Skriftsteder fra undervisningen

Matthæus 6:5-8 (KJV)
5 Og når I beder, skal I ikke være som hyklerne, for de elsker at stå og bede i synagogerne og på gadehjørnerne, så de kan blive set af andre mennesker. Sandelig siger jeg jer, de har fået deres belønning. 6 Men når I beder, skal I gå ind i jeres kammer og når I har lukket døren, bed til jeres Far, som er i det skjulte. Og jeres Far, som ser i det skjulte, vil belønne jer helt åbent [offentligt]. 7 Men når I beder, så brug ikke forgæves gentagelser, som hedningerne gør, for de tror, de bliver hørt, for deres mange ord [megen snak]. 8 Vær I derfor ikke som dem, for jeres Far ved, hvilke ting I har brug for, før I spørger [beder] Ham om det.

Johannes’ Første Brev 5.14–15 (Danish CLV)
14 Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. 15 Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om.

Johannes’ Første Brev 4.7–10 (Danish CLV)
7 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. 8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed (agapē). 9 Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. 10 Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

Johannes’ Første Brev 5.18–21 (Danish CLV)
18 Vi ved, at enhver, som er født af Gud, ikke synder, men han, som selv blev født af Gud, bevarer ham, og den Onde kan ikke røre ham. 19 Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden ligger under for den Onde. 20 Men vi ved, at Guds søn er kommet, og at han har givet os forstand, så vi kan kende ham, som er den Sande; og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.
21 Kære børn, vogt jer for afguderne!

Paulus’ Første Brev til Korintherne 13.4–8 (Danish CLV)
4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. 5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. 6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. 7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.

Johannesevangeliet 10.1–6 + 14-16 (Danish CLV)
1 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. 2 Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. 3 For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. 4 Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. 5 Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« 6 Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om.
….
14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, 15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. 16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.

Jakobs Brev 1.5–8 (Danish CLV)
5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. 6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. 7 Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, 8 tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.

Paulus’ Brev til Galaterne 2.19–20 (Danish CLV)
19 For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. 20 Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Matt 18:18-20 (KJV)
18 I sandhed siger jeg til jer; hvad som helst, I binder på jorden, vil være bundet i himmelen og hvad som helst, I løsner på jorden, vil være løst i himmelene. 19 Igen siger jeg siger til jer, at hvis to af jer bliver enige på jorden om at bede [spørge] om noget, uanset hvad, bliver det gjort for dem af min Far, som er i himmelen. 20 For hvor to eller tre er samlet i mit navn; der er jeg midt iblandt dem.”

Paulus’ Første Brev til Korintherne 14.27–33 (Danish CLV)
27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. 28 Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud! 29 To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger. 30 Men får en anden, som sidder der, en åbenbaring, skal den første tie stille, 31 for I kan alle komme til at tale profetisk, men én ad gangen; så kan alle belæres og alle formanes. 32 Profeters ånder underordner sig under profeter, 33 for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.

Peters Andet Brev 1.3–11 (Danish CLV)
3 Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; 4 og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. 5 Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, 6 til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, 7 til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed. 8 For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 9 men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. 10 Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. 11 For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.

Matthæusevangeliet 9.35–10.42 (Danish CLV)

35 Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. 36 Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. 37 Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. 38 Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

10:1 Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. 2 Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, 3 Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus, 4 Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.

5 Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; 6 men gå derimod til de fortabte får af Israels hus. 7 Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! 8 Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. 9 Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, 10 heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. 11 Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. 12 Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. 13 Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. 14 Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. 15 Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.

16 Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. 17 Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, 18 og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. 19 Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. 20 For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

21 En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. 22 Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

23 Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.

24 En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. 25 Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!

26 Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. 27 Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. 28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. 29 Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. 30 Men på jer er selv alle hovedhår talt. 31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. 34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. 35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, 36 og en mand får sine husfolk til fjender. 37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«