Andreas Slot-Henriksen underviser for en lille hjemmemenighed i Børkop d. 28. oktober 2020 om emnet: “Findes Satan og Helvede?”

Ezekiel 28
Herren sagde til mig: 2 „Du menneske, sig til fyrsten over Tyrus:
Du er så stolt og hovmodig,
at du tror, du selv er en gud.
Du sidder på din høje trone,
hersker over havet og praler.
Men du er kun et menneske,
der bilder sig ind at være en gud.
3 Du tror, du er klogere end Daniel
og kender alle hemmeligheder.
4 Du brugte din visdom og forstand
til at samle mængder af guld og sølv.
5 Dit handelstalent gjorde dig rig,
men din rigdom gjorde dig hovmodig.
6 Derfor siger Gud Herren:
Fordi du tror, at du selv er en gud,
7 sender jeg en grusom fjendehær,
der gør ende på din rigdom og pragt.
8 Til dødsriget sender de dig ned,
du bliver dræbt og kastet i havet.
9 Vil du mon fortsat hævde, du er en gud,
når fjenderne er ved at slå dig ihjel?
I hænderne på dem er du ingen gud,
men kun et almindeligt menneske.
10 Du skal dø som en hund for de fremmedes hånd.
Jeg, Herren har talt.”
11 Endvidere sagde Herren til mig:
12 „Du menneske, istem en klagesang over Tyrus’ fyrste og sig til ham:
Engang var du fuldkommen,
smuk og fuld af visdom.
13 Du levede som i Paradis,
smykket med utallige juveler:
rubin, topas og diamant,
krysolit, onyks og jaspis,
safir, granat og smaragd.
Alle juveler var indsat i guld,
de lå klar til dig ved din fødsel.
14 Jeg satte dig som en kerub,
der skulle vogte og beskytte
det hellige bjerg, jeg havde skabt,
Du vandrede blandt funklende ædelsten.
15     Der var intet at udsætte på dig
fra den dag, du blev født,
indtil din ondskab blev afsløret.
16 Din store rigdom gjorde dig korrupt,
så vold og synd fyldte dit hjerte.
Da jog jeg dig bort fra mit hellige bjerg
og de funklende ædelsten, du skulle beskytte.
Jeg slog dig ned, du vældige kerub.
17 Din skønhed gjorde dig stolt,
din rigdom spændte ben for din visdom.
Derfor kastede jeg dig til jorden
som en advarsel for andre fyrster.
18 Din uhæderlige handel
afsporede din gudsdyrkelse.
Derfor lod jeg ild bryde frem og fortære dig,
så du blev til aske på jorden for alles øjne.
19 Alle var skrækslagne over din skæbne.
Du blev et skræmmende eksempel
ved din totale og endelige udslettelse.”

Esajas 14:5-15
5 Herren har knækket den ondes scepter
og brudt den gudløses herskerstav,
6 han, som jagtede andre folkeslag,
slog dem i sindssygt raseri
med skånselsløse stokkeslag.
7 Nu er der stilhed, nu er der fred.
Hele jorden bryder ud i sang.
8 Selv cypresserne glæder sig.
Libanons cedertræer synger:
‚Du havde tænkt at fælde os!
Men det var dig selv, der faldt!’
9 Hele dødsriget er på tæerne
for at møde dig, når du ankommer.
Hensovne dødninge rejser sig op,
tidligere stormænd, konger og herskere.
10 Som med én mund hilser de dig:
‚Også du blev afmægtig.
Nu er du som os!’
11 Din herlighed endte i dødsriget,
harpernes klang forstummede.
Dit leje er redt med råddenskab,
dit tæppe er larver og orme.
12 Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne,
at du blev kastet til jorden,
du store verdenserobrer.
13 Du sagde til dig selv:
‚Jeg vil stige op til himlen,
rejse min trone højt over stjernerne,
indtage min plads blandt guderne
på bjerget i det yderste nord.
14 Jeg vil stige op til de øverste himle,
komme på højde med den almægtige Gud.’
15 I stedet blev du styrtet i dødsriget,
i dets allerdybeste afgrund.

Johannesevangeliet 12:47–48
Hvis mennesker hører mine ord, men ikke adlyder, så er det ikke mig, der dømmer dem. Jeg er kommet for at frelse mennesker, ikke for at dømme dem. Men de, der forkaster mig og mine ord, vil på dommens dag blive dømt af de ord, som de har hørt mig sige.

Jakobs Brev 2:19
Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.

Matthæus 18:8-14 – Evig ild – og Gud ønsker IKKE, vi skal fare vild.
8 Hvis din hånd eller fod er skyld i, at du falder fra troen, så hug den af og kast den fra dig. Det er bedre for dig at gå ind til det evige liv uden din hånd eller fod end at kastes i den evige ild med arme og ben i behold. 9 Hvis dit øje er skyld i, at du falder fra troen, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre at gå enøjet ind til det evige liv end at ende i Helvedes ild med begge øjne i behold.
10 Pas på, at I ikke ringeagter en af disse små, for det siger jeg jer: De har deres engle i Himlen, og de er altid i min Fars nærhed.
12 Hvis en mand har 100 får, og et af dem kommer på afveje, lader han så ikke de 99 andre blive tilbage på græsgangen for at gå ud og lede efter det, der er forsvundet? 13 Og hvis han så finder det, vil han så ikke glæde sig mere over det ene får end over de 99 derhjemme, som ikke fór vild? 14 Sådan er det også med jeres himmelske Far. Han vil ikke, at en eneste af disse små skal gå fortabt.

Matthæus 25:14-30 – Om at bruge det, man har fået betroet
14 „Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. 15 En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk, alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.
16 Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere. 17 På samme måde tjente manden med de to sække to mere. 18 Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.
19 Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet. 20 Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‚Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ 21 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’
22 Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‚Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ 23 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’
24 Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‚Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 25 Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’
26 Herren blev vred. ‚Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, 27 hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’
28 Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‚Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge. 29 For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. 30 Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’

Matthæus 25:31-43 – Den afsluttende dom
31 Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone, 32 og mennesker af alle folkeslag vil samles foran ham. Da vil han dele dem op i to grupper, som en hyrde adskiller får og geder. 33 Fårene vil han anbringe ved sin højre side og gederne ved sin venstre.
34 Derefter vil han sige til dem på højre side: ‚Kom, I min Fars velsignede! Tag det rige i besiddelse, som har stået klar til jer fra verdens grundvold blev lagt. 35 I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed, 36 og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.’
37 De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke. 38 Vi har da heller aldrig set dig stå som fremmed og budt dig velkommen, eller set dig stå uden tøj og skaffet dig noget. 39 Vi har da aldrig set dig syg eller i fængsel og besøgt dig.’ 40 Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’
41 Derefter vil han vende sig til dem på sin venstre side og sige: ‚Bort med jer, I, der står under Guds dom! Bort til den evige ild, der er bestemt for Djævelen og hans hjælpere. 42 I gav mig jo intet at spise, da jeg var sulten, og intet at drikke, da jeg var tørstig. 43 I bød mig ikke velkommen, da jeg stod som fremmed, eller skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så ikke til mig, da jeg var syg eller i fængsel.’
44 Da vil de svare på samme måde: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten eller tørstig, fremmed eller uden tøj, syg eller i fængsel, så vi kunne have hjulpet dig.’ 45 Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort mod selv den mest oversete af disse mennesker, det har I heller ikke gjort mod mig.’
46 Den sidste gruppe vil gå bort til evig straf, men de første, som har gjort Guds vilje, vil gå ind til evigt liv.”

Lukas 16:19-31 – Lazarus og den rige mand
19 Jesus fortsatte: „Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag. 20 Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde sår over hele kroppen. Han hed Lazarus. 21 Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde og slikkede hans sår.
22 Den stakkels mand døde, og englene bar ham hen til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side. Den rige mand døde også og blev begravet. 23 Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Lazarus ligge til bords ved Abrahams side.
24 ‚Fader Abraham!’ råbte han. ‚Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’
25 Men Abraham svarede: ‚Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider. 26 Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’
27 Da råbte den rige mand: ‚Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus 28 for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’
29 Men Abraham sagde: ‚Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’
30 ‚Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’
31 ‚Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’ ”

Jesus kalder Satan for ”denne verdens fyrste” i John 12:31
– og Paulus for ”denne verdens gud” i 2. kor. 4:4

Efeserne 6:10-18 – Guds fulde rustning
10 Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. 11 Ifør jer hele Guds rustning, så I kan forsvare jer mod Satans lumske angreb. 12 Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.
13 Derfor skal I tage hele Guds udrustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. 14 Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje 15 og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast. 16 Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. 17 Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. 18 Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp. Vær udholdende og årvågne, når I beder for alle dem, der hører Kristus til.

1 Peter 5:7-10 – Djævlen som en strejfende løve
7 Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.
8 Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. 9 Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem. 10 Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer.

Åbenbaringen 20:4-10 – Satan får sin dom
4 Derefter så jeg en masse troner, og nogle, der satte sig på tronerne. De fik magt til at afsige domme. Jeg så også sjælene af alle dem, som var blevet henrettet, fordi de havde været tro over for Jesus og havde holdt fast ved Guds ord. De havde ikke bøjet sig i hyldest til uhyret eller dets statue, og de havde ikke taget imod uhyrets mærke på panden eller hånden. De blev nu levende for at regere sammen med Kristus i 1000 år. 5 Det er den første genopstandelse. (De andre døde blev ikke levende, før de 1000 år var gået). 6 Velsignede og hellige er de, der kommer med i den første genopstandelse. Dem har den anden død ingen magt over. De skal være præster for Gud og Kristus, og de skal regere sammen med ham i 1000 år.
7 Når de 1000 år er forbi, skal Satan lukkes ud af sit fængsel, 8 og han vil tage ud til alle nationer i hele verden, især Gog og Magog, for at overtale dem til at hjælpe ham i den forestående krig. Jeg så ham samle soldater så talrige som havets sand. 9 Hærene drog frem over jorden og omringede den elskede by, hvor Guds folk havde forskanset sig. Men så kom der ild ned fra Himlen og fortærede dem. 10 Djævelen, som havde vildledt dem, blev kastet i søen med brændende svovl, hvor uhyret og den falske profet allerede var. Der skal de pines dag og nat i al evighed.