Andreas Slot-Henriksen underviser d. 19. juli 2023 om emnet : “At vandre i Guds kraft”
Skriftsteder fra undervisningen
Apostlenes Gerninger 3.1–8
1 Peter og Johannes gik op til templet ved bedetimen, den niende time. 2 Da kom man bærende med en mand, som havde været lam fra moders liv; ham satte man hver dag ved den tempelport, der kaldes Den Skønne, for at han kunne bede om en almisse af dem, der gik ind på tempelpladsen. 3 Da han så Peter og Johannes på vej ind på tempelpladsen, bad han dem om en almisse. 4 De så begge fast på ham, og Peter sagde: »Se på os!« 5 Han så spændt på dem i forventning om at få noget af dem. 6 Men Peter sagde: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!« 7 Og Peter greb hans højre hånd og rejste ham op; og straks blev hans fødder og ankler stærke, 8 han sprang op og kunne stå og gå, og han fulgte med dem ind på tempelpladsen, hvor han gik rundt og sprang og priste Gud.
Esajas’ Bog 11.1–5
Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.*
2 Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd;*
3 han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
4 han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;*
5 retfærdighed er bæltet om hans hofter
Johannesevangeliet 14.25–26
5 Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. 26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
Peters Første Brev 4.14
Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige, for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.
Ordsprogenes Bog 2.6–10
For Herren giver visdom,
fra hans mund kommer kundskab og forstandighed;
7 han har forråd af fornuft til de retskafne,
han er skjold for dem, der vandrer retsindigt;*
8 han beskytter de rette stier
og vogter sine trofastes vej.
9 Da forstår du retfærdighed, ret og retskaffenhed,
alle de gode veje,
10 for visdom fylder dit hjerte,
og kundskab gør dig godt.
Paulus’ Brev til Filipperne 4.13
13 Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.
Paulus’ Brev til Romerne 1.28–32
28 Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: 29 De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, 30 de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; 31 de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. 32 De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.
KJV siger i v32:
Who knowing the judgment of God, that they which commit such things are worthy of death, not only do the same, but have pleasure in them that do them.
KJV oversat til v32: De, som kender Guds dom, at de som praktisere sådanne ting fortjener døden – ikke kun de, som gør det sammen, men også dem, som har fornøjelse I dem.
Ovenstående er video-undervisning på dansk!!