En ikke-troende vidnede om Jesus
…og det frelste en af hans kunder.
Her er først lige lidt forhistorie:
4. september 2015
Hvor er det egentlig velsignet når ens komfur går i stykker…
Ja, for så kommer der jo en servicetekniker på besøg, som ikke kan gå, før komfuret virker igen…. Fantastisk…!
Hvad kan man så bruge tiden til, når han arbejder..??? Tjaaa… Jeg valgte at fortælle ham evangeliet – for han kunne jo ikke flygte… he he 😉 Og så blev han også helbredt for en gammel ryg- og nakkeskade, som havde plaget ham i mange år. Fire diskosskiver, der sad forkert. Han så SÅ forskrækket ud, da alle smerterne forsvandt – det havde han simpelthen ikke troet på. Han var på piller, men alligevel lå smerterne på 8 på den berømte 10-skala.
Er livet ikke dejligt, med Jesus ved sin side
I sept gik vores komfur i stykker og blev repareret (læs ovenstående opslag), hvor reparatøren blev bedt for og helbredt….
I dag blev jeg ringet op af en kvinde fra Odense, som havde haft netop denne reparatør på besøg til at lave sin vaskemaskine…. Hun var akupunktør og havde fundet ud af, hvor meget det faktisk drænede hende og gjorde hende træt…. Da hun nævnte det for reparatøren, fortalte han, hvordan han selv var blevet helbredt i efteråret da jeg bad for ham og ikke havde haft smerter siden. Så han daffede ud i bilen for at hente det visitkort, jeg havde givet ham….. Selvom han ikke var blevet kristen af det.
Nu havde kvinden så været inde og kigge på LytTilJesus.dk og var kommet så langt med det hele, at hun virkelig ville Jesus, og nu ville hun med på gaden…. (2018: Hun er stadig aktiv i troen med Jesus).
Fantastisk at en ikke-troende mand deler det på den måde…. Det er vist det, der hedder ringe i vandet og Guds ledelse og….
Andreas Slot-Henriksen
3. marts 2016