Pilates – hvordan skal jeg forholde mig til det som kristen?
Pilates er en metode til udviklingen af kroppen gennem fysiske tiltag, som blev udviklet af tyskeren Joseph Hubertus Pilates, alias ”Joe”, tidligt i det 20. århundrede.
Joseph blev født i Tyskland i 1880 og var som barn meget syg, og som led i at gøre sig selv rask, eksperimenterede han med forskellige måder at styrke krop og sind. Han var meget betaget af både kampsport, gymnastik, yoga og meditation og opfandt derigennem sin egen metode til at ”helbrede”.
Joseph Pilates kaldte sin metode Contrology, hvilket betyder kontrol, fordi han mente, programmet bruger hjernen til at kontrollere muskelmassen på udøveren, og fordi han med sit program også kan kontrollere sind og ånd.
I sin proces med at udvikle konceptet Contrology, designede Joseph Pilates også sit eget træningsudstyr som bl.a. omfatter Reformer, Cadillac, Wunda Chair, Spine Corrector og Ladder Barrel som alt sammen er udstyr, der stadig produceres og i dag bruges verden over.
Joseph Pilates’ store drøm var bla. at udøve sine visioner om “mind body fitness” til alle aldre i samfundet – fra barn til voksen.
Da Yoga og meditation var blandt Joseph Pilates’ store inspirationskilder, vil man også hurtigt kunne se en stor lighed mellem Pilates og Yoga – og nej, der er faktisk ikke den voldsomme store forskel mellem de to ”typer”.
Pilates er ganske enkelt stjålet med øvelser fra Yoga, som så er lavet en lille smule om og der bliver fx. tilføjet en bold eller en elastik mv.. Pilates har dog også sine egne øvelser, og i dag er Pilates rigtig mange forskellige ting – og ikke som det oprindeligt blev udviklet. Man vil også kunne støde ind i begrebet ”Yogaletes”, som er en totalt sammensmeltning af de to former.
Så ja, Pilates er i bund og grund Yoga i forklædning og med et andet navn – derfor vil man også opdage, at mange instruktører i pilates også underviser i yoga og tai chi, da det ligge ekstremt tæt opad hinanden.
Tager du en hurtig Google søgning på ” Pilates chakra”, vil du også hurtigt finde ud af, hvordan pilates på samme måde som Yoga, bruges til at åbne de åndelige chakra punkter
Læs mere om, hvorfor Yoga og troen på Jesus Kristus IKKE kan forenes her.
11. Juli 2018
Andreas Slot-Henriksen
Birte og Andreas Slot-Henriksen underviser her om den okkulte “New Age verden” og beskriver endvidere, hvordan Yoga hænger uløseligt sammen med det okkulte.