Andreas Slot-Henriksen underviser d. 1. marts 2023 om emnet : “Ånd, sjæl og legeme / Ånd, sjæl og krop”

Skriftsteder fra undervisningen

Ånd, sjæl og legeme

Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne 5.16–24
16 Vær altid glade,
17 bed uophørligt,
18 sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
19 Udsluk ikke Ånden,
20 ringeagt ikke profetisk tale.
21 Prøv alt, hold fast ved det gode,
22 hold jer fra det onde i enhver skikkelse!
23 Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! 24 Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.

Paulus’ Brev til Efeserne 4.20–24
20 Sådan har I ikke lært om Kristus, 21 så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, 22 at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, 23 og at I skal fornyes i sind og ånd 24 og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

Johannesevangeliet 3.1–8
1 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. 2 Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« 3 Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« 4 Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« 5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. 6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. 7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. 8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«

Lukasevangeliet 3.16–17
16 Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. 17 Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«

Apostlenes Gerninger 2.1–4
1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. 2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. 3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. 4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

Matthæusevangeliet 10.28
28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.

Prædikerens Bog 12.7
7 før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,
og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.

7307. רוּחַ rûwach, roo’-akh; from 7306; wind; by resemblance breath, i.e. a sensible (or even violent) exhalation; fig. life, anger, unsubstantiality; by extens. a region of the sky; by resemblance spirit, but only of a rational being (incl. its expression and functions):— air, anger, blast, breath, × cool, courage, mind, × quarter, × side, spirit (), tempest, × vain, () wind (-y).

Jakobs Brev 2.26
26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt .

4151. πνεῦμα pnĕuma, pnyoo´-mah; from 4154; a current of air, i.e. breath (blast) or a breeze; by anal. or fig. a spirit, i.e. (human) the rational soul, (by impl.) vital principle, ment. disposition, etc., or (superhuman) an angel, demon, or (divine) God, Christ’s spirit, the Holy Spirit:— ghost, life, spirit (-ual, -ually), mind. comp. 5590.

Første Mosebog 2.7
7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

Første Mosebog 2.16–17
16 Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. 17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«

Paulus’ Brev til Galaterne 5.16–26
16 Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. 17 For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. 18 Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.
19 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, 20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, 21 nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.
22 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, 23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! 24 De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. 25 Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. 26 Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 6.18–20
18 Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. 19 Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, 20 for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

Paulus’ Andet Brev til Timotheus 1.7
7 For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 5.17
17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 4.13–16
13 Da vi har den troens ånd, der står skrevet om: »Jeg troede, derfor talte jeg,« så tror vi, og derfor taler vi også. 14 For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade os stå frem sammen med jer. 15 Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære.
16 Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag.

Brevet til Hebræerne 4.12–13
12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. 13 Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.

Salmerns Bog 51.11–14
11 Vend dit ansigt bort fra mine synder
og udslet al min skyld!
12 Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
13 Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
14 Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!

Johannesevangeliet 14.15–17
15 Elsker I mig, så hold mine bud; 16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: 17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.

Paulus’ Brev til Efeserne 4.30–32
30 Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. 31 Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; 32 men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.