkendes, at mange af problemerne er virkelige, som for eksempel krigen i Mellemøsten eller i Ukraine, men der peges også på, at bekymringen i sig selv ikke gør livet længere, tværtimod kan det forkorte livet og sænke livskvaliteten. Det beskrives, hvordan det for nogle bliver så voldsomt, at de næsten ikke kan falde i søvn, at de vågner med tankerne kørende, og at glæden langsomt siver ud af livet, fordi bekymringerne fylder mere og mere.

På den baggrund læses der fra Andet Korintherbrev kapitel 10 vers 3-5, hvor Paulus skriver: “For nok lever vi i verden, men vi kæmper ikke med verdslige midler. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstninger ned. Vi bryder tankebygninger ned og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi tager enhver tanke til fange under lydighed mod Kristus”. Verset forklares som en nøgle til at forstå, at kampen mod tankemylder og bekymringer ikke bare handler om at “tænke positivt”, men om en åndelig kamp, hvor der er tale om egentlige fæstningsværker i sindet – tankerækker og argumenter, som har fået lov til at bygge sig op over tid, ofte på løgn om Gud, om os selv og om fremtiden.

[bible](https://www.bible.com/da/bible/20/2CO.10.BPH)

Der dykkes ned i de ord, Paulus bruger, og de sandsynlige betydninger: “tankebygninger” forstås som tankerækker eller resonnementer, hvor man tager én tanke (“det går nok galt”), kobler den til en anden (“så mister jeg job og hjem”), videre til en tredje (“så kan jeg ikke forsørge familien”) og ender i en stor konklusion, som slet ikke holder, men nu føles virkelig, fordi man har fået rækken til at “give mening”. Det forklares, at når Paulus taler om at tage enhver tanke til fange, er der tale om et billede af en krigsfange eller en beslaglæggelse: noget, der bliver indfanget og fjernet, så det ikke længere kan styre slagets gang. Billedet bruges til at sige, at vi ikke bare passivt kan håbe, at tanker forsvinder; vi må aktivt “arrestere” dem, føre dem hen til Jesus og lade Ham få det sidste ord.

Undervisningen beskriver det som en militær strategi, ikke som en blød, fluffy “hvis du lige får lyst”. Hvis modstanderen skal tages til fange, kræver det, at nogen handler. Det betyder, at man bevidst må stille sig selv spørgsmål: Vil jeg fortsætte med at bekymre mig, eller vil jeg tage et valg om, at bekymring ikke skal have lov til at være mit normale leje? Der tales om, at bekymringer næsten kan føles lidt “hyggelige”, fordi de giver noget at snakke om, noget at fylde samtaler med, og noget at være fælles om at brokke sig over. Derfor udfordres til at se ærligt på, om man i virkeligheden er blevet lidt “ven” med sine bekymringer, og om man faktisk vil slippe dem, eller om man holder fast i dem, fordi de føles trygge og velkendte.

Når man så har taget et valg om ikke at ville leve i bekymring, gøres det klart, at det ikke er det samme som ansvarsfraskrivelse. Der skelnes mellem sund planlægning og usund bekymring: Det er godt og nødvendigt at tænke et skridt frem, lægge realistiske planer, tage ansvar for økonomi, arbejde og familie, men det skal gøres uden den konstante frygt, pres og indre alarm, som dræner sindet. Bekymring beskrives som en dør, der åbnes for fjenden, hvor djævelen så kan lægge mere og mere oveni, fordi man allerede har accepteret “lidt bekymring”. Derfor opfordres der til at lukke døren helt, i stedet for at tænke “jeg bekymrer mig bare en lille smule”.

Der stilles også et vigtigt spørgsmål: Hvem er generalen i dit indre militær? Lytter du til den øverste general – Jesus – eller lytter du mest til de “menige”, altså andres meninger, sladder, sociale medier, nyheder og dine egne tankemønstre? Der peges på, at mange lader “de menige” styre tonen, så alt fra løse rygter til andres dårlige humør får lov at definere, hvordan man har det, mens Jesus’ ord om, hvem vi er, og hvem Han er, fylder langt mindre. Det udfordres, at Jesus’ ord om dig skal veje tungere end dine egne bekymrede tanker og andres kommentarer, hvis der for alvor skal ske et skift.

Undervisningen peger på Romerbrevet kapitel 12 om at forny sindet og opfordrer til selv at læse de første vers, og så læses der længere frem i Filipperbrevet kapitel 4, hvor Paulus skriver: “Glæd jer altid i Herren. Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. I øvrigt, brødre, alt hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: alt, hvad der er dydigt, og hvad der fortjener ros – det skal I lægge jer på sinde”. Det understreges, at “glæd jer” står i bydeform og “altid” betyder altid, også når man ikke har en “god dag”.

Herfra kobles tankekø direkte med tilbedelse og fokus: Når bekymringerne kommer, er opgaven ikke bare at sige “tænk ikke på det”, men aktivt at vælge at glæde sig i Herren, at minde sig selv om, hvem Gud er, hvad Han har gjort, og hvilke løfter Han har givet. Der opfordres til at vende tingene ved at fortælle problemerne, hvor stor Gud er, i stedet for at fortælle Gud, hvor store problemerne er. Det handler ikke om at fornægte virkeligheden, men om at se virkeligheden i lyset af, at Gud er større. Der peges på, at der hvor Guds fred får lov til at fylde, kan bekymring ikke dominere, og at det derfor er en kamp om fokus og perspektiv.

Undervisningen går også tæt på vores grundperspektiv: Ser vi livet fra navlen, hvor alt drejer sig om mig, hvad jeg føler, hvad jeg har fået eller ikke har fået, og hvordan jeg ser ud i andres øjne? Eller ser vi livet ud fra ønsket om at behage Gud, at leve for Ham og stå til ansvar for Ham frem for for menneskers meninger? Der peges på, at når man først og fremmest vil behage Gud, bliver det meget lettere at slippe mange af de menneskefokuserede bekymringer, fordi det ikke længere handler om at tilfredsstille alles forventninger, men om at være tro mod det, Gud siger.

Der advares også mod at konstruere sin egen “hjemmelavede” udgave af Gud og Jesus i hovedet, hvis man ikke vil leve i det, Bibelen faktisk siger. Hvis man kun plukker de dele af Bibelen, der føles rare, og resten udfyldes med egne forestillinger om, hvad Gud “nok synes”, ender man i et bedrag, hvor man tror på “sin egen version af Jesus”, som ikke er den Jesus, Skriften viser. Det kobles til tankekø ved, at mange bekymringer og forvrængede billeder af Gud netop kommer af, at man ikke har ladet Guds ord være øverste autoritet, men har ladet følelser, traditioner og tilfældige tanker definere Guds billede.

