Skriftsteder fra undervisningen

Johannesevangeliet 3.16–17
16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. 17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Paulus’ Brev til Romerne 10.9–11 (Danish CLV)
9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. 10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, 11 for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«

Paulus’ Brev til Efeserne 2.1–10 (Danish CLV)
1 Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, 2 som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. 3 Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre. 4 Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, 5 gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – 6 og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, 7 for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. 8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.
9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. 10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Paulus’ Brev til Romerne 6.1–16 (Danish CLV)
1 Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? 2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? 3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. 5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. 6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; 7 den, der er død, er jo frigjort fra synden. 8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. 9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. 10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. 11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. 13 Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. 14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.
15 Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! 16 Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed?

Jakobs Brev 2.14–26 (Danish CLV)
14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? 15 Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, 16 og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? 17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.
18 Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. 19 Du tror, at Gud er én [KJV: Du tror på, at der er én Gud] ; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver. 20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? 21 Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? 22 Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. 23 Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. 24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. 25 Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? 26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Johannesevangeliet 12.44–50 (Danish CLV)
44 Jesus råbte: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. 45 Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. 46 Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. 47 Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. 48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. 49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. 50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.«

Matthæusevangeliet 10.37–39 (Danish CLV)
37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

Matthæusevangeliet 28.18–20 (Danish CLV)
18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. 19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, 20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Apostlenes Gerninger 3.22–23 (Danish CLV)
22 Moses har jo sagt: ›Herren jeres Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne; ham skal I adlyde i alt, hvad han forkynder for jer. 23 Men enhver, der ikke adlyder denne profet, skal udryddes fra folket.‹

Apostlenes Gerninger 5.17–32 (Danish CLV)
17 Da trådte ypperstepræsten frem sammen med alle dem, der var på hans side, det vil sige saddukæernes parti, brændende af iver, 18 og de lod apostlene anholde og sætte i offentlig forvaring. 19 Men om natten åbnede Herrens engel fængslets porte og førte dem ud og sagde: 20 »Gå hen og træd frem på tempelpladsen, og forkynd for folket alle dette livs ord!« 21 De adlød, og tidligt om morgenen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imidlertid kom ypperstepræsten og hans folk; de sammenkaldte Rådet, hele Israels ældsteråd, og sendte bud til fængslet om, at apostlene skulle føres frem. 22 Men da vagtmandskabet kom derhen, fandt de dem ikke i fængslet, så de vendte tilbage og meldte: 23 »Vi fandt fængslet forsvarligt aflåset og vagterne på post ved portene, men da vi fik lukket op, fandt vi ingen derinde.« 24 Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, kom de i vildrede om sagen og om, hvad dette mon skulle føre til. 25 Men så kom der en og meldte: »De mænd, som I satte i fængsel, står på tempelpladsen og underviser folket.« 26 Så gik anføreren sammen med vagtmandskabet hen og hentede dem, dog uden at bruge magt, for de frygtede, at folket skulle møde dem med stenkast. 27 Da de havde hentet dem, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør 28 og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« 29 Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. 30 Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. 31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. 32 Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.«

Josvabogen 22.5 (Danish CLV)
5 Men følg omhyggeligt den lov og befaling, Herrens tjener Moses gav jer: I skal elske Herren jeres Gud, vandre ad alle hans veje, holde hans befalinger og holde fast ved ham og tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.«

Jeremias’ Bog 31.31–33 (Danish CLV)
31 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, 32 en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. 33 Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.

Paulus’ Brev til Romerne 2.14–16 (Danish CLV)
14 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. 15 De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – 16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.