Skriftsteder fra undervisningen

Paulus’ Brev til Efeserne 2.4–10
4 Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, 5 gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – 6 og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, 7 for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. 8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. 9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. 10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Peters Første Brev 3.21–22 – Lydighedshandling
21 Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, 22 han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.

Paulus’ Andet Brev til Timotheus 2.3–7
3 Vær med til at lide ondt som Kristi Jesu gode soldat. 4 Ingen, der går i krig, og som vil vinde anerkendelse hos den, der hvervede ham, lader sig hindre af dagliglivets gøremål. 5 Ingen idrætsmand vinder sejrskransen, hvis han ikke følger reglerne. 6 Den bonde, der har sliddet, bør have først af høsten. 7 Læg mærke til, hvad jeg siger! For Herren vil give dig indsigt i det alt sammen.

Matthæusevangeliet 25.14–30 – De betroede talenter
14 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; 15 én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. 16 Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. 17 Ligeledes tjente han med de to talenter to til. 18 Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. 19 Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. 20 Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. 21 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! 22 Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. 23 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! 24 Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, 25 og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. 26 Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. 27 Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. 28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. 29 For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. 30 Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

Matthæusevangeliet 10.40–42
40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«

Lukasevangeliet 6.20–26
20 Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde:
»Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres.
21 Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes.
Salige er I, som græder nu, for I skal le.
22 Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. 23 Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne.
24 Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst.
25 Ve jer, I som er mætte nu, for I skal sulte.
Ve jer, I som ler nu, for I skal sørge og græde.
26 Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.

Lukasevangeliet 6.32–36
32 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. 33 Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. 34 Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. 35 Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. 36 Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 3.5–17
5 Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. 6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, 7 så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. 8 Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. 9 For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.
10 Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. 11 For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. 12 Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, 13 skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. 14 Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, 15 men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.
16 Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? 17 Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

Johannes’ Andet Brev 8–11
8 Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. 9 Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. 10 Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; 11 for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.

Matthæusevangeliet 6.19–21
19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. 20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. 21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 5.6–10
6 Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet 7 – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. 8 Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. 9 Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej. 10 For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.

Johannes’ Åbenbaring 20.11–15
11 Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. 12 Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. 13 Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. 14 Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. 15 Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.

Johannes’ Åbenbaring 3.7–13
7 Og skriv til englen for menigheden i Filadelfia:
Dette siger den Hellige, den sanddru, han som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: 8 Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. 9 Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig. 10 Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. 11 Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. 12 Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. 13 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

Paulus’ Andet Brev til Timotheus 4.6–8 – retfærdighedens sejrskrans
6 Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. 7 Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. 8 Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans (krone) i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.

Jakobs Brev 1.12–15 – livets sejrskrans
12 Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans (krone), som Gud har lovet dem, der elsker ham. 13 Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. 14 Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; 15 når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.

Johannes’ Åbenbaring 2.10
10 Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans.

Peters Første Brev 5.1–7 – herlighedens sejrskrans
1 Jeres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: 2 Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. 3 Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; 4 og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans (krone).
5 Ligeså skal I unge underordne jer under de ældste; I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for
Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.
6 Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, 7 og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 9.24–27 – Selvdisciplin – en krone der ikke visner..!! (billedeligt talt)
24 Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! 25 Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. 26 Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. 27 Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne 2.19–20 – Glædens krone – at vinde mennesker for Kristus
19 For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I? 20 I er jo vor ære og glæde.

Johannes’ Åbenbaring 4.2–11
2 Straks blev jeg grebet af Ånden og så en trone stå i himlen og én sidde på tronen. 3 Og han, som sad på tronen, var at se til ligesom jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt om hans trone, at se til som smaragd. 4 Og rundt om tronen stod fireogtyve troner, og på tronerne sad fireogtyve ældste i hvide klæder og med guldkrone på hovedet. 5 Fra tronen kom der lyn og brag og torden, og foran tronen stod der syv brændende fakler – de er Guds syv ånder. 6 Foran tronen var der noget ligesom et glashav så klart som krystal. Og rundt om tronen midt for siderne var der fire levende væsener fulde af øjne både for og bag. 7 Det første levende væsen lignede en løve, det andet lignede en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn. 8 De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden, og de siger uden ophør dag og nat:
Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer.
9 Og når de fire væsener giver pris og ære og tak til ham, der sidder på tronen, og som lever i evighedernes evigheder, 10 falder de fireogtyve ældste ned for ham, der sidder på tronen, og de tilbeder ham, som lever i evighedernes evigheder, og de lægger deres kroner ned for tronen og siger:
11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt.

Johannes’ Åbenbaring 19.11–16
11 Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. 12 Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. 13 Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. 14 Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. 15 Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. 16 På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.

Markusevangeliet 12.41–44
41 Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. 42 Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. 43 Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. 44 For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.«

Peters Første Brev 4.7–11
7 Men alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede; 8 først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder. 9 Vær gæstfrie mod hinanden uden tværhed. 10 Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået. 11 Den, der taler, skal tale med ord fra Gud; den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Æren og magten er hans i evighedernes evigheder! Amen.