Andreas Slot-Henriksen underviser d. 27. juli 2024 om emnet : “Hvordan spotter man ulven i tide?”
Skriftsteder fra undervisningen
Mattæusevangeliet 7:15-20 BPH
[15] Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. [16] Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. [17] Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. [18] Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. [19] Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. [20] Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.
Mattæusevangeliet 10:16-20 BPH
[16] Jeg sender jer ud som får iblandt ulve. Vær ærlige, men ikke dumdristige. [17-18] I vil blive arresteret og slæbt for retten på grund af jeres tro på mig. I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive anklaget og stillet for både konger og guvernører. Det vil give jer anledning til at fortælle dem om mig, så budskabet også når ud til den slags folk. [19] Når I bliver arresteret, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar, for I vil få de rette ord i rette tid. [20] Det er nemlig ikke jer, der skal tale – men jeres himmelske Fars Ånd vil tale gennem jer.
Johannesevangeliet 10:11-18 BPH
[11] Jesus fortsatte: „Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene. [12-13] Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde. [14] Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, [15] ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene. [16] Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde. [17-18] Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.”
Apostlenes Gerninger 20:25-32 BPH
[25] Jeg ved, at ingen af jer, som jeg har været sammen med og undervist om Guds rige, kommer til at se mig igen. [26] Derfor er det mig i dag magtpåliggende at sige til jer, at det ikke er mit ansvar, hvis nogen af jer forspilder jeres liv, [27] for jeg har ikke undladt at forkynde jer alt, hvad der er Guds vilje. [28] Tag derfor vare på jer selv og på de mennesker, som Helligånden har sat jer som ledere for. Vær hyrder for Herrens menighed, som han købte med sit eget blod. [29] Jeg ved, at når jeg er borte, vil falske lærere dukke op iblandt jer som ulve, og de vil angribe menigheden uden barmhjertighed. [30] Endog mænd fra jeres egen kreds vil være parate til at fordreje sandheden for at hverve tilhængere. [31] Vær derfor på vagt! Og husk på, hvordan jeg på grund af min omsorg for jer blev ved med at vejlede hver enkelt af jer dag og nat i tre år. [32] Nu overgiver jeg jer til Gud og til budskabet om hans nåde, som kan styrke jer og give jer del i alt det, som Gud har til sine børn.
Mattæusevangeliet 7:21-28 BPH
[21] Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. [22] På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‚Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ [23] Men jeg vil svare: ‚Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’ [24] Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. [25] Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund. [26] Enhver, som lytter til mine ord, men ikke handler på dem, ligner en, der var så tåbelig at bygge sit hus på sandgrund. [27] Da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, faldt det sammen med et brag, og alt blev ødelagt.” [28] Da Jesus holdt op med at tale, var de mange mennesker overvældet af forundring over hans undervisning.
Apostlenes Gerninger 20:28-30
28 Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod.* 29 Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden.* 30 Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig.*
Galaterne 5:22
22 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,* 23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!* 24 De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.* 25 Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.* 26 Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.*
1. Thessalonikerbrev 5:16-22 BPH
[16] Vær altid glade, [17] bed uden at blive trætte, [18] og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus. [19] Udsluk ikke Ånden, [20] og foragt ikke profetiske budskaber, [21] men vurder det hele. Hold fast ved det, som er godt, [22] og hold jer fra alt, hvad der er ondt.
1. Kor 2:3-5
3 Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven,* 4 og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis,* 5 for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.*
1 Kor 4:18-20
18 Der er nogle, som er blevet indbildske, fordi de regner med, at jeg nok ikke kommer; 19 men jeg kommer snart til jer, hvis Herren vil, og så får jeg at vide, hvordan det forholder sig med disse indbildske, ikke med deres ord, men med deres kraft.* 20 For Guds rige afhænger ikke af ord, men af kraft.
Ovenstående er video-undervisning på dansk!!