Jesus i Det Gamle Testamente

Jesus i Det Gamle Testamente

Jesus i Det Gamle Testamente

Tre citater fra undervisningen d. 2021-01-06

et er fuldstændig vildt at se alle de ting i Det Gamle Testamente, som peger på Jesus.

Gud vil selv udse sig et offerlam – og på Golgata kom Guds Lam, der tog verdens synd.

Josef blev forkastet af sine egne og ophøjet for at redde mange – et klart billede på Jesus.

Kort beskrivelse af undervisningen

Undervisningen folder ud, hvordan Jesus træder frem på hver side i Det Gamle Testamente – som løfter, skygger, mønstre og direkte åbenbaringer. Fortællingerne om Abraham og Isak, Josef, påskelammet, levitterne og Jonas peger samlet på korset, blodets kraft og opstandelsen. Der vises, hvordan “Herren” i flere tekster bedst forstås i lyset af Jesus, når ingen kan se Gud og leve, men Sønnen åbenbarer Faderen. Der opfordres til at læse Skriften som Jesus selv gjorde det, så håbet tændes, og hjertet brænder, når hele den røde tråd samler sig i Ham.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/WaFkMi7PLq8

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

  • Undervisning / forkyndelse af: Mona Kronborg Sørensen
  • Undervisning / forkyndelse af: Kim Quistgaard Nielsen

Fra frygt til frihed

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Mona
Undervisning / forkyndelse af:
Mona Kronborg Sørensen

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden · for hele familien

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien — der sker noget for både børn og voksne

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

Besøg fra USA

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Kim Quistgaard Nielsen
Undervisning / forkyndelse af:
Kim Quistgaard Nielsen

Hver onsdag · lovsang, bøn og undervisning

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Lovsang · bøn · vidnesbyrd · undervisning · kaffe

Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.

Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

Husmenigheden mødes hos Birte & Andreas Slot-Henriksen på deres ejendom, Stenslyngen. Alle er velkomne — bare kom som du er.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Jesus i Det Gamle Testamente'

 

Johannes 1:43-45
43-44 Næste dag besluttede Jesus at begynde rejsen tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Betsajda ligesom Andreas og Peter, og han sagde til ham: „Kom med mig og bliv min discipel.” 45 Filip gik straks hen for at finde Natanael. „Vi har mødt Messias,” fortalte han, „ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.”

Johannes 5:45-47
45 I skal ikke tro, det er mig, der vil anklage jer over for Faderen. Nej, det bliver Moses, ham som I har sat jeres lid til. 46 Hvis I virkelig troede Moses, ville I også tro på mig, for det er om mig, han har skrevet. 47 Men hvis I ikke tror på hans skrifter, hvordan skulle I så kunne tro på mig?”

Matthæus 5:17-18
17 I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne. Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. 18 Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen.

Lukas 24:14-27 + 44-49
14 Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket, 15 kom Jesus selv og fulgtes med dem. 16 Men de genkendte ham ikke. 17 „Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han.
De standsede og så bedrøvet på ham. 18 Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”
19 „Hvad er der sket?”
„Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham. 20 Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet. 21 Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.”
„Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet, 22 og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede. 23 De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever. 24 Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”
25 „Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt? 26 At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.”
27 Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.

….

44 „Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?” 45 Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, 46 og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, 47 og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem 48 skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet. 49 Jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet. Men I skal forholde jer i ro her i byen, indtil I er blevet udrustet med kraften fra Gud!”

I Apg. 2 henviser Paulus til Joels bog og Salmernes bog – og videre i Apg 3 siger han:

Apostelenes gerninger 3:24-26
24 Samuel og de profeter, der var senere end ham, har også alle sammen talt om det, der er sket iblandt os i de her dage. 25 I er profeternes efterkommere, og I er arvtagere til den pagt, Gud oprettede med vores forfædre. Som en del af pagten gav Gud følgende løfte til Abraham: ‚Gennem en af dine efterkommere vil alle jordens folkeslag blive velsignet.’ 26 Da Gud sendte sin Tjener, blev han først sendt til jer med den lovede velsignelse, som I alle sammen kan få del i, hvis I vender om fra jeres onde gerninger.”

 

Kendte profetier, alle kender:

Esajas 53
Hvem troede på det, vi hørte?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
Han skød op foran Herren som en spire,
som et rodskud af den tørre jord.
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én, man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.
Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.
Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.
Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
Når hans liv er bragt som skyldoffer,
ser han afkom og får et langt liv,
og Herrens vilje lykkes ved ham.
Efter sin lidelse ser han lys,
han mættes ved sin indsigt.
Min tjener bringer retfærdighed til de mange,
og han bærer på deres synder.
Derfor giver jeg ham del med de store,
med de mægtige deler han bytte,
fordi han hengav sit liv til døden
og blev regnet blandt lovbrydere.
Men han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere.

Salme 22
Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.
Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,
og om natten, men jeg finder ikke ro.
Du troner som den hellige,
du, som Israel lovsynger.
Vore fædre stolede på dig,
de stolede på dig, og du udfriede dem.
De klagede til dig og blev reddet,
de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme.
Men jeg er en orm, ikke en mand,
en skændsel for mennesker, foragtet af folk.
Alle, der ser mig, spotter mig,
de vrænger mund og ryster på hovedet:
»Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham,
han må redde ham, han holder jo af ham!«
Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv
og gav mig tryghed ved moders bryst.
Til dig var jeg overladt fra min fødsel,
fra moders liv var du min Gud.
Hold dig ikke borte fra mig,
for nøden er nær,
og ingen hjælper mig!
Stærke tyre omgiver mig,
Bashanbøfler omringer mig;
rovgriske og brølende løver
spærrer gabet op mod mig.
Jeg er som vand, der hældes ud,
alle mine knogler falder fra hinanden,
mit hjerte er som voks,
det smelter i livet på mig.
Min gane er tør som et potteskår,
min tunge klæber til gummerne,
du lægger mig i dødens støv.
Hunde omgiver mig,
en flok af forbrydere står omkring mig;
de har gennemboret mine hænder og fødder,
jeg kan tælle alle mine knogler.
De ser på mig med skadefryd,
de deler mine klæder mellem sig,
de kaster lod om min klædning.
Men du, Herre, hold dig ikke borte,
du, min styrke, skynd dig til hjælp!
Red mit liv fra sværdet,
mit dyrebare liv fra hundene,
frels mig fra løvens gab,
fra vildoksernes horn!
Du har svaret mig!
Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig:
Lovpris Herren, I, der frygter ham,
vis ham ære, hele Jakobs slægt,
frygt ham, hele Israels slægt!
For han viste ikke foragt og afsky
for den hjælpeløses nød;
han skjulte ikke sit ansigt for ham,
men hørte, da han råbte om hjælp.

1 Mosebog 3:14-15 – en indirekte profeti.
14 Nu talte Gud til slangen: „Som straf for det, du har gjort, skal du være den mest forbandede af alle jordens dyr! Så længe du lever, skal du krybe på din bug og æde støv! 15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom. Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved!”

Rom 16:20
Men fredens Gud vil snart lægge Satan knust under jeres fødder. Vor Herre Jesu nåde være med jer!

1. Mosebog 49:9-11 (Aut. fra 1992) – Jakob profeterer (fra Abraham’s slægt)…

Juda er en løveunge,
fra rov er du vendt hjem, min søn;
som en løve har han lagt sig til hvile,
som en hunløve, hvem tør vække ham?
Scepteret viger ikke fra Juda,
staven ikke fra hans fødder,
til der kommer en hersker,
ham skal folkene adlyde.
Han binder sit æsel til vinstokken,
sit æselføl til vinranken;
han vasker sin klædning i vin,
sin dragt i drueblod.

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —

I 1. Mosebog 22 ofrer Abraham Isak. Han viser villigheden til at ofre sin ENESTE søn.

Jf. Jødiske overleveringer er Isak 37 år (og ikke en lille dreng) og går frivilligt med til det… Så det er ikke tvang. Isak bærer brændet – som Jesus bærer korset.

1. Mosebog 22:7-8
Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen.

…senere giver Gud en vædder, som ofres – men offerlammet er ikke givet endnu…!!!

Johannes 1:29 – Johannes Døber udpeger Jesus som Guds offerlam

29 Den følgende dag kom Jesus gående hen mod Johannes, der var omgivet af en gruppe af sine disciple. „Se dér!” sagde Johannes, „dér kommer Guds Lam! Det er ham, der skal tage hele verdens synd på sig.

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —

2. Mosebog 12
– Gud selv går igennem byen – blod fra et lydefrit dyr : lam / ged

Lammet blod over døren….

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —

Jesus viser sig i G.T.

1. Mosebog 18 – Abraham og Sara
Tre mænd kommer – den ene er ”Herren” – de to andre er engle (kapt. 19)

Samtale med HERREN. Men hvem er Herren – for INGEN har set Gud…

Abraham TALER og SPISER med ham.

Til sidst forlader HERREN ham – og i kapt. 19 tager de to engle videre til LOT.

… sammenholdt med …

Johannes 8:56 – Bibelen på hverdagsdansk
56 Jeres stamfar Abraham så med glæde frem til den dag, jeg skulle komme. Han fik lov at se mig, og han frydede sig over det.”

2. Mosebog 24:1-4 – ”Herren sagde ’Gå op til Herren’.
Herren sagde til Moses: »Gå op til Herren sammen med Aron, Nadab og Abihu og halvfjerds af Israels ældste. På lang afstand skal I kaste jer ned; kun Moses må træde frem for Herren, de andre må ikke. Folket må ikke komme op sammen med ham.«

Moses gik hen og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: »Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.« Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer.

…sammenholdt med…

2. Mosebog 33:18-23
Da sagde Moses: »Lad mig dog se din herlighed!« Herren svarede: »Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil.« Men han sagde: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.« Og Herren sagde: »Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se.«

…sammenholdt med…

1. Timoteus 6:15
som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.

4. Mosebog 8:5-11 – Levitterne gøres rene foran Herrens Ansigt
Herren talte til Moses og sagde: Tag levitterne ud af israelitternes midte, og gør dem rene. Sådan skal du gøre med dem, for at de kan blive rene: Du skal stænke renselsesvand på dem, og så skal de bruge ragekniv over hele kroppen og vaske deres tøj; så er de blevet renset. Derpå skal de tage en tyrekalv samt det tilhørende afgrødeoffer af fint mel, rørt op med olie, og du skal tage en anden tyrekalv til syndoffer. Så skal du lade levitterne træde frem foran Åbenbaringsteltet og kalde hele israelitternes menighed sammen. Når du har ladet levitterne træde frem for Herrens ansigt, skal israelitterne lægge deres hænder på levitterne, og Aron skal udtage levitterne fra israelitterne og foretage svingningen med dem for Herrens ansigt. Så kan de gøre tjeneste for Herren

….levitterne bliver indsat for at tage Guds vrede – som et ”mellemled” – som et offer for israilitterne.

4. Mosebog 8:18-19
…og jeg udtog levitterne i stedet for alle de førstefødte blandt israelitterne og overgav dem til Aron og hans sønner ud af israelitternes midte til at udføre arbejde i Åbenbaringsteltet for israelitterne og skaffe dem soning, så ingen plage skal ramme israelitterne, ved at de nærmer sig helligdommen.

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —

Her er der profeteret om Jesu’ komme

5. Mosebog 18:18-19
Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab.

5. Mosebog 34:10
Der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt.

MOSES bliver i brugt som en profet…. Hvem vil så ham ihjel ? Farao…. Slår alle babyer ihjel Han bliver et bilede på Jesus…

Da Jesus kommer… hvem vil slå ham ihjel? Herodes… Slår alle babyer ihjel.

…og ligesom ISRAEL (folket) bliver KALDT UD af Ægypten… så bliver Jesus også kaldt ud af Ægypten.

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —

Matthæus 12:39-40 – Jonastegnet
39 Men Jesus svarede: „Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonas’ tegn. 40 For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage i jordens dyb.

Jonas — Nennive…

Jonas vælger SELV at blive ”ofret” overbord – og er 3 dage i hvalens dyb.

– herefter vender hele byen om efter Jonas’ budskab. Men han siger, byen vil blive ødelagt efter 40 dage. Jesus farer til Himmels efter 40 dage.

– det går endda i faste …

Jonas 1:19-16 (Aut. fra 1992)
Han (Jonas) svarede: »Jeg er hebræer, og jeg frygter Herren, himlens Gud, som har skabt havet og det tørre land.« Da blev mændene grebet af stor frygt og sagde til ham: »Hvad er det, du har gjort?« De vidste, at han var på flugt fra Herren, for det havde han fortalt dem. »Hvad skal vi gøre ved dig, så vi kan få havet til at falde til ro?« spurgte de, for havet blev mere og mere oprørt. Han svarede: »Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro. Jeg ved godt, at det er min skyld, at denne orkan er kommet over jer.« Mændene prøvede nu at ro ind til land, men de kunne ikke, for havet blev mere og mere oprørt. Så råbte de til Herren: »Ak, Herre, lad os ikke omkomme for denne mands død! Bring ikke uskyldigt blod over os! Du, Herre, har handlet efter din vilje.« Så tog de Jonas og kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase. Da blev mændene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtofre og aflagde løfter til Herren.

Jonas 2:1-2 (Aut. fra 1992)
Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Fra fiskens bug (of Sheol = dødsriget) bad Jonas til Herren sin Gud:

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Jesus i Det Gamle Testamente'

– Jesus i Det Gamle Testamente: spor, skygger og direkte møder, der peger frem mod Han, som skulle komme
– Hvordan Jesus selv og apostlene læser Moses, profeterne og salmerne som vidnesbyrd om Ham
– Profetiske mønstre og stærke paralleller: Abraham og Isak, Josef, udgangen af Egypten, levitterne, Jonas’ tegn m.fl.
– Hvorfor “Herren” i flere GT-tekster bedst forstås som Jesus, når ingen kan se Gud og leve
– Messias’ slægt og kongeherredømme: Juda, løven og scepteret – opfyldt i Jesus
– Guds lