Åbner i en ny fane

Ydmyghed i Guds perspektiv

Ydmyghed i Guds perspektiv

Ydmyghed i Guds perspektiv

Tre citater fra undervisningen d. 26 mar, 2025

Når djævlen ser dig, skal han se Jesus – ikke fordi du er stor, men fordi Jesus lever i dig.

Du skal ikke skjule, hvem du er i Jesus, af frygt for menneskers reaktion – det er hverken ydmyghed eller kærlighed.

Magt er noget man tager, autoritet er noget man får – og det er kun i ydmyghed, autoritet virker.

Kort beskrivelse af undervisningen

Andreas Slot-Henriksen underviser om sand ydmyghed i Guds perspektiv, hvor ydmyghed ikke handler om lavt selvværd eller ydre underkastelse, men om at kende sin sande identitet i Jesus og vælge at leve for Ham i kærlighed og lydighed. Undervisningen skelner mellem falsk ydmyghed og ægte hjerteholdning, hvor offermentalitet, jantelov og mindreværd ikke hører hjemme, men hvor en dyb vished om at være elsket og kaldet giver frihed og autoritet. Sand ydmyghed kommer til udtryk i den daglige overgivelse til Gud, tjeneste for andre, villighed til at give Gud al ære og til at lade sig forvandle, så verden ser Jesus i én. Man får også reflekteret over, hvordan man bærer sig selv med værdighed uden stolthed og forstår forskellen på magt og autoritet i Helligånden.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/TlDFemAEx0U

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Ydmyghed i Guds perspektiv'

Jakobsbrevet 4,8-10:
Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I tvesindede. Klag, sørg og græd! Lad jeres latter vende sig til sorg og jeres glæde til mismod! Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

Ordsprogenes bog 11,2:
Kommer overmod, kommer også skam, men hos de ydmyge er der visdom.

Filipperbrevet 2,2-12:
Gør min glæde fuldkommen ved at stå sammen i samme sindelag og have den samme kærlighed, vær et i sjæl og sind, gør intet af egennytte eller indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus. Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være Gud lig, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen, på jorden og under jorden, og hver tunge bekender: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Derfor, mine kære, I som altid har været lydige – arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot mens jeg er hos jer, men endnu mere nu, da jeg er borte.

Apostlenes Gerninger 4,27-31:
Ja, i sandhed – både Herodes og Pontius Pilatus sammen med hedninger og Israels stammer – har i denne by slået sig sammen mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, for at gøre det, du med din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. Og nu, Herre, se til deres trusler og giv dine tjenere at tale dit ord med al frimodighed, og ræk din hånd ud, så der sker helbredelser og tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« Da de havde bedt, blev stedet, hvor de var forsamlet, rystet, og de blev alle fyldt med Helligånden og forkyndte Guds ord med frimodighed.

Romerbrevet 12,3:
I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til enhver af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men tænk besindigt efter det mål af tro, Gud har givet enhver.

1 Korintherbrev 15,8-11:
Men sidst af alle blev han set af et misfoster som mig. For jeg er den ringeste af apostlene; jeg er ikke værd at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde mod mig har ikke været forgæves. Tværtimod: Jeg har arbejdet mere end de andre, dog ikke jeg, men Guds nåde, der var med mig. Hvad enten det nu er mig eller de andre – sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro.

Filipperbrevet 3,17:
Følg mit eksempel, brødre, og ret jer efter dem, der lever efter det forbillede, I har i os.

2 Thessalonikerbrev 3,6-9:
Vi påbyder jer, brødre, i vor Herre Jesu Kristi navn, at holde jer fra enhver bror, der lever uordentligt og ikke følger den overlevering, I har modtaget fra os. I ved jo selv, hvordan I skal efterligne os, for vi har ikke levet uordentligt blandt jer, vi spiste ikke gratis brød hos nogen, men vi arbejdede med slid og møje, nat og dag, for ikke at ligge nogen af jer til byrde. Ikke fordi vi ikke har ret til det, men for at give jer et forbillede at følge.

1 Korintherbrev 11,1:
Følg mit eksempel, som jeg følger Kristus.

Lukas 9,54-56:
Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« Men han vendte sig om og satte dem i rette. Og de gik til en anden landsby.

Judasbrevet, vers 9:
Men ærkeenglen Mikael vovede, da han i kamp med Djævelen tvistede om Moses’ lig, ikke at udtale nogen spotdømmende dom, men sagde blot: »Herren straffe dig!«

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Ydmyghed i Guds perspektiv'

Undervisningen begynder med, at Bibelen igen og igen peger på vigtigheden af ydmyghed over for Gud. Det handler om en hjerteindstilling, hvor man erkender sin fulde afhængighed af Gud og vælger at sætte andre og Guds ære først. Ydmyghed er ikke jantelov, mindreværd eller at snige sig gennem livet – men en forståelse af at alt, hvad man er og har, skyldes Gud, og at man aldrig selv kan tage æren.

Med bibelske grundvers viser undervisningen, at stolthed, arrogance og overmod præger menneskets natur, men at Gud kalder sine efterfølgere til noget radikalt andet. Når man mister blikket for Guds storhed og egen plads som elsket og kaldet barn, risikerer man at gå vild. Det pointeres fra Ordsprogenes bog, Filipperbrevet 2, og Jesu eget liv, at ægte ydmyghed ser sig selv som tjener – ikke offer – idet Jesus, selv om Han var Gud, tog menneskelig skikkelse og tjente uden beklagelse eller demonstration.

En alvorlig misforståelse, som udfoldes detaljeret, er at dårligt selvværd og ydmyghed blandes sammen. Manges “ydmyghed” dækker over skjult stolthed – hvor man nægter at tage imod Guds sandhed om, hvem man er. At tænke lavt om sig selv, afvise Guds gode ord eller holde fast i mindreværd, er ikke ydmyghed, men stolthed forklædt som underkastelse. Sand, ægte ydmyghed er at tage imod sit værd fra Gud og vælge at handle ud fra det.

Undervisningen skelner desuden præcist mellem stolthed og autoritet. Det er ikke stolthed at stå frimodigt i det kald, Gud har givet, at bede om mirakler og at forvente, Gud virker – hvis målet er ære til Ham, ikke selvophøjelse. Hvis man begynder at tage æren selv, eller bruge sin autoritet for at fremme sig selv, sniger stolthed sig ind. Djævelen forsøger altid at fange de, der oplever fremskridt, i stolthedsfælden, men den ydmyge modtager mere nåde og flere ansvarsområder.

Paulus’ liv og Peter, David og andre bibelske skikkelser bruges som eksempler på, hvordan Gud knækker stolthed, bygger ydmyg karakter og giver autoritet og fremod i tjenesten. Paulus’ fortid nævnes åbent, men han bruger den ikke til at holde sig nede – han lader den blive til taknemmelighed for Guds nåde, og kan dermed frimodigt opfordre andre til at efterligne sit forbillede, vel vidende at alt afhænger af Gud, ikke ham selv.

Sand ydmyghed indebærer, at man ikke kun bøjer sig for Gud, men også lader det blive synligt i tjeneste, tilgivelse, bøn og forhold til andre. Gud arbejder målrettet på at bryde menneskers stolthed, så Han kan bygge sand kærlighed og autoritet op, og netop gennem prøvelser, ydmygelser og formation bliver ens hjerte gjort blødt. Derfor er det et advarende tema at tro, at magt og autoritet er det samme – magt tager man, autoritet gives til de ydmyge efter Guds hjerte.

I sidste del af undervisningen understreges, at selv magtudøvelse over djævlen ikke må blive til en lejlighed for hovmod. Autoritet i Kristus er altid forankret i relationen til og ydmygheden for Gud, ikke i at råbe op eller slå på brystet. Jesus som den største tjener og forbillede står tilbage – og alle opfordres til at få gjort op med forveksling af mindreværd og ydmyghed, hvile i sit kald, og gå frem i kærlighed og autoritet, så verden ser Jesus i én og ikke bare endnu et menneske i egen kraft.

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Ydmyghed i Guds perspektiv’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Ydmyghed i Guds perspektiv'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Ydmyghed i Guds perspektiv er simpelthen overskriften for i aften, og ydmyghed er virkelig en speciel størrelse. Ydmyghed er, vi kender det så mange steder i Bibelen. Bare for at tage et kendt skriftsted, så har vi Jakobs Brev kapitel 4 vers 8 til 10: Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I tvesindede. Sørg og græd i jeres elendighed. Lad jeres latter afløses af sorg, og lad jeres glæde af mismod. Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

Vi kender så mange steder i Bibelen, hvor der står, at vi skal ydmyge os ind for Gud. Men hvad er ydmyghed? Hvad er ydmyghed set i Guds perspektiv? Fordi rigtig mange, når vi snakker ydmyghed, så ender det med, at vi bliver sådan nogen, der indordner os Janteloven og kommer nærmest slæbende på maven, fordi ellers så er vi bare overhovedet hverken helt eller halv værdige til noget som helst.

Vi ved også flere steder igennem Bibelen, når vi læser omkring, blandt andet står der rigtig meget i Ordsprogenes Bog omkring det her med ydmyghed, fordi det fører faktisk også nogle helt fantastiske ting med sig. Hvis vi tager Ordsprogene 11:2, så står der: Kommer frækhed, kommer skændsel, men hos de ydmyge er der visdom. Og den her med frækhed, bare lige for at definere hvad det betyder, så betyder det også stolthed. Det kommer fra det hebraiske ord “sadon”, som faktisk betyder arrogance eller hovmod eller overmod. Det kommer af over eller at handle stolt. Så det vil sige, der står egentlig, at have arrogance eller overmod, så kommer skændsel, men hos de ydmyge, der er der visdom.

Så vi ved altså, at det her med ydmyghed, det er noget Gud er. Gud han hader stolthed. Han kan ikke fordrage stolthed, og det er derfor, vi er nødt til at dykke ned i, hvad er ydmyghed set i Guds perspektiv. Fordi at se ydmyghed i menneskers perspektiv er en helt anden sag end at se det i Guds perspektiv.

Jeg vil lige tage en enkelt mere fra Bibelen omkring det her med ydmyghed. Det her, det er Paulus’ brev til Filipperne kapitel 2 vers 2 til 12: Så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på andres vel.

Vi skal have det sind overfor hinanden, som var i Kristus Jesus. Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for rov at være lig Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig ind til døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre til Gud Faders ære.

Derfor, mine kære, I som altid har været lydige, arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. Se, ydmyghed som Jesus tager på her, det er jo virkelig, at han til trods for at han er Gud, han er lige Gud, han aflægger sig sin guddomsskikkelse. Han kommer ned, og vi ser hele Jesu liv, hvor han betjener andre mennesker. Vi ser, hvordan han lever, ikke som en eller anden fantastisk rigmand. Vi ser ikke, at han bliver som de anerkendte farisæere og skriftkloge, som alle mennesker ser op til, men han vokser op i tømmergård i Nazaret. Han om nogen har fået splinter i fingrene og sikkert også prøvet at save sig i fingrene, banket sig med en eller anden hammer over fingrene, og det har gjort ondt. Han har ikke

Spist af det fineste porcelæn. Han har spist af et gammelt lerfad. Han har sandsynligvis drukket af en helt almindelig lerkop, sikkert med masser af skår, og han kommer fra en himmelsk status, hvor der står, at i himlen er der guld på gaderne. Og så kommer han ned og skal sidde med en lerkop og drikke. Det er at give afkald, det er at ydmyge sig.

Men det vilde, det var, at Jesus, han gik ikke rundt og sagde til folk: I skulle bare vide, hvad jeg kom fra. Nej, I skulle vide, hvad jeg har givet afkald på, og så skulle I se mig nu i forhold til dengang. Næ, næ, nej. Han levede i det, fordi det her, det var mellem hans far og ham selv. Han hvilede i det, fordi han vidste herinde, hvem han var. Han vidste, at han var Guds søn. Han vidste, han var elsket af sin hellige far. Han vidste, at alt det, som Gud havde til ham, det havde Gud stadigvæk, til trods for han var på jorden. Så vidste han: Min far, han er konge, og min herlighed, den kommer til at være sammen med ham igen.

Der er en rigtig vigtig ting at forstå. Det her, det er, at ydmyghed og dårligt selvværd er to vidt forskellige ting. Problemet er bare, at i vores kultur, der kobler man det rigtig, rigtig godt sammen. Så hvis man har lidt dårlig selvtillid og ikke taler så godt om sig selv og har lidt svært ved at se sig selv i spejlet, så er man da fin ydmyg. Men til trods for at du måske ikke nødvendigvis, eller til trods for at du har den her dårlige selvtillid, det dårlige selvværd, kan du godt være en stolt skid indeni, for det har ingenting med hinanden at gøre.

Ægte ydmyghed, det er noget, der kommer ind fra hjertet. Ægte ydmyghed, det er at give afkald på sig selv. Ægte ydmyghed ville faktisk også være, at du giver afkald på dit dårlige selvværd og giver det til Jesus, fordi det er ikke dig, der skal gå med det her dårlige selvværd. Hvem er du, der kan tale dårligere om sig selv? Det er da en arrogant stolthed uden lige. Men problemet er, at du har fået at vide så mange gange i dit liv, at du ikke er noget værd, eller tankerne råber: Nå, prøv at se hvor grim du er, og prøv lige at se, at det der, det er bare galt med dig.

Det er ikke ydmyghed, det er en løgn, du begyndte at stole på, som gør, at du taler imod Guds skaberværk, og det er stolthed. Det er ikke ydmyghed, og du kommer aldrig nogensinde til at vokse i, hvem Jesus har skabt dig til at være, hvis ikke du tager imod, hvem han siger, du er, i taknemmelighed, i ydmyghed.

En anden ting, som også enormt tit bliver mikset rundt med det her med stolthed, når vi snakker ydmyghed, det er stolthed versus autoritet. Tit og ofte så bliver det kørt rundt i en stor… man ikke? Hvis vi tager dette eksempel her fra Apostlenes Gerninger, fra kapitel 4, vers 27 til 31: Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer, for at udføre det, din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske.

Og nu her, se dog deres tro og giv dine tjenere dit ord med fuld frimodighed. Ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og under ved din hellige tjener Jesu navn. Seriøst, jeg læser videre lige om lidt. Det er da en enorm arrogant bøn, er det ikke det? Brug mig lige, Gud. Brug mig lige, brug mig, så jeg kan få lov til at gå ud. Nej, nej, se, de ved, hvem de er. De ved, hvem Gud har skabt dem til at være.

Jeg har hørt det her sagt om mig: “Hvor er det fast. Du er godt nok blevet åndelig overlegen,” når jeg går ud og præsenterer det, Gud han har for os. Det, der sker her, det er, da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt med Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed. Så Jesus kender deres hjerte. Jesus ved, at det her, det handler…

Ikke om at de vil retfærdiggøre sig selv, at de skal gå ud og helbrede syge og gøre alle mulige andre ting. Jesus, han ved, at deres hjerte er, at de vil herliggøre ham. Så når vi har det rigtige hjerte, når vi har den her ydmyghed og virkelig bare kommer ind foran hans trone, så kan vi bede om de vildeste store ting i vores liv, som herliggør ham, hvor det ikke længere er i stolthed, men hvor vi vælger at være redskaber i ydmyghed ind for ham.

Havde det været stolthed, så havde det været den her: Jo, men altså, I skulle bare have set her den anden dag. Jeg bad lige for en, der havde krykker. Hun smed krykkerne. Det var vildt. Havde jeg ikke været der, så kunne hun ikke have gjort det der. Men Gud brugte mig. Det var mig, det var mig. Se, det er stolthed.

Og problemet er, rigtig, rigtig mange, som for eksempel går ud i en udfrielsestjeneste eller en helbredelsestjeneste, som begynder at se mirakler, kundskabs- og profetiske ord, kommer igennem en mur på et eller andet tidspunkt af stolthed, og det kan ikke undgås. Og så kan man smile nok så meget over det og tænke: Ja, ja, det kan vi jo alle sammen se. Nej, nej, fordi djævlen, han bruger en af djævlens fantastiske redskaber til at nå mennesker. Det er stolthed. Det er magt.

Og det, jeg kan se det så tydeligt fra mig selv. Da jeg startede med at gå på gaden de første uger, det var sådan: Wow, prøv lige at se, at Gud han gider at bruge mig, hvad? Prøv lige at se nogle kæmpe mirakler. Prøv lige at se, hvor mange der vokser ud i løbet af sådan en dag. Og jeg var drevet af at se miraklerne, indtil Gud virkelig tog mig i skole, sådan virkelig tog mig i skole og gav mig nogle kærlige, men strenge afklapsninger.

Og pludselig fandt jeg ud af: Hey, Gud har slet ikke brug for mig. Han kan da bare finde en anden. Han bruger mig, fordi jeg er villig. Han bruger mig, fordi jeg er villig til at lægge mit eget ned. Han bruger mig, fordi jeg siger: Her er jeg, Gud, brug mig. Og jo mere vi lader os bruge i ydmyghed og giver ham æren, jo mere vil han også bruge os, og jo mere vil han lægge i os af hans ydmyghed, så vi kan tjene andre mennesker.

Og det er også derfor, Paulus, han skriver faktisk til romerne: I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer, hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet. Så hav ikke højere tanker end dig selv, men ved, hvem du er.

Jeg elsker Paulus, og det er nemt at sige, fordi jeg har aldrig nogensinde mødt ham, og jeg har aldrig nogensinde snakket med ham, men nogle gange så føler jeg lidt, at vi var sådan lidt på bølgelængde med hinanden, enormt provokerende begge to, og jeg tror, han har været en festlig fyr at snakke med.

Men noget af det, som er interessant, det er, at Paulus, han har jo en bagage med sig. Han har virkelig en bagage med sig, som ikke er sjov. Han har ødelagt så mange familier, slået så mange kristne ihjel, stenede dem, og han ved det. Faktisk flere gange i Det Nye Testamente, når vi så taler, han faktisk dårligt om sig selv på grund af sin fortid.

Et af de steder, hvor han taler dårligt om sig selv, det er fra Første Korintherbrev kapitel 15, vers 8 til 11. Der skriver Paulus: Men sidst af alle, han taler om Jesus, hvem han blev set af, men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig, for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde mod mig har ikke været forgæves. Jeg har arbejdet mere end nogle af dem, og det vil jeg sige, ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig.

Hvad enten det nu er mig eller de andre, sådan prædiker vi, og sådan kommer vi til tro. Og til trods for at Paulus virkelig kender sin fortid, han kalder sig selv et misfoster. Han har haft en rigtig dårlig dag, han er blevet banket i hovedet af Djævlens “Du er ikke god, du skulle bare vide.” Han får det vendt om heldigvis igen og igen til en dyb taknemmelighed over, hvordan Jesus har mødt ham.

Flere gange, det er derfor, han er simpelthen bare sådan en dejlig lille snut, ham Paulus. I Filipperbrevet kapitel 3 fra vers 17, der skriver han for eksempel: “Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os.” Går vi videre til Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne 3: “Vi påbyder jer, brødre, i Vor Herre Jesu Kristi navn, at holde jer fra enhver bror, der lever et uordentligt liv og ikke selv holder sig til den overlevering, de modtog af os. I ved jo selv, hvordan I bør efterligne os. Vi levede ikke uordentligt iblandt jer, og vi fik ikke kosten gratis af nogen, men fik den ved at arbejde under slid og møje, dag og nat, for ikke at lægge nogen af jer til byrde. Ikke fordi vi havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os.” Så Første Korinterbrev 11:1: “Efterlign mig, som jeg efterligner Kristus.”

Det er Paulus, som lige før omtalte sig selv som et misfoster. Han siger: “Hey, kig på mig. Lev efter mig. Gør som jeg gør.” Er det stolt? Er han ikke en lille bitte smule stolt, når han kan sige: “Se på mig. Gør som mig”? Nej, han er ærlig. Han ved, at han har ladet sit hjerte forvandle. Han ved med sig selv, at hans bønner til Gud, det er: “Du ved, hvem jeg er, du kender min fortid. Tak fordi du har kaldt på mig, tak fordi du mødte mig, tak fordi du må skralde alt det af, som ikke behager dig.”

Paulus, han er så fantastisk, fordi han kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade. Han revser de kristne. Ja, vi skal jo ikke dømme hinanden, vel? Nej, vi skal ikke dømme hinanden, men vi er da nødt til at være ærlige. Vi er da nødt til at påpege det, der er forkert, i al kærlighed og ikke i hovmod, ikke i stolthed, sige: “Hey, er du ikke på galt spor? Skal vi ikke lige gå hen til sporskiftet, og så vil I køre en anden vej?”

Paulus, han er så direkte, fordi han ved, hvad Jesus har sat ham fri fra. Det vil sige, på trods af, når man læser hele hans historie, vi læser, hvordan han stiller sig frem for konger og guvernører. Vi læser, hvordan han stiller sig frem for høje mænd og høvdinge, indenfor stammer og så videre. Han stiller sig frem: “Her er jeg. Jeg er sendt af den levende Gud. Hør på mig.” Wow.

Hvem af jer har nogensinde stillet jer op og sagt sådan til andre: “Jeg er sendt af den levende Gud. Hør på mig. Efterlign mig.” Jeg kan godt sige, at hvis jeg stillede mig op for jer selv og sagde på den måde: “Kom, jeg er en Guds mand, efterlign mig,” jeg blev slukket på alle YouTube-kanaler og bandlyst af alle kirker alle steder. “Han er godt nok blevet hellig, det er ham, der er sikkert den højrøvede overlæne skid.” Men ikke desto mindre, så er det der, vi alle sammen bør komme hen til, ikke i stolthed, men vores hjerte skal være, at vi ønsker at blive forvandlet, så vi følger Jesus i alt, så folk kan kigge på os og sige: “Wow, ham der, han elsker Jesus. Sådan vil jeg også være. Jeg vil også elske Jesus.”

Det er okay at have nogle menneskelige forbilleder, hvis bare vi ikke sætter dem højere end Jesus. Fordi på et andet tidspunkt, fordi vi er mennesker, så kan vi gå galt i byen, og det er derfor, det er Jesus, vi skal kigge på. Det skal være så ligegyldigt, hvis så det allerstørste forbillede, du har, falder. Det er lige meget, du har Jesus. Det er ham, du kigger på. Men vi skal være forbilleder for hinanden. Det nytter ikke.

Noget af det bare er mig der prøver at være et forbillede, men du er også nødt til at være et forbillede ved dem, du er sammen med. Folk skal kunne se, at der er en forskel, og helt ærligt, jeg er stolt. Jeg er stolt over at være et barn af Gud. Jeg er stolt over, at han har kaldt på mig. Jeg er stolt over, fordi jeg ikke fortjener det, at kunne blive tilgivet, at jeg kan blive kaldt hans. Jeg er ikke stolt på den negative måde, men jeg er stolt på den taknemmelige måde, Gud.

Når vi kigger igennem Bibelen, så ser vi igen og igen og igen en tendens på, hvordan Gud arbejder med os. Gud knækker vores stolthed, så ydmygheden kan komme frem, og så ydmygheden bliver til kærlighed til Jesus, som driver værket. Bare tag vores gode ven Peter. Peter, en god og fantastisk mand, og vi læser rigtig, rigtig meget om ham i Bibelen, og han var en – jeg tror, han var en total sangviniker. Han tænkte sig ikke om, han gjorde bare tingene, og han står lige så stolt og siger: Ved du hvad, Jesus, jeg kommer aldrig nogensinde til at fornægte dig. Aldrig nogensinde, det gør jeg ikke, for jeg elsker dig bare så højt. Og der går ikke mange timer, og så har han fornægtet Jesus tre gange.

Den stolthed, han lige havde stået og bedyret, det blev så tung en byrde for ham, at han ikke kunne bære den. Han kunne ikke være i det. Så står han og bryder sammen. Jesus knækkede hans hovmod, hans stolthed. Men Jesus var også den, der tilgav og tog ham tilbage og ville gerne kendes ved Peter.

Vi har disciplene, de kæmper med den her dreng, han har epilepsi, vælter ind i ilden, fråder om munden. De prøver at kaste den der dæmon ud, de står sikkert og råber af den og gør ved, her er der kæmpe tumult. Jesus kommer ned: Hallo, hvad sker der? Ja, men jeg kom med min søn, og de der mennesker, og de der, de kan ikke engang kaste den her dæmon ud foran de andre, foran alle. Prøv at forstå tiden her, når sådan noget sker, så står der ikke bare én rundt omkring og kigger. Der står heller ikke bare fem. Der står en landsby og kigger. Det er jo vildere end TV det her. Altså, det er virkelig en god kanal, virkelig en god kanal.

Men Jesus står der og udbryder: Jesus, du er vantros slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Foran alle de andre, de må godt nok have været slukket. De må godt nok have været flove. Den stolthed – ah, vi kan lige smide den der dæmon ud der, nu har vi smidt så mange andre dæmoner ud, så det kan vi sagtens gøre da. Og de bliver ved, og de bliver ved, og de bliver ved, og så bliver de bare fuldstændig knækket foran alle de andre. Gør Jesus det for at køre dem ned med nakken? Nej, men han gør det for, at de skal erkende deres afhængighed af ham, for uden ham kan de ingenting, ingenting.

Vi læser senere, hvordan disciplene de kommer tilbage, efter de har været sendt ud. Hey, det gik bare så godt, Jesus, åh, alle dæmonerne de adlød. Det var skysmart. Ah, fedt, siger Jesus, så hellere glæde jer over, at jeres liv er indskrevet i himlens bog. Han har sagt i Livets bog, have det rigtige fokus. Ja, kast dæmonerne ud, men det må ikke gå derhen, hvor det bliver en stolthed, at selv dæmonerne adlyder. Det skal være en naturlighed.

Tag David. David starter som den her lille forhyrde, han kommer ind på pladsen, han får sin bedste ven, det er Sauls søn Jonathan. Det går bare hammergodt. Alle elsker David. David ved, han ved, at han skal være konge. Han må da have det helt vildt fedt. Han har også slagtet Goliat. Det går godt ud i marken, han får både klasket bjørne og ulve og hvad der ellers er, alle sammen. Den lille skid til rødmosset dreng, som der står han er, han vokser i stolthed.

Men hvad sker der? Gud knækker ham. Han sender Saul efter ham, faktisk til at slå ham ihjel, ikke fordi han skal…

Slås ihjel, men Saul kommer efter ham. Tror jeg lige så meget, fordi David skal erkende sin afhængighed af Gud. David er så tæt på at blive slået ihjel, det fletter det hele. Det er Davids reaktion. Han kunne så let som ingenting, når vi læser historien, have smadret Saul. Om natten sniger han sig helt hen ved siden af Saul, skærer et stykke af hans tøj, råber: Hey Saul, se her, se hvad jeg har skåret af. Jeg kunne have slået dig ihjel, men det har jeg ikke gjort. Han kunne have hovet, men han vidste, at det var imod Guds vilje.

Lad os tage et eksempel som Maria. Maria, der skal føde Jesus. Det er faktisk meget interessant, fordi hvis man går ned og kigger i, hvordan man lavede et ægteskab dengang, så havde man jo netop trolovelsen. Og når man var trolovet, ligesom Josef og Maria var, så svarer det til i jødisk tradition, at man juridisk var bundet til hinanden. Det vil sige, du kunne ikke bare gå, du var nødt til at erklære skilsmisse, hvis du skulle gå fra en forlovelse.

Og Josef på det tidspunkt er jo forlovet med Maria og finder ud af: Wow, hun har haft besøg af en engel, hun er blevet gravid. Jeg kan godt forstå, at Josef får rigtig mange tanker, der kører rundt inde i knolden på ham, og jeg kan godt forstå, at han overvejer at erklære skilsmisse. Og han er så flink, at han overvejer endda at gøre det i alt hemmelighed, indtil en engel møder ham i en drøm.

Konsekvensen af det her, fordi på det tidspunkt, selvom man er trolovet og på det tidspunkt er juridisk sammen og egentlig gift, så har man ikke under nogen omstændigheder seksuel omgang med hinanden. Problemet er bare, at Marias mave bliver tykkere og tykkere, og jeg tror, at man skal være ret dum, hvis man ikke kan regne ud, hvad der er sket sådan rent biologisk. Fordi folk tror da ikke på, at hun er blevet gravid med Helligånden, at det er Gud. Det giver jo ikke mening, så det er klart. De tror, at Maria og Josef har været sammen seksuelt.

Det vil sige, de bliver i den grad knækket af samfundet. Folk ser ned på dem, uanset hvor de er, deres nære relationer, deres venner, deres synagoge, hvor de kom. Alle mennesker ser ned på dem. Hele deres ry, deres rygte, deres status bliver knækket fuldstændig, syndere sammen. Man kunne have straffet dem, men det ved Gud jo godt, at de skal have lov til at leve.

Men vi ser også, hvordan Maria rejser sig op. Vi ser på et tidspunkt ved Jesu allerførste mirakel til brylluppet i Kana, de løber tør for vin, og Maria går hen til Jesus: Hey, vi har ikke mere vin, hvad skal vi gøre? Jesus, han er, man vil nok sige flabet i dansk kultur: Kvinde, lad mig være, min tid er endnu ikke kommet. Men det har nok været kulturen.

Hvad gør Maria, flabede mor som hun er? Jeg kunne lige forestille mig, det var Birte: Bare adlyd, adlyd hvad han siger, kom i gang. Han har lige sagt, det ikke skal være nu, men Maria vidste i sit hjerte, hvem hun var, for hun var udvalgt af Gud til at være hans tjenerinde. Hun vidste det, nu Helligånden talte til hende: Det er nu. Og han siger ingenting. Hun siger ingenting til Jesus. Hun siger bare til tjenerne: Uanset hvad han beder jer om, så gør I det. Wow, på trods af at hun forinden var knækket, men hun var ren, hun var ydmyg af hjertet.

Johannes. Johannes, han var en ø. Han var sjov, hvis vi læser, tilfældigvis, Johannesevangeliet, fordi der står der rimelig meget om Johannes. Når vi læser omkring Johannes og hans bror Jakob, så kan vi læse, at de faktisk bliver kaldt tordensønner. Og man har sandsynligvis brugt betegnelsen, det er Jesus, der giver dem den her betegnelse. Man har sandsynligvis brugt betegnelsen tordensønner, fordi de har haft et iltert temperament og været sådan rimelig lidt oppe på duerne, måske sådan.

Havde måske i dag betegnet dem som ADHD-børn med ekstrem stolthed. De er som børn sandsynligvis, det kan vi læse lidt senere, blevet opdraget som rigtige israelske køling-børn. De vidste udmærket godt, hvem de var, og det sjove af det hele, det er, at det er også de to brødre, der kommer med, hvad hedder det, det absurd tossede forslag.

Jeg vil lige prøve at læse fra Lukas-evangeliet kapitel 9 vers 54, og det her, det sker, da Jesus egentlig gerne vil ind til en samaritansk by, men han er bare ikke velkommen. Og så står der: Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: Herre, vil du have, vi skal sige til dem, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem? Men han vendte sig om og satte dem i rette, og de gik til en anden landsby. Han var sådan: Come on, mand, bare fordi der er en landsby, der siger nej, vi gider ikke det, Jesus, skal vi ikke bare få noget ild til at falde ned og bare fortære ligesom Sodoma og Gomorra? Det kan vi da godt, tordensønnerne helt op og køre, de vidste bare, ja, det.

Og det sjove af det hele, det er, hvis vi går et skridt videre, det er Zebedæus-sønnernes mor, altså Jakob og Johannes her, der kommer hen til Jesus: Kan mine to sønner ikke få de bedste pladser, en til højre og en til venstre i dit rige? I kan godt se, stoltheden den er helt heroppe. Men Jesus, han sætter dem på plads, og ved fodvask, da Jesus ydmyger sig selv, da Jesus beslutter sig for at vaske disciplenes fødder, som kun en slave på det tidspunkt gør, han vælger at gøre det for at tjene disciplene, for at være snavset af. Hvem er det, der rejser sig op og bare ikke kan have det? Det er Johannes. Det går op for ham, det går op for ham: Hold da op, mand, ham der, han er konge, han er herre, han, og jeg har været en stolt bavian. Det kan jeg ikke tage imod det her.

Og Johannes vender fuldstændig om, og vi læser, hvordan i Bibelen han kommer med den her egentlig ægte ydmyghed. Han vidste, at han var elsket af Jesus, men vi læser på intet tidspunkt, sætter han ord på, at det var ham, der var elsket, men han refererer igen og igen og igen til sig selv som den discipel, som Jesus elskede. Det er mig. Jeg vil være den, Jesus elsker, fordi det ved jeg.

Så vi ser som kronen på værket, for at tage historien med Johannes færdig. Jesus, han hænger på korset, han om nogen er blevet ydmyget. Han er blevet trukket igennem hån og pisk og spyt, uden en trævl på kroppen, intet, ikke engang et lændeklæde, for det var det, de var i gang med at dele ud. Han hænger på korset, splitter ragende nøgen, blodet der drypper ned, og smerterne der bare pulserer som et helvede igennem hans krop, solen der bager ned på ham, kan næsten ikke trække vejret.

Men hvad gør han? Min mor, min mor skal have en ny til at tage sig af hende. Min mor skal have en, der vil forsørge hende. Johannes, det er dig, du er ydmyg, du skal være min mors forsørger. Og der midt på korset, hvor han hænger, så kunne han have fortalt, hvor meget han havde gjort. Han kunne have fortalt, han var martyr over alle martyrer. Han kunne have fortalt den gode historie, som folk gerne ville høre, men det gjorde han ikke.

Han kiggede ned på soldaterne, der trak lod om hans tøj. Han kiggede på soldaten, der gav ham eddike inde i munden. Han kiggede over på røveren, der spottede ham, og på den anden røver siger han: Hey, sandelig siger han, du skal med mig i Paradis. Han kigger ud på alle dem, der har hånet ham, spyttet af ham, alle de mennesker, som var med i retssalen ved Pontius Pilatus, og så råber han: Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.

Det er ydmyghed. Det er kærlighed. Det er den Gud, vi tjener. Det er den Gud, der elsker dig. Det er den Gud, som vi kan få lov til at gå med i hånden.

Hver eneste dag, som tænker på hver mindste detalje, derfor hader han stolthed, fordi vi skal tjene hinanden, fordi vi skal komme med kærlighed til hinanden. Han ønsker til gengæld også, at du skal forstå den autoritet, du har igennem ham. Mange mennesker fejler den autoritet, mange mennesker tror, det er magt. Mange rejser sig i magt, men magt, det er noget, man tager. Autoritet, det er noget, man får, fordi Loven siger, du har autoritet til. Du har ingen magt udover den magt, der er givet dig fra din himmelske far, men du har autoritet i den himmelske hær.

Enhver dæmon skal adlyde, ethvert bjerg skal adlyde, hvis du tror af hele dit hjerte på, hvem du er igennem ham, i ydmyghed og ikke i stolthed. Det er der, du kan befale sygdomme at gå. Det er der, du kan befale dæmoner at gå. Det er der, du får lov til at se brutte familierelationer, der rejser sig igen. Det er der, du kan få lov til at se, at du bliver en ny, helet person, et nyt, helede menneske, når Gud får lov at komme ind og sætte sit aftryk på dig og sige: Du er min.

Og når du vender dig selv med bunden i vejret og ser på dine fødder, der står “made by Jesus”, det er der, du skal smile til begge ører. Det er der, du skal takke Gud, fordi det er ham, der har formet dig. Det er der, du skal rejse dig i autoritet, i ydmyghed over for ham, men også over for de opgaver, han stiller dig. Han har opgaver til hver og en af os, som han ønsker, at vi skal indtage.

Det kommer til at koste. Det kostede alt for Jesus, men han vandt sit folk. Det kostede alt for disciplene, men de fik en plads i himlen. Hvor mange af dine venner skal du have med i himlen? Vi når kun vores venner, vores familie, vores ikke-troende, alle mulige andre relationer, lige fra postbuddet til kasseekspedienten. Vi når dem kun, når vi forstår, hvad sand ydmyghed er i kærlighed, fordi det er der, vi kan få lov til at tale til hjerter.

Når vi begynder at tale forstand, så clasher det, men når du begynder at tale til hjertet, så er det Guds ord. Som der står i Bibelen på hverdagsdansk: Guds ord når ind i hjertets inderste kammer. Det er så vildt, når vi gør tingene på Guds måde. Det er så vildt, når vi forstår også den åndelige virkelighed.

Der er mange, som har den her: Wow, nu har jeg fået autoritet, wow, nu skal vi ud, vi skal bruge den, vi skal kaste nogle sygdomme ud, vi skal bare smide nogle dæmoner ud, de skal tilbage til dødsriget, de skal bare… Og så kan man stå med en eller anden udfrielse, og så begynder man: Ja, Satan, du tror bare, du kan, du kan bare… Det er ikke autoritet, det er dumhed.

Der står faktisk direkte i Judas’ brev, fra vers fem til ni, specielt vers ni, der står der: Dengang ærkeenglen Michael stredes med Djævelen om Moses’ lig, vovede han trods alt ikke at udtale nogen spottende dom, men sagde blot: Herren straffe dig. Vi er nødt til at forstå, at den autoritet, vi har fået, den skal vi ikke bruge til hån. Vi skal ikke bruge den til at nedsætte, den heller ikke.

Du skal heller ikke nedsættes, eller hvad hedder det, du skal heller ikke bruge den til at nedsætte Djævelen eller noget som helst. Djævelen er den, Djævelen er, han fortjener absolut ikke noget godt, men lad nu Gud være ham, der dømmer ham. Du ved heldigvis, at Djævelen allerede er dømt, og du kender Djævlens dom. Det gør ikke noget, du minder Djævelen om det, det gør jeg også nogle gange, men husk, det nytter ikke noget at tale ned. Det nytter ikke noget at håne, fordi grunden til, man gør det, det er oftest på grund af afmagt.

Og hvis vi oplever afmagt, er det fordi, vi ikke helt og fuldt har forstået vores identitet i ham, og så er det, at fra at være autoritet, så går det hen og bliver til magtudøvelse. Vi tror, vi skal lave, det skal vi.

Vi skal hvile i den autoritet, vi har fået i kraft af vores identitet i ham, med at være Guds børn. Så derfor, gå i ydmyghed. Lad ydmyghed være en del af dit liv, som du viser mennesker i kærlighed.

Lad være med at være mindre værd blive en erstatning for ydmyghed, for det er misforstået. Det har ikke noget med hinanden at gøre. Lad være med at tro, at magt skal erstattes med autoritet. Men gå i ydmyghed i autoritet, ligesom det billede, der hænger dernede – en kvinde, der sidder på knæ og beder, og i spejlbilledet bagved kan man se, at hun har den fulde rustning på.

Hun ved, hvem hun er. Hun ved, at når hun kommer frem i bøn, så ser djævlen hende som en Guds kriger, og du skal derhen, når du folder dine hænder, når du beder. Når du søger Gud, når du går – også for den sags skyld, selvom du ikke beder, men bare er – så skal du vide, hvem du er i ham.

For det, der er så fedt, det er, at når du ved, hvem du er i ham, så ved djævlen nemlig også, hvem du er i ham, og så ser djævlen Jesus i dig i stedet for at se dig. For i os selv, der er vi ingenting. I os selv, der kan vi ingenting. Men når djævlen kigger på dig og får øje på Jesus, så er han nødt til at smutte. Amen.

Luk