Skriftsteder fra undervisningen

Esajas’ Bog 41.17–20
17 De hjælpeløse og fattige søger vand,
men der er ikke noget,
deres tunge tørrer ud af tørst.
Jeg, Herren, vil svare dem,
jeg, Israels Gud, svigter dem ikke.
18 Jeg lader floder strømme i det nøgne land,
lader kilder springe i dalene.
Jeg gør ørkenen til oase,
det tørre land til kildevæld.
19 Jeg planter cedertræer i ørkenen,
akacier, myrter og oliventræer,
jeg sætter enebær i det øde land
tillige med ask og cypres,
20 for at de kan se og erkende,
lægge sig på sinde og forstå,
at Herrens hånd har gjort det,
Israels Hellige har skabt det.

Johannes’ Åbenbaring 2.1–5
1 Skriv til englen for menigheden i Efesos:
Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager: 2 Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. 3 Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. 4 Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. 5 Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig.

Johannes’ Åbenbaring 3.14–22
14 Og skriv til englen for menigheden i Laodikea:
Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: 15 Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! 16 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. 17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, 18 så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. 19 Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! 20 Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. 21 Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. 22 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«

Paulus’ Første Brev til Korintherne 5.1–5
1 Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. 2 Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? 3 Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: 4 Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft 5 overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.

Paulus’ Første Brev til Timotheus 1.18–20
18 Dette påbud giver jeg dig, mit barn Timotheus, i tillid til de profetier, der engang lød over dig, for at du med støtte i dem skal stride den gode strid, 19 med tro og med god samvittighed. Den har nogle afvist, og derved har deres tro lidt skibbrud; 20 til dem hører Hymenæus og Alexander, som jeg overgav til Satan, for at de skulle lære ikke at spotte.

Matthæusevangeliet 3.11–12
11 Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. 12 Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«

Malakias’ Bog 3.1–4
1 Se, jeg sender min engel,
han skal bane vejen for mig.
Herren, som I søger,
kommer med ét til sit tempel,
pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
siger Hærskarers Herre.
2 Hvem kan udholde den dag, han kommer?
Hvem kan bestå, når han viser sig?
Han er som ilden i smelteovnen,
som den lud, man bruger til blegning.
3 Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. 4 Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

Paulus’ Brev til Romerne 12.9–16
9 Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. 10 Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. 11 Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. 12 Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. 13 Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. 14 Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. 15 Glæd jer med de glade, græd med de grædende. 16 Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab.

Paulus’ Brev til Kolossenserne 3.12–17
12 Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. 13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. 14 Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. 15 Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. 16 Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. 17 Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

Paulus’ Brev til Galaterne 2.19b–20
19 Jeg er korsfæstet med Kristus. 20 Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.