Til sidst knyttes det hele sammen med lignelsen om sædemanden og ordet om, at det, der sås blandt tidsler, er dem, der hører ordet, men hvor “denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt”. Det understreges, at bekymringer ikke bare er irriterende – de kvæler ordet i vores liv, så troen ikke bliver til handling, og frugten udebliver. Der lægges vægt på, at det ikke er nok bare at høre ordet; vi må også være ordets gørere og handle på det, vi har hørt, ellers kan vi stå i fare for at have haft travlt med bekymringer og aktiviteter uden at bære frugt, der behager Gud. Undervisningen ender med en klar opfordring til at tage bekymringer og tankemylder alvorligt som noget, der skal kæmpes imod, ikke bare tåles, og til bevidst at føre tanker til fange hos Jesus, forny sindet med Guds ord, vælge glæden i Herren og lade Guds fred og fokus på Hans vilje fylde mere end de stemmer, der forsøger at trække os væk.

Citat fra undervisningen: Du kan ikke bare sætte dig ned og håbe, at tankemylderet forsvinder; du må tage hver tanke til fange og overgive den til Jesus, så det er Ham og ikke bekymringen, der styrer.

Relevante søgeord: tankemylder – tankekø – bekymringer og tro – tage tanker til fange – 2 Korinterbrev 10 – Filipperbrevet 4 – forny sindet – kristen mental sundhed – fred i Gud – bekymring og tillid – ærefrygt for Gud – bære åndelig frugt – hverdagsdiscipelskab – fokus på Jesus – åndelig kamp i sindet

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Tankemylder – Når tankerne står i kø’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Tankemylder - Når tankerne står i kø'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har sat et emne på i aften, som jeg tror rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange mennesker faktisk kæmper med.

Og det er et emne, der hedder tankemyller, når tankerne står i kø.

Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der kæmper med det. Måske flest kvinder.

Uden at sige noget.

Men jeg tror også, at mange mænd udmærket godt ved, hvad tankekø er for noget.

Og det er et stort problem, fordi tankekø, det kan faktisk være med til og på mange, mange måder spænde ben for rigtig, rigtig mange ting i ens liv.

Så hvad er tankekø?

Og hvordan håndterer man det?

Og hvad siger Bibelen om det?

Og hvordan håndterer man det med Gud som kaptajn?

Så det ikke er os, der er kaptajn.

Jeg tror, rigtig mange, der har oplevet at få tankekø, har prøvet så mange gange at lægge de der tanker væk.

Og så tænker man: “Åh, men.”

[sukker][gisper] Og så kommer de igen lige så raskt, som de er lagt væk. Og så giver man ret hurtigt op.

Og øhm det kan være dybt frustrerende, hvis man sådan virkelig har en intens tankekø.

Jeg ved godt, i nogle perioder kan der være rigtig, rigtig meget. Og i andre perioder kan det være knap så meget.

Men hvad er tankekø?

Tankekø, det er ganske enkelt tilbagevendende tanker.

Øhm som gentager sig fra dag til dag. Og oftest de samme kategorier, der kører i ring.

Det kan være om sig selv. Det kan være om fremtiden. Det kan være om praktiske ting.

Faktisk så øh hvis man deler tankekø op i 10 kategorier.

Øhm så øh den første kategori, det er, at man kredser rigtig, rigtig meget om egenpræstationer og fejl.

Hvordan klarede jeg det?

Gjorde jeg det godt nok? Gik det forkert? Øhm, kunne jeg have noget anderledes?

Øh, rigtig mange har det sådan, tror jeg. Og det er på arbejdspladsen, det er hjemmet, det er alle steder, hvor man møder mennesker.

Så kan det være om fremtidsbekymringer.

Åh nej, hvad skal jeg nu i forhold til arbejde? Og hvad med mit helbred? Og hvad nu hvis? Og kunne det ikke tænkes?

Og alle mulige andre ting. Der er rigtig, rigtig mange, som dykker ned i den her og har det som sådan typisk tanke, der vender tilbage.

Hvis man tænker, jamen, her hvor jeg er lige nu, jeg skal jo ikke være her, men hvor skal jeg så være henne? Og så kører de her tanker rundt, hvor skal jeg være?

En anden tankekø, tankekategori, som virkelig kører igen ved rigtig, rigtig mange mennesker.

Det er faktisk fortiden.

Det er, åh mand, jeg burde aldrig have gjort sådan der. Jeg burde, jeg skulle aldrig have sagt sådan der. Hvis nu jeg ikke havde sagt det der, så var det der aldrig nogensinde sket. Og så kan man køre rundt i de her ting, og så ender det med >> [rømmer sig] >> ikke bare at man får tankekø, men ofte så er det også sådan, at man faktisk kommer til at få skyld og skam ind i sit liv.

Fordi man begynder at begrænse sig for ting, som er sket i fortiden, og kan være rigtig, rigtig, rigtig svært med det.

Så er der den her, rigtig mange af os tænker på, netop, hvad tænker andre generelt om mig?

Sådan min sociale status og øhm, pinlige situationer og hvad er det for noget tøj jeg går i og åh, jeg må jo ikke have en plet på eller hul i sokken eller >> alle de her ting, som virkelig kan få rigtig, rigtig mange ned.

Hvor i bund og grund så er det egentlig ikke så stort, men det kan komme til at fylde enormt meget i vores tid.

>> [hoster][rømmer sig] >> Så er der arbejder eller arbejde. Det er opgaver, det er ansvar.

Det er ting, der skal gøres, det er vasketøjet, det er små to-do-lister. Øh, det er bekymringer for ikke at slå til i det man skal lave. Det er simpelthen man er bange for om man kommer til at glemme noget i løbet af dagen, som man burde have gjort.

Der tror jeg lige præcis i den der, tror der er rigtig rigtig mange kvinder specielt, der løber ind i den her.

Så er det eget værd og identitet.

Er jeg egentlig god nok?

Er jeg god nok?

Hvis du nu sammenligner med alle de andre, prøv at se ham der. Han har det der. Og hende der har det der. Og de har den der uddannelse, og de har gjort sådan der. Og de har det der fine gulvtæppe på. Jeg har ingenting. Jeg har kun et fra IKEA.

Øhm.

Så er der helbred.

Øhm, helbred og små kropslige signaler.

Nej.

Nu fik jeg ondt lige i lænden i går. Ej, mand. Mon ikke det er en fibersprængning, der er ved at komme?

Ej. Og uanset hvad man mærker i kroppen, så begynder man at bekymre sig helt vildt. Er det her noget? Ej, mand.

Rigtig mange har den her frygt for kræft og mange andre forfærdelige sygdomme.

Ej, jeg har ondt i ryggen nu. Ej, gid vide om det er kræft. Ej, det er helt forfærdeligt.

Og selvom man ikke vil det, så er det sådan nogle tanker, der bare kører og kører og kører og kører. Og det kan være rigtig rigtig svært at komme ud af igen.

Så er der de her eksistentielle spørgsmål.

Øh, det vil sige øhm tro, tvivl.

Men Gud har jo sagt, så kan det nu også passe.

Er jeg egentlig frelst den dag jeg dør?

hvad nu hvis og hvad er meningen med det hele? Og har jeg ikke gjort mig er jeg ikke skyldig så meget skyldig, at Gud han kan da ikke lide mig? Og men alle de her eksistens- eksistentielle ting. Så er der igen den her generelle verdens uro. Det er uro for krig, det er uro for jordskælv, det er uro for chemtrails i skyerne og alle mulige vacciner der bliver rullet ud og alle mulige andre ting. Der sker rigtig rigtig mange ting i verden, vi ved der sker.

