Andreas Slot-Henriksen underviser d. 26. maj 2021 om emnet : Afprøver Gud os..? Og i så fald – hvorfor?

Skriftsteder fra undervisningen

1 Mosebog 22: 9-12 – Abraham ofrer Isak
Da de kom til det sted, Abraham havde fået anvist af Gud, byggede han et stenalter og lagde brændet til rette ovenpå. Så bandt han sin søn, Isak, og lagde ham på alteret oven på brændet. Abraham tog nu kniven og løftede den i vejret for at dræbe sin søn og ofre ham til Herren.
I samme øjeblik lød en røst fra Himlen: „Abraham! Abraham!”
„Ja, Herre,” svarede han.
„Læg kniven ned og gør ikke drengen noget! For nu ved jeg, at du virkelig vil adlyde mig—siden du var villig til at ofre din eneste, elskede søn!”

5 Mosebog 8:2-5
Husk på, hvordan Herren i 40 år førte sit folk gennem ørkenen for at ydmyge dem og sætte dem på prøve, for at se, om de var villige til at adlyde ham. Han ydmygede dem ved først at lade dem sulte og derefter give dem manna, en form for mad, som hverken de eller deres forfædre havde set før, for at lære dem, at et menneske ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler. I alle de 40 år blev deres tøj ikke slidt op, og deres fødder ikke opsvulmede. I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn.

Esajasʼ Bog 43:2 – Gud er med i prøvelserne!
Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig.

Daniels Bog 3 16-27
„Ærede Kong Nebukadnezar,” svarede de tre judæere, „vi har ikke gjort noget forkert over for Dem. Men hvis vi alligevel bliver kastet i den gloende ovn, skal De vide, Deres Majestæt, at den Gud, vi tjener, har magt til at redde os. Og skulle han ikke redde os, vil vi dog under ingen omstændigheder dyrke Deres gud eller tilbede den statue, De har ladet opstille.”
Da Nebukadnezar hørte det svar, skar han tænder af raseri og befalede, at ovnen skulle gøres syv gange varmere end normalt. Derefter befalede han nogle af sine stærkeste soldater at binde Shadrak, Meshak og Abed-Nego og kaste dem i den gloende ovn.
De tre judæere blev bundet med alt tøjet på og ført hen til den gloende ovn. Fordi kongen i sit raseri havde forlangt at få ovnen ekstra ophedet, slikkede store flammer ud og brændte soldaterne ihjel, da de skubbede judæerne ind i ovnen. De tre mænd faldt ned i bunden af ovnen.
Kong Nebukadnezar sad og iagttog det hele. Pludselig sprang han op og udbrød bestyrtet til sine rådgivere: „Var det ikke kun tre mænd, vi smed bundne ind i ovnen?”
„Jo,” svarede de.
„Jamen, se!” råbte Nebukadnezar. „Der er jo fire! Og de er ikke bundne! De går omkring i ilden helt uberørt af flammerne! Og den fjerde ligner en gud!”
Da gik Nebukadnezar så tæt hen til ovndøren, som han kunne, og råbte: „Shadrak, Meshak og Abed-Nego, I er den højeste Guds tjenere. Kom ud igen! Skynd jer!”
Så trådte de tre mænd ud af ilden, og alle statholderne, generalerne, administratorerne og rådgiverne stimlede sammen om dem og så, at ilden ikke havde gjort dem noget. Deres tøj var uskadt, der var ingen brandlugt ved dem, og ikke et hår på deres hoved var svedet!

Markusevangeliet 9:49-50
Enhver discipel skal renses gennem prøvelsernes ild. Et liv levet i fuld lydighed til Gud er et prisværdigt liv—men et liv uden lydighed er lige så nytteløst som salt, der har mistet sin kraft. Lev med visdom og hold fred med hinanden.”

Salmernes Bog 66 10
Du brugte ilden til at rense os, Gud, som sølv i en smeltedigel.

Jakobs Brev 1.2–8
2 Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; 3 I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. 4 Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. 5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. 6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. 7 Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, 8 tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.

Jakobs Brev 1.12–15
12 Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. 13 Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. 14 Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; 15 når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.

1. Kor 10 12-13
Hvis nogen mener, at de i hvert fald ikke kan blive fristet, skal de passe på, at de ikke alligevel falder for fristelsen.
De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under.

Peters Første Brev 1.6–9
6 Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, 7 for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. 8 Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, 9 når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

Paulus’ Første Brev til Timotheus 3.8–10
8 Ligeledes skal menighedstjenere være agtværdige, de skal stå ved deres ord, ikke være forfaldne til megen vin, ikke være griske. 9 De skal eje troens hemmelighed med ren samvittighed. 10 Men også de skal først prøves, derefter kan de blive menighedstjenere, hvis der ikke er noget at indvende imod dem.

Johannes’ Åbenbaring 2.10–11
10 Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans. 11 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død.

Esajas 53 4-5
Vi troede, at hans (Jesus’) lidelser var Guds straf. Men det var vores sygdomme han tog på sig, vores lidelser han bar. Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt.