Andreas Slot-Henriksen underviser d. 10. juli 2022 om emnet : Klask fluerne
Skriftsteder fra undervisningen
Markus 9:47-48
47 Er det øjet, der får dig til at falde fra troen, så riv det ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at blive kastet i Helvede med begge øjne i behold.
48 Det er et sted, hvor ‚ormene aldrig dør, og ilden aldrig slukkes.’
Jakobs Brev 4:7-10 BDAN
Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej. Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud. Græd over det onde, I har gjort. Sørg over det med oprigtig anger. Skift latteren ud med bedrøvelse og alvor. Bøj jer ydmygt for Herren, så vil han rejse jer op.
Johannesevangeliet 10:10 BDAN
Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.
1. Petersbrev 5:8-9 BDAN
Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem.
1. Johannesʼ Brev 3:8-10 BDAN
De, der lever i synd, følger Djævelens vilje, for Djævelen har levet i oprør mod Gud fra begyndelsen af. Husk, at Guds Søn kom til jorden for at gøre ende på Djævelens gerninger. De, der er født af Gud, lever ikke i synd, for de har noget af Guds natur i sig. De kan ikke få sig selv til at synde, for de er født af Gud. Men de, der ikke lever efter Guds vilje og ikke elsker andre kristne, er ikke født af Gud. På den måde kan man skelne mellem, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn.
2. Korinterbrev 11:14-15 BDAN
Det er ikke så mærkeligt, for Satan selv giver sig jo ud for at være en lysets engel. Derfor kan det ikke undre nogen, at de, der tjener Satan, påstår, at de tjener Gud. Men de vil få løn som forskyldt.
Efeserbrevet 4:25-27 BDAN
Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden. Vi er jo lemmer på det samme legeme. Bliver I oprørte over noget, da synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv.
Efeserbrevet 6:10-18 BDAN
Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. Ifør jer hele Guds rustning, så I kan forsvare jer mod Satans lumske angreb. Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet. Derfor skal I tage hele Guds udrustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast. Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp. Vær udholdende og årvågne, når I beder for alle dem, der hører Kristus til.
Ovenstående er video-undervisning på dansk!!