Skriftsteder fra undervisningen

Johannesevangeliet 13.1–17
1 Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. 2 Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; 3 og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – 4 så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. 5 Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. 6 Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« 7 Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« 8 Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« 9 Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« 10 Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« 11 Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.
12 Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? 13 I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. 14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. 15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. 16 Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. 17 Når I ved det, er I salige, hvis I gør det.

Johannesevangeliet 15.9–16
9 Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. 10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. 11 Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. 12 Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. 13 Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. 14 I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. 15 Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. 16 Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.

Johannesevangeliet 19.23–24
23 Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; 24 derfor sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.« For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse:
De delte mine klæder mellem sig,
de kastede lod om min klædning.
Det gjorde soldaterne altså.

Filipperne 2:4–11
4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. 5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.

Anden Mosebog 28.1–5
1 Lad din bror Aron og hans sønner træde frem for dig ud af israelitternes midte for at gøre præstetjeneste for mig, Aron og hans sønner Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. 2 Du skal lave hellige klæder til din bror Aron til ære og pryd, 3 og du skal give besked til alle kyndige mænd, som jeg har fyldt med kundskabs ånd, om at lave klæder til Aron for at hellige ham til at gøre præstetjeneste for mig. 4 Dette er de klæder, de skal lave: brystskjold, efod, kappe, mønstret kjortel, turban og skærf; de skal lave hellige klæder til din bror Aron og hans sønner, så de kan gøre præstetjeneste for mig. 5 De skal bruge guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint linned.

Tredje Mosebog 16.3–4
3 Når Aron går ind i helligdommen, skal han have en tyrekalv til syndoffer og en vædder til brændoffer med sig. 4 Han skal iføre sig en hellig linnedkjortel, og han skal have linnedbukser på for at skjule sine kønsdele; han skal binde et linnedskærf om sig og vikle en linnedturban om hovedet; det er de hellige klæder. Han skal bade sin krop i vand, før han tager dem på.

Johannesevangeliet 1.26–27
26 Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, 27 han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.«

Anden Mosebog 40.30–32
30 Han anbragte bækkenet mellem Åbenbaringsteltet og alteret, og han kom vand i det til afvaskning; 31 Moses og Aron og hans sønner vaskede hænder og fødder i det. 32 Når de gik ind i Åbenbaringsteltet, og når de trådte hen til alteret, vaskede de sig, sådan som Herren havde befalet Moses.

Johannesevangeliet 15.3
3 I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.

Markusevangeliet 15.34
34 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Matthæusevangeliet 10.37–42
37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«