Og rigtig mange af de ting der sker er jo ganske rigtigt.

Det er rigtigt at der er en kæmpe kæmpe krig i Mellemøsten i øjeblikket.

Fuldstændig rigtigt.

Jamen >> det kan jo ende med tredje verdenskrig.

Eller prøv at tænke [latter] på Ukraine-krigen, det kan jo ende helt forfærdeligt. Ja.

Det kan det.

Og så går man og bekymrer sig, og bekymrer sig, og bekymrer sig.

Problemet er bare at uanset hvad vi bekymrer os om så sker der faktisk det >> at vores liv bliver ikke længere af det.

Det bliver faktisk kortere af det.

Og vores livskvalitet, den gør sådan her.

Frit fald uden faldskærm.

Det er ganske enkelt det der sker når man går med de her bekymringer. Nu har jeg bare nævnt nogle af dem, og der er sikkert mange andre kategorier af bekymringer som man kan tage ind.

Problemet er bare at når de her ting ikke bare kommer lige her og nu men bliver sådan tilbagevendende begivenhed igen og igen og igen.

Ikke bare en gang om dagen men mange gange i løbet af dagen.

Og for mange kan det blive sådan så slemt at man ikke kan falde i søvn om aftenen fordi tankerne ligger og kører.

Man begynder at bebrejde sig selv, man begynder at reflektere over dagen, man begynder at tænke over jeg burde godt nok have gjort det her anderledes og jeg burde og jeg skulle også og hvad havde de andre forventet af mig? Ej, nu har jeg ondt i min lilletå, det gør helt vildt ondt i min lilletå. Ej, mon ikke den er brækket? Ej, jeg er nødt til at tage til lægen i morgen. Nej, lægen har ferie i morgen, det er godt nok helt Og så kan tankerne bare køre og køre og køre uden man simpelthen opdager det.

Så har jeg altså glæden blevet suget ud.

Stille og roligt. Ikke efter en dag, ikke efter to dage, men når det bliver ved og ved og ved.

derfor er jeg simpelthen nødt til at læse et bibelvers, som er Det er fra 2. Korintherbrev, kapitel 10, vers 3 til 7.

>> Der står følgende: “Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker.

Vores kampvåben er ikke verdslige.

Uh.

That’s nice.

Så hvis vores kampvåben ikke er verdslige, hvordan skal vi så kæmpe? Åh nej, endnu en tanke i køen.

>> [sukker] >> Nej, fordi hvis nu vi læser videre, så står der: “Vores kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned.

Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret.

Se dog, hvad der ligger lige for.

Den, der er vis på at høre Kristus til, skal også slutte ud fra sig selv, at han, som hører Kristus til, gør vi det også.

Og jeg har simpelthen lige lyst til at dykke lidt ned i øhm, fordi en ting, det er skriftstedet her.

Jeg kunne godt tænke mig at dykke lidt ned i betydningen af, hvad er det egentlig helt konkret, der står?

Hvad er det? Hvad er det, det betyder det her?

>> [fnyser] >> Hvis man nu tager og oversætter sådan lidt mere overnært, går lidt mere, for eksempel hvis vi tager King James, som er lavet på Textus Receptus tekststammen og dykker endnu længere ned og tager betydningen af nogle af de græske ord, som også bliver brugt i det Så ender det med vi har et bibelvers, som hedder: “For kampvåbnene i vores krigsførelse er ikke kødelige.”

Og når der bliver Når der er snakket om kødelige her, så er det øhm så er der altså bare Der står verdslige i den øh autoriserede udgave, men vi snakker altså fysiske kampvåben, altså sådan helt fysisk og ikke bare verdslige. Fordi verdslige, det kan være alle mulige kampvåben. Men her står der altså kødelige verdens eller hvad hedder det, kødelige øhm Ja, vores kampvåben i vores krigsførelse er ikke kødelige, men mægtige for Gud til nedrivelse af fæstninger.

Det vil sige, vi har nogle fæstninger, der er blevet bygget op.

Og de her mægtige kampvåben, de vil få de her fæstningsværker til at falde i grus.

Så står der: “Idet vi nedriver tankebygninger.” Og det er ret interessant, fordi hvis vi går ind og kigger på, hvad tankebygninger er, så ordet for tankebygninger, det betyder ganske enkelt tanke-rækker.

Uh, tankekø. Næ. Eller ræsonnementer.

Og hvad er et ræsonnement? Et ræsonnement, det er når man begynder at få en tankegang, hvor man tænker, jamen hvis det der sker, så må det der være sådan. Og når det er sådan, så bliver det sådan. Og så ræsonnerer du dig stille og roligt hen til at du faktisk har fået en konklusion.

Så det vil sige, når tankebygningerne kommer, ofte med løgn, så tager den ene tankebygning den anden og den tredje og den fjerde, så ender du med en konklusion. Så du ræsonnerer dig frem.

Så det vil sige at i det vi nedriver tankebygninger, altså tanke køer, tanke rækker og de her ræsonnementer. Wow. Og enhver højde eller ophøjede ting som ophøjer sig mod kundskaben om Gud.

Og gør enhver tanke til fange.

Og her er det interessant, at når der står at den her tanke skal gøres til fange.

Så er der faktisk tale om en krigsfange eller beslaglæggelse.

Så det vil sige enten så kan du sammenligne det med du har noget nogle ulovlige ting, politiet kommer, de beslaglægger det og du får det ikke igen. Færdig. Du får det ikke igen.

Det vil sige dine tanker de bliver beslaglagt fordi du førte dem i lydighed ind foran Jesus. Du får dem ikke igen.

igen, de beslaglagt.

Wow.

Eller det er en krigsfange.

Så det vil sige, hvis der er tale om en krigsfange at din tankebygning er en krigsfange så betyder det altså at det er modstanderen der kommer og putter noget ind i dig. Men den her modstander bliver ført i kashotten, i fængsel, bliver sat til fange og kommer ikke ud igen.

Og så står der i lydighed mod Kristus og er rede til at straffe. Når vi når der står straffe her det er ret interessant fordi her er der faktisk tale om ordet hævn aktion eller udøve retfærdighed og disciplin.

Så det vil sige, vi skal udøve retfærdighed og disciplin i forhold til de her tanker.

Så og rede til at straffe, at lave den her disciplin med al ulydighed, når jeres lydighed har sejret.

Og ordet sejret her betyder ikke bare sejret, men det betyder også bliver fuldkommen.

Og hvem bliver vi fuldkomne igennem?

Vi bliver fuldkomne igennem Jesus Kristus.

Det er jo helt fantastisk. Så det vil sige, at det der faktisk står tale om her, det er intet mindre end en militær strategi.

Det er simpelthen strategi det her.

Og når vi snakker militær strategi i forhold til vores tanker, så betyder det også bare, vi kan altså bare ikke sætte os på vores flade bagende og så tro at de her tanker, de går væk af sig selv.

Hvis ting bliver sat, hvis en hvis modstanderen kommer og skal tages til fange som en krigsfange, så er der nogen der er nødt til at arrestere den her person.

Når tanken kommer og du skal føre den, hvad hedder det, i fængsel, jamen så er du nødt til at tage action på det her.

Du er nødt til at handle, hvis du gerne vil af med det.

Og så er du nødt til at stille dig selv nogle spørgsmål.

For det første, er det egentlig nogle gange rart at bekymre sig?

Er det egentlig meget rart at have sådan lidt man kan gå og tænke over?

Nogle mennesker synes faktisk det er rart, fordi så kan man få nogle samtaler ind.

Det er meget meget meget nemmere at få samtalen til at køre, hvis man har nogle problemstillinger, nogle bekymringer, som man kan vende med hinanden.

Er det vil man egentlig gerne det?

Er det okay?

Det er faktisk super nemt. Og når man så begynder at snakke de her problemstillinger, så hober det sig op.

Og derfor er man simpelthen nødt til at tage et valg.

Vil du bekymre dig, eller vil du ikke bekymre dig?

Du er nødt til at tage valget helt fra dybet. Vil du bekymre dig eller vil du ikke bekymre dig? Fordi problematikken er, at hvis du bekymrer dig om det her altså meget meget lidt så kommer djævelen og lægger mere oveni og mere oveni og mere oveni, fordi du har jo allerede godtaget bare lidt bekymring i dit liv.

Og når du har godtaget lidt bekymring, hvorfor skulle du så ikke godtage lidt mere?

Så hvis man beslutter sig for, jamen jeg vil ikke det her.

Og det vil jeg anbefale. Jeg vil virkelig anbefale dig, at du tager den beslutning og siger, jeg gider ikke bekymre mig. Jeg vil ikke mere.

Så er der mange der kan tænke, det der, det er simpelthen ansvarsfraskrivelse.

Det er jo at du ikke er realistisk. Hvad er det du står og siger?

Nej, det er ikke ansvarsfraskrivelse.

Du skal selvfølgelig leve dit liv og tænke et skridt foran.

Men det skal være sundt og du skal ikke gøre det i bekymring.

Du må gerne vende tingene objektivt.

Men det skal gøres sundt og ikke i bekymring.

Fordi når vi begynder at bekymre os, så er det der bliver lukket op.

Og derfor er vi nødt til at vælge at det her, det gider vi ikke.

Så er vi også nødt til at tage stille os selv et andet spørgsmål. Hvis det her, det er militant, hvis det er en militærstrategi det her med at føre ens tanker i lydighed ind foran Kristus så er vi simpelthen nødt til at finde ud af hvem er generalen egentlig?

Hvem lytter du til?

Er det den øverste general du lytter til?

Eller er det alle de menige?

For alle de menige, de har rigtig rigtig rigtig rigtig rigtig mange meninger og holdninger og kan putte rigtig mange ting ind i dig.

Både bekymringer, også sladder, også snik og snak og alt muligt.

Men er det generalen, du lytter til?

For det er Jesus Kristus.

Det er Jesus. Det vil sige, det er det, han siger. Det er det, han siger om dig.

Er det det, du lytter til? Taler det, han siger om dig, højere end det, dine tanker siger?

Om du forstår, i helt ærligt, det handler jo ikke om det. Det handler om, at jeg skal huske vaske tøjet, og jeg skal huske folde sokkerne sammen, og jeg skal huske at købe ind, og jeg skal Det har jo ikke noget med Jesus at gøre.

Nej, nej.

Det kommer vi tilbage til.

Men meget andet har faktisk ham at gøre.

Fordi meget af det andet er for at distrahere dig, at det kommer.

Og derfor er du nødt til at overveje den her overfor dig selv. Hvad er det, der vejer mest?

Hvad vejer mest af ord? Er det det, generalen siger, eller er det det, alle de menige siger?

Og vi ved, vi ved, at vi har et ansvar for at forny vores sind.

Og ja, det står i Romerne 12.

Gå hjem og læs det igen og igen og igen.

Romerne 12, de første to vers. Forny dit sind.

Forny dine tanker.

Det er vi kaldet til.

Det er ikke bare, hvis du har lyst til det, så gør det, men vi skal gøre det.

Og så er Paulus så fantastisk, fordi til Filipperne, der gør han faktisk det, at han skriver øh Filipperne 4, 4 til 9.

Der står: “Glæd jer altid i Herren.”

Og det er meget sjovt, fordi hvis man tager de græske ord for det her, så ordet glæd jer, det betyder faktisk glæd jer, som I være glad, som I glæd jer. Yes.

Glæd jer. Og så står der ordet altid. Og ved I hvad det betyder?

Det er det modsatte af aldrig. Det betyder altid uden ophør. Altid, altid, altid.

Uanset situation, uanset hvad der sker rundt omkring dig, glæd jer altid i Herren.

Og så står det i imperativ. Det betyder det står i bydeform. Det betyder du skal ikke kun gøre det hvis du har en god dag. Du skal gøre det også på en dårlig dag.

Du skal gøre det hver dag.

Hele tiden. Også når bekymringerne kommer. Glæd jer altid i Herren.

Og det kan næsten ikke være mere klart.

Jamen du forstår ikke jeg er jo ikke glad når jeg er ked af det. Jo du kan.

For så skal du fortælle dine problemer hvor stor din Gud han er.

Glæd dig i ham. Glæd dig over hvad han har gjort for dig. Glæd dig over hvad han gør. Glæd dig for alle de løfter han har til dig.

Og jeg lover dig for når du begynder at fortælle dine problemer hvem din Gud er.

Så holder de mund.

Fordi han er konge.

Og han har vundet sejren. Og han er større end bare for en sok. Du skal folde sammen med bare for en sok. Det er han altså.

Han er så meget større.

Og det fede ved det hele det er hvis vi læser det der står bagefter så siger han.

Jeg siger eder glæd jer.

Gad vide om han mener det.

Glæd jer altid i Herren. Jeg siger eder glæd jer.

Lad jeres mildhed blive kendt af alle Herren er nær.

Vær ikke bekymret for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred som overgår al forstand vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. I øvrigt brødre, alt hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt.

Det gode og det rosværdige.

Det skal I lægge jer på sinde.

Hvad jeg har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer.

>> Amen.

>> Fredens Gud vil være med jer.

Prøv lige at overveje det, hvis fredens Gud er med dig.

Så er der ikke bekymringer.

Fordi der hvor der er bekymringer, der er ikke fred.

Og min Gud, han er fredens Gud.

Prøv at overveje med dit liv.

Sådan nogle sunde spørgsmål.

Hvilket perspektiv ser jeg i mit liv fra?

Ser jeg det fra navlen, så det hele handler om mig?

Jeg har ikke fået.

Jeg burde gøre. Jeg skal. Jeg må. Jeg, jeg, jeg.

Eller handler det om dit ego?

Jamen, jeg skal lige, så de andre de tænker godt om mig. Så næsten lige meget hvad jeg gør, hvis bare de tænker godt om mig.

Fordi jeg har brug for ros og anerkendelse. Uh. Så åh.

Er det dit perspektiv?

Eller er det neutralt? Handler det bare om praktiske gøremål?

Det er hverken det ene eller det andet.

Eller er dit perspektiv der, hvor du i alle aspekter ønsker at behage din levende Gud?

Selvom man tænker, jeg tror på Gud.

Helt seriøst, er du forvandlet så meget indeni, at hele dit liv bærer præg af, at du ønsker at have en levende Gud?

For det er der, vi skal hen.

Problemet er, hvis andre kommer og siger til dig: “Du skal gøre sådan der, for det ellers kan Gud ikke lide det.”

Jeg lover dig for, at så kommer man ikke til at gøre det, og så kommer man til at tænke: “Det der, det er godt nok en sur Gud der. Hold fast, mand, han er godt nok en gnavpot.”

Hvorfor må jeg ikke engang få lov til Fordi så kommer det ikke herindefra. Men når vi forvandler vores sind, og vores faste prioritet er: “Jeg vil være så Gud kan glæde sig over mig, for jeg vil have behag i ham.”

Så sker der også det, at du kommer ikke til at stå til ansvar for andre mennesker, men du kommer til at stå til ansvar for vores levende Gud.

Og det betyder, at mange af de bekymringer, vi har, dem kan vi lægge over til ham, fordi det handler ikke længere om andre mennesker.

Det handler om ham, som har skabt os.

Eller står du til ansvar for din egen opfundne Gud?

For mange tror på Gud.

Det gør de virkelig. Mange tror på Gud.

Men ikke på vilkår, de gider læse Bibelen.

Og hvis de læser den, så læser de den en gang, og så kender de godt historien.

Og så stille og roligt så begynder de inde i deres hoved og opfinde, hvordan Gud egentlig er.

De opfinder et scenarie af, hvem han er, hvad han godt kan lide, og hvad han ikke kan lide.

Og pludselig du tror da på Jesus, det gør du da. Det er bare din egen version af Jesus.

Og jeg er nødt til at sige til dig, det er et bedrag.

Det er simpelthen et bedrag, og det får dig ikke i himlen.

Det får dig ikke i himlen.

Men det her med at skrælle alt, hvad vi har lært igennem livet, skrælle alt, hvad vi har lært os selv, og så bare sige: “Okay, Gud, det er dit ord. Det er dit ord, og kun dit ord, det er Bibelen.

Det, der står der i om dig, det er det jeg tror på.

Det der ikke står der i, nej tak, for det kommer fra verden.

Det er en løgn, og jeg tager ikke imod den.

>> Og det derfor det er så vigtigt, at vi hver især forstår, hvad det betyder at have ærefrygt.

Fordi når vi virkelig får ærefrygt ind for Gud og står til ansvar for ham i alt, så kommer der til at ske en forvandling herinde.

Branden kommer indefra.

Vores begejstring kommer herindefra.

Pludselig så bliver hele vores liv drevet af hvor stor Gud er.

Og i stedet for at blive frustreret over små ting, så kan man bare gå på knæ og sige tak.

For eksempel, bare for at give sådan et helt hverdagseksempel, nogle af jer har hørt det før, men >> ikke så lang tid siden, vi tændte for for varmen, ligesom vi den var sådan tændt, men øhm lige pludselig så kan jeg bare se, ups, der er simpelthen en fejl.

Trykket på vores varme, det forsvinder bare.

Og vi fyldte op igen, og der gik en uge, så trykket bare dalede igen. Tænkte, det var godt nok mærkeligt.

tænkte, jeg er nødt til at finde det her, simpelthen nødt til at finde det.

Så jeg købte sådan et termisk kamera, fordi jeg tænkte, det her det er det der trods alt billigere at købe det, end hvis jeg skal betale en selvrisiko, og der ikke er en fejl, eller jeg selv skal lave det, eller det er et sted hvor vi ikke er forsikret mod skjult rør.

Så jeg jeg begyndte [rømmer sig] at gå og måle rundt omkring, og jeg synes godt nok det var svært at finde. Og så var vi nødt til at lukke den ene efter den anden efter den tredje varmegruppe af i hele huset for at finde ud af, hvor tabte jeg tryk?

Til sidst var det så voldsomt, at vi mistede 150 liter vand cirka per døgn.

Bare væk.

Varmt vand, og vores fyr stod jo og bankede, og vores pumpe kunne ikke følge med, fordi den pumpede absolut ikke noget som helst rundt. Og det var bare rigtig dumt, for der var ikke tryk på vandet.

Og det var bare frustrerende. Det var sådan Det var da super mærkeligt.

Og så endelig så finder vi ud af, okay, når vi lukker for stuehuset, så så mister den ikke tryk.

Og så begyndte jeg ovre i stuehuset med det der termografikamera, og så fandt jeg en ordentlig plamage på gulvet, hvor jeg tænkte, det er nok der.

Og så kom de, og så skulle forsikringen lige tage en asbestprøve, og så kom bekymringerne ellers, fordi der var kommet en regel om, at hvis der er klinker, der har asbest, så må man ikke selv fjerne dem.

Og mange klinker, der er lagt i 70’erne, har asbest, og det er virkelig, virkelig dyrt, for i dag er det blevet sådan, du skal pakke hele huset ind.

Og så kan bekymringerne jo egentlig godt begynde at vælte ind.

Og hvad nu hvis, og hvad nu hvis, og det kan være, og hvis nu forsikringen, og åh nej, og det kunne jo også Men ved I hvad?

Det vilde ved det hele det var, at I stedet for at gå med på den der gale vej.

Tak, Jesus.

Tak fordi det kom på det helt rigtige tidspunkt, og tak fordi hvis endelig vi skal flytte ud derovrefra, så er det ikke noget problem, for vi er kommet så langt, og fordi det her det ender med at blive et bønnesvar for dig, og det ender med at blive dig til ære. Og lige pludselig så det, som for mange kunne blive en åh nej, vi orker det ikke at tænke nu hvis, og det kunne for der kan være rigtig mange visser.

Og så endelig så fik de så prøven og fandt ud af, ej, der er ikke asbest i.

Fedt.

Men de har ikke været at hakke noget af gulvet op endnu. De har ikke været at kigge på, hvor stort hul der er. Der er ikke nogen, der ved noget, og halleluja, for så kan vi nå at komme længere, er det ikke dejligt?

Men mange vil bare tænke, åh mand, og vi har kun 16 grader indenfor, og det er helt forfærdeligt.

Nej, nej, fordi så har vi en varmblæser på, og forsikringen betaler strømmen.

Jamen, vi kan kun have to varmblæsere i gang, for ellers så slår alle relæerne.

Ja, og hvad så? Tak, Gud, fordi du har givet os mere tøj.

Og det er igen det her med at små ting kan avle så mange bekymringer og tanker og alt muligt andet. Lad være.

Lad være at tage imod det.

da jeg sad med med den her undervisning, så øhm jeg blev Ja, det gjorde jeg. Og derfor så og nu kommer det.

Fra Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 3 til 9.

Der står: “Og han talte meget til dem i lignelser og sagde: Se, en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen og fuglene kom og åd det. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord.

Men da solen kom højt på himlen, blev det svedet og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, nogle hundrede, nogle 60 og nogle 30-fold.

Den der har øre, skal høre.”

Og så hopper vi lige ned i vers 18, fordi der er det så fantastisk, at Jesus han udlægger den her lignelse.

“Så hør I da lignelsen om sædemanden.

Når et menneske hører ordet om riget og ikke fatter det, så kommer den onde og røver det, der er sået i hans hjerte.

Det er det, som blev sået på vejen.

Det som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det, men har ikke rod i sig, så han holder kun ud en tid. Når der kommer trængsler eller forfølgelser på grund af ordet, falder han straks fra.

Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet.

Men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.

Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham der hører ordet, det er ham der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver 100 eller 60 eller 30 fold.

Og så tænker man den sidste, det er jo os.

Men der bliver faktisk aldrig rigtig talt om nummer tre.

Og nummer tre er faktisk rigtig, rigtig, rigtig interessant fordi jeg tror faktisk at det er mange af os uden at vide det.

Der står: Det som blev sået mellem tidsler, det er ham der hører ordet.

Det har vi alle sammen gjort, vi har hørt ordet. Vi har taget imod ordet.

Men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk kvæler ordet, så Hm.

Hvad er det der står?

At bekymringerne kvæler ordet, så det ikke s- giver frugt.

Så det vil sige, når bekymringerne kommer og de fylder meget, så sker der ofte det, at man bliver lammet eller bekymringerne kommer til at fylde rigtig, rigtig meget. Hele vores tid kommer til at gå op i praktiske ting, ting vi skal gøre, fordi vi bekymrer os, fordi det er vores Men det betyder at rigtig mange går ikke ud og bærer frugt.

Det kan godt være vi har en tro, det kan godt være vi tror på Jesus, det kan også godt være vi beder en morgenbøn, men hvis ikke vi bærer frugt, så står der, Jesus han er så klokkeklar, han siger det i Matthæus 7, 9 eller 19 til 23, der står: Ethvert træ som ikke bærer god frugt hugges om og kastes i ilden.

I kan altså kende dem på deres frugter.

Ikke enhver som siger herre herre til mig skal komme ind i himmeriget, men kun den der gør min himmelske fars vilje.

Mange vil den dag sige til mig herre herre har vi ikke profeteret i dit navn, har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og der vil han sige til dem som det er, jeg har aldrig kendt jer.

Bort fra mig i som begår lovbrud.

What?

Det er faktisk alvorligt det her.

Fordi hvis vi lader bekymringerne fylde så meget i vores liv at vi ikke går ud og handler på Guds ord. Det vil sige ikke bare være et ords høre, men et ords gøre.

Så bærer vi ikke frugt.

Og når ikke vi bærer frugt, kan vi ikke behage vores himmelske far.

Betyder det nu at hvis ikke vi gør noget som helst, så bliver vi ikke frelst?

Det kan man egentlig godt sige, fordi du skal handle på din tro.

Hvis du tror på Jesus og tror på det han har sagt, så tror du så meget på det at du slet ikke kan lade være med at gøre det han har sagt, fordi du elsker ham.

Og så kommer du til at handle på din tro. Så motivet for at handle på troen skal være at du elsker din himmelske far, at du har ærefrygt for ham, at du ønsker at gå for ham, fordi han er kongernes konge.

Det er det der skal være motivet og så går vi og så kan du ikke lade være med at fortælle damen nede i netto der sidder ved kassen om hvor god Jesus han er, fordi at nu har hun selvfølgelig vis ondt i en arm eller ben eller knæ eller hoved eller whatever hun nu har.

Tør du?

Tør du? For jeg lover dig for når du går ud og bringer Guds ord, det vender ikke tomt tilbage.

Det kan være du ikke ser frugten, men det gør Gud.

Gud ser frugten.

I kan også læse det i Johannes 15, de første otte vers, når I kommer hjem.

Jesus er så klar.

Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.

Hele evangeliet er bygget op på, at vi skal multiplicere.

Mange tænker, jamen hvis bare vi tror Det er ikke nok at være troende. Vi skal gå ud og fortælle det gode budskab. Vi er blevet kaldet til at skabe disciple fra alle folkeslag i hele verden, fordi vi elsker vores far.

Men mange, mange, mange, mange kristne, fordi vi har så mange bekymringer, så bruger vi så enormt uendelig meget tid på at bekymre os, enten for det, der er i verden, som vi overhovedet ikke skal bekymre os om, eller også så bekymrer vi os om alt det sladder og sniksnak, som vi hører rundt omkring, eller vi bekymrer os om Ja, vi tager det ind som en skam, hvis ikke vi gør det godt nok, fordi uh, så lader vi djævelen banke os ind i hovedet. Se nu har jeg ikke overhovedet skabt frugt inde i de sidste 14 dage, og det er helt forfærdeligt. Stop dig selv.

Hvis dit hjerte er for Jesus, så gå ud og bare vær der. Når han sender folk til dig, så vær der for dem.

Vær der for dem.

Det er ikke så svært. Nogle gange så komplicerer vi det helt enormt meget.

Det er faktisk helt enormt simpelt.

Det er helt enormt simpelt.

Det er når man har fundet en kæreste, så går man ud til alle og alle og siger: “Åh, jeg er blevet så forelsket, du skal bare Du skal bare se mig, da jeg fandt Birte, det var helt vildt. Alle så hende. Alle skulle introduceres for hende. Uh, hun sad ovenpå. Uh, >> hun havde bare sådan et dejligt smil, og jeg bare skulle bare fortælle det til alle.”

Men når vi bliver kristne, når vi bliver troende, når vi finder Jesus.

Så kommer bekymringen. Åh nej.

Hvad siger mine venner nu, når jeg fortæller, at jeg har fundet min kærlighed i Jesus? Hvad kan de kan de godt Åh nej. Ej, det Tænk sig, hvis nu jeg mister mine venner.

Come [fnyser] on. Hvis ikke du kan dele det i dit liv, der betyder aller allermest, så er det altså virkelig ikke nogle venner, der er værd at holde fast i.

Det er okay, de ikke tror på det, men du skal da kunne dele, ligesom de kan dele om, hvis de går til fodbold eller eller håndbold eller whatever de går til.

Eller kæphest.

Helt seriøst.

Du skal kunne dele med folk om din levende Gud.

Så er der også noget helt praktisk, du kan gøre.

Og det er prøv at stille dig selv spørgsmålet, når du får en af de her bekymringer.

Er der egentlig overhovedet noget, jeg kan gøre ved det?

Hvis ikke der er noget, du kan gøre ved det, så bare læg den ned. Bare drop den.

Det er spild af tankeenergi. Fuldstændig spild. Lad være. Bare drop den.

Afvis den.

Lad være.

Kan du gøre noget ved det?

Så stil dig selv spørgsmålet: Er det noget, som jeg overhovedet bør tage mig af?

Hvis det ikke er noget, du bør tage dig af, så bare lad den ligge. Bare afvis den.

Det er ikke dit bord. Du skal ikke tænke den videre. Parker den. Luk den.

Hvis det er noget, du bør tage dig af, så enten gør noget ved det nu eller beslut dig for, at du skriver det ned på en seddel, så du ikke glemmer det, eller beslut dig for, hvornår du vil gøre noget ved det, og så skriv det ind i din kalender.

Ud af systemet. Færdig.

Det er ikke så svært.

Hvad så det her med at føre tankerne ind foran Jesus?

Hvordan er det man gør det?

Hvordan skal vi Hvordan skal vi helt Det det er meget fint, det står i Guds ord, men sådan det er lidt svært at Ah, foran til dig, Jesus. Så kan du stå der.

Det er sådan meget svært, selvom det kunne være smart, hvis vi kunne.

Men i princippet så står der faktisk i Guds ord, at du bliver anklaget af djævelen dag og nat.

Det står der. Det står i Johannes’ Åbenbaring.

Han anklager dig dag og nat.

Men anklageskriftet mod dig, det er allerede rykket i stykker.

Det har Jesus gjort.

Men det betyder ikke, at han ikke bliver ved.

Derfor er det også oftest djævelen, som putter tankebygninger ind i dit hoved, fordi du tager imod dem.

Vi har oplevet udfrielser faktisk, hvor når folk er blevet sat fri, så er deres tankekør og deres tankemøller er fuld- stændig væk.

Der var ro.

Fuldstændig ro. Så det vil sige, vi ved, at djævelen, han kan give de her tankekør og tankemøller, ved at der er en dæmon inde i et menneske.

Det ved vi. Og rigtig, rigtig mange oplever faktisk virkelig en enorm frihed, når de bliver udfrid, hvis de har været plaget af de her ting.

Det kan også sagtens være helt udefra.

Altså, ikke at der er en dæmon herinde, men at djævelen, han råber herude. Og så fanger man det, så tager man imod det, så bygger eller lytter man til det.

Og det kan også være din helt egen menneskelige tanker, der bare kører på turbofart.

Så der er tre aspekter i det.

Men hvad er det man gør? Selvfølgelig, hvis det er en dæmon indeni, så er det en rigtig, rigtig god idé at få den smidt ud. Det øh det vil jeg klart anbefale.

Og det kan kun gå for langsomt.

Men hvad er det du gør?

Du tager simpelthen den løgn du har fået.

Og så sætter du den ganske enkelt anklagebænken foran dig.

Og så er det Jesus der er dommer.

Og ikke dig.

Det vil sige det er Guds ord.

Så nu får når du får alle de her tanker med for eksempel du er ikke god nok eller prøv nu lige en gang at tænke Der kommer verdenskrig lige om lidt mand. Du er nødt til du mister alt hvad du ejer og har. Du kommer til at du skal flygte i din sovepose.

Ja.

Hvad gør man med sådan en tanke?

Tanken du kommer derind hvad siger Jesus?

Åh mand tak Jesus fordi du er min beskytter.

Du er den der holder om mig.

Tak fordi du har sagt at ingenting kan skade mig. Tak fordi jeg går med dig og uanset om så jeg skulle flygte så er du med mig.

Du er mit lys hvori jeg går. Du er min fred og uanset om der kaos eller krig eller whatever der er så har du min fred.

Om så jeg går under de vildeste chemtrails alle steder og bliver fyldt med aluminium og barium. I don’t care fordi Jesus han beskytter mig.

Det er så vigtigt at de her ting der sker rundt omkring i verden de ikke får lov at sætte sig herind.

Det er så vigtigt at vi åh come on Gud.

Tak fordi du er så god. Tak fordi du beskytter mig. Tak fordi du tager dig af mig. Tak fordi du er med uanset om det er forsikringssager eller bilen der er kørt galt eller dæk der springer eller din vandhane der er utæt eller din kat der har fået lopper. I don’t care.

Gud han er med i alt og det er og skal og må ikke være bekymringer der fylder dig.

Og det er så vigtigt at vi i I for at lade djævelen anklage os, så tager vi anklagen og sætter på tiltalebænken, på anklagebænken.

Og det var så vildt, fordi nu er det egentlig meningen, jeg skulle have haft en lille undervisning om det her sidste gang. Jeg tænkte bare, jeg kan ikke gøre det her på 20 minutter.

Jeg vidste det bare med mig selv. Så derfor, så udgik det lige til i dag.

>> Ja.

>> Og det var meget fint. Så der er i sidste uge, der var landmanden herude, han var ved at pløje.

Og det jeg ser, han pløjer, så kom det bare, wum.

Tak, Gud.

>> Det der kom, det var den mark var fyldt med ukrudt.

Ukrudt, som voksede op for at kvæle alt.

Men landmanden kom med sin plov, og så vendte han det lige om, fuldstændig frisk jord.

Og alle de løgne, alt den ukrudt, bliver brugt som gødning for den nye korn, der vokser op.

Og det betyder, at når vi får de her løgne, så vender vi det lige, bang, nedad. Brug det som gødning. Det vil sige, når løgnen kommer, så er det din himmelske far, han har sandheden. Fordi løgnen skal minde om sandheden. Og når løgnen minder os om sandheden, så Det er så vigtigt, at vi husker og forstå, at det handler ikke om os, det her.

Og det er ikke dine tanker.

Og du skal ikke tage dem som dine tanker. Du har ikke tankekø. Nej, der er nogle tanker i dig, som forvirrer dig, som tager din tid, som stjæler dit fokus, som gør, du ikke kan skabe frugter.

Det er det, der er problemet.

Så giv dem til den retmæssige ejer, djævelen. Pløj ham ned.

Tag et landbrugsbevis, det kan godt anbefales. Altså, jeg har ikke prøvet det, men jeg tror det er godt.

Og så står der faktisk det er lidt interessant det her.

Der stod i det her vers, at vi skulle straffe enhver ulydighed.

Vi skal straffe enhver ulydighed.

Og det er jo ikke ligefrem det vi sådan taler om, at vi skal straffe. Altså, vi skal tilgive.

Her står der vi skal straffe enhver ulydighed. Hvad er det det betyder?

Jo, altså hvis nu jeg skulle straffe djævlen for at gøre noget ved mig.

Så vil jeg beslutte mig for ham, fordi hvis vi skal straffe nogen, så kræver det beslutsomhed.

Det kræver stædighed og det kræver viljestyrke.

Du kan ikke ændre dig undervejs.

Det er ligesom jeg kan huske første gang da vi da vi havde da vi fik vores høns. Fik kæmpe hane. Første gang jeg skulle fange den der hane, jeg var simpelthen ved at ikke fordi jeg var ved at tisse i bukserne, men altså det siger man jo, men altså det kunne jeg have været. Det var ikke rart at fange den.

Sådan en stor hane og jeg ved bare hvad sådan en hane den bliver sur.

Så er det bare ikke sjovt.

Men jeg tog mod til mig, vidste jeg skal tage den et hug, for hvis jeg ikke tager den i et hug, så bliver den vred og så vender den sig om og så tisser den på mig og så bider den mig og hakker i mig og alt muligt jeg ikke kan lide. Så var jeg nødt til, jeg kunne ikke stoppe. Så jeg var henne og fange den der hane.

Fangede og det lykkedes.

Nu har jeg fundet ud af det faktisk ikke er så farligt, så nu gør jeg det bare.

Og sidste gang vi fangede den i sidste uge, en anden hane, fordi vi skulle stikke vingerne og den sked på mig.

Men det var faktisk heller ikke så slemt, fordi det kunne jo vaskes.

Men når djævelen han kommer på den her måde, så er du nødt til at have den her viljesfasthed, den her beslutsomhed. Du er nødt til ikke at stoppe undervejs, du er nødt til at gå all in. Og hvis djævelen han angriber mig, så vil jeg da gøre noget, jeg ved djævelen hader.

Og hvad er det djævelen hader? Det er at prise Gud. Det er at bede for andre mennesker. Det er at begynde at læse i min Bibel. Det er at gøre nogle af de ting, som djævelen hader, så når han prøver at putte ting på mig for at stoppe mig, jamen så vil jeg gøre noget, han hader for at straffe mig for det, han gør. Og hans straf, det er lidt ligesom billedet med med marken derude. Hans straf, det får mig tættere på Jesus, fordi så er det, det bliver brugt som gødning.

Så det er ikke bare et spørgsmål om at stille tankerne i lydighed ind foran Jesus, men de skal faktisk straffe.

Og det synes jeg er lidt interessant.

Jeg skal nok lade være med at gøre det så frygtelig meget længere, men jeg har lyst til at læse øhm en lille historie om Alex.

Alex, han var nemlig en rigtig, rigtig flink mand, som havde et problem.

Og øhm Alex, han sad ved køkkenbordet med sin kaffe, mens børnene legede i stuen.

Pludselig opdagede han, han overhovedet ikke havde hørt, hvad konen sagde.

Hun havde lige sagt: “Alex, hørte du mig?”

Hun gentog det.

Han blinkede og vendte tilbage til rummet.

Indeni stod tankerne i kø, som biler ved et lyskryds.

Har jeg gjort det godt nok på arbejde?

Hvad nu, hvis økonomien skrider?

Husk møde på torsdag. Åh, du skal også huske at lave bilen.

De fleste dage lagde ingen mærke til Udad til virkede han velfungerende, men indeni var der næsten altid mængder af tanker, en enorm tankekø, som næsten stressede ham.

Senere samme aften, da han ryddede af bordet, slog det ham.

Hvorfor bekymrer jeg mig egentlig så meget?

Hvis jeg virkelig stolede på Jesus, ville mine tanker så se sådan her ud?

Det kom til ham, at bekymringer i bund og grund var det samme som at sige til Jesus: “Jeg tror ikke helt, du har styr på det.”

Den tanke gjorde ondt.

Han vidste, at han ikke var kaldet til at være naiv eller uansvarlig. For Jesus havde jo selv talt om at være klog og vågen.

Så hvordan skulle det se ud i praksis, både at have tillid til Jesus og samtidig slippe den det konstante alarmberedskab?

Samtidig med at være et skridt foran.

En dag på vej til arbejde, mens tankekøen igen var ved at tage over, mumlede han lidt for sig selv: “Jeg kan planlægge i dag, men i morgen er ikke min opgave endnu.”

Han tænkte på, hvordan Jesus havde understreget, at bekymringen ikke kunne lægge en eneste time til hans liv.

Hvis det var sandt, så var bekymring ikke bare unyttig, men også et tegn på manglende tillid.

“Enten stoler jeg på, at du holder mig, eller også gør jeg ikke.”

sagde han stille.

“Jeg vil ikke leve i dumhed, men jeg vil heller ikke lade frygten styre mine valg.”

Om aftenen begyndte han på en simpel øvelse. Når en tanke dukkede op, stillede han sig selv spørgsmålet: “Er det en løgn om, hvem Gud er, eller hvem jeg er?”

“Er det en reel bekymring bekymring, som jeg skal handle ansvarligt på, eller er det bare gamle frygter, der prøver at få mig tilbage i gamle spor?”

Hvis det var en løgn: “Du duer ikke.

Gud er langt væk. Det her går sikkert galt.” Forestillede han sig, at han satte tanken på en anklagebænk foran Jesus.

Herre, den her tanke gør oprør mod det, du har Jeg vil ikke lade den kommandere.

Hvis det var en reel bekymring, bad han om visdom til at handle klogt. Lav budget, tal med sin chef, konferer med en kollega og så videre. Og derefter overgav han resten til Jesus i bøn. I stedet for at vende og dreje det hele natten.

Med tiden gik det op for ham, at tillid ikke bare var en følelse, man ventede på.

Nej, det var en måde at handle på.

Hver gang han valgte at handle på Jesus’ ord, at tilgive i stedet for at hævne sig, at dele af sine penge, når han hellere ville holde fast, at sige ja til noget, Gud lagde på hans hjerte, selvom det kostede bekvemmelighed, så gav det et lille stik, som et offer.

Hvis det ikke gør ondt et eller andet sted, er det så overhovedet et offer, tænkte han?

Alligevel opdagede han, at netop der, hvor det gjorde ondt at give kun afgive kontrol, voksede en dybere ro frem.

En sen aften lå han vågen og mærkede tankekværnen stille op.

Hvad hvis projektet på arbejde fejler?

Hvad hvis børnene ikke trives? Hvad nu, hvis?

Han trak vejret dybt.

Jesus, jeg vælger at tro, at du er bedre til at bære min fremtid, end jeg selv er. Jeg vælger at stole på, at du fra nu af åbner mine øjne, hvis jeg ved, at jeg er ved at gå forkert. For jeg er nødt til at gå i tillid til dig, og jeg vil, og jeg vælger det.

Tankerne kom stadig, men de fik ikke lov at holde ham fanget på samme måde.

Han begyndte at se dem som ukrudt, der kunne pløjes ned og blive til næring.

Hver løgn, han afslørede, hver bekymring, han afleverede, blev til gødning for en stærkere tillid.

Med tiden lagde hans kone mærke til noget nyt. “Du søvner stadig eller du du søvner stadig ude en gang imellem”, sagde hun med et smil, “men der er langt mere fred i dine øjne.”

Alex vidste at tankekøn nok ikke helt forsvandt lige nu.

Fordi det lå i baggrunden som en fristelse.

Men nu havde han lært at han ikke skulle lade den lade den styre sit liv.

Han var ikke længere alene på slagmarken i sit sind.

Han havde valgt hvem det var der var general. Og han øvede sig hver dag i at handle som om Jesus virkelig mente det han havde sagt.

Og der ville det koste ham et offer.

Husk der er tale om en militær strategi.

Det er ikke noget der sker af sig selv.

Det er et valg vi skal træffe.

Og det er en handling vi skal udføre.

Det kræver vilje og det kræver hårdt arbejde.

Og det kræver at man gider og lave den strategi.

Og så lover jeg for at så kommer man i mål med ham.

Luk