Andreas Slot-Henriksen underviser underviser d. 24. marts 2021 om emnet : “Hvem er Helligånden?”

Skriftsteder fra undervisningen

Første Mosebog 1.1–2
1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

Første Mosebog 1.26–27
26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« 27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Jobs Bog 33.4
4 Guds ånd har skabt mig,
den Almægtiges ånde har givet mig livet.

Første Mosebog 41.37–40 – Helligånden virker gennem Josef til drømmetydning.
37 Dette forslag syntes Farao og alle hans folk godt om, 38 og Farao spurgte sine folk: »Findes der nogen, der har Guds ånd som han?« 39 Så sagde Farao til Josef: »Siden Gud har ladet dig vide alt dette, kan der ikke være nogen så forstandig og klog som du. 40 Du skal styre mit hus, og hele mit folk skal adlyde dig. Kun tronen vil jeg have frem for dig.«

Esajas’ Bog 32.15
15 Men når ånd fra det høje udgydes over os,
bliver ørkenen en frugthave,
og Karmel regnes for skov.

Johannesevangeliet 14.15–20
15 Elsker I mig, så hold mine bud; 16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: 17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. 18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. 19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. 20 Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer.

Johannesevangeliet 16.7
7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden (comforter / trøsteren) ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.

Matthæusevangeliet 3.11
11 Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.

Apostlenes Gerninger 1.3–8
3 Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. 4 Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige: 5 Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« 6 Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« 7 Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. 8 Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«

Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.1–5
1 Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk. 2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder (mysterier). 3 Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. 4 Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden. 5 Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I taler profetisk. For den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, hvis han da ikke tolker det, han siger, så at menigheden kan blive opbygget.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.13–15
13 Derfor skal den, der taler i tunger, bede om at kunne tolke det, han siger.
14 For hvis jeg taler i tunger under min bøn, er det ganske vist min ånd, der beder, men min forstand er uden frugt. 15 Hvad da? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 2.4–5 + 14-16
4 og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, 5 for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.
…
14 Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. 15 Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; 16 for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.

Johannesevangeliet 16.7 + 13
7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.
…
13 Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer (fremtiden), skal han forkynde for jer.

Judas’ Brev 20
20 Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden.

Johannesevangeliet 14.26 (Danish CLV)
26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

Paulus’ Første Brev til Korintherne 2.11–13
11 For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. 12 Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 13 Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.

Johannes’ Første Brev 4.2–6
2 Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; 3 men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden. 4 I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden. 5 De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem. 6 Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.

Paulus’ Brev til Galaterne 5.22–26
22 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, 23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! 24 De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. 25 Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. 26 Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.

Paulus’ Brev til Efeserne 5.8–11
8 For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, 9 for lysets (åndens) frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; 10 lad kun det gælde, som behager Herren, 11 og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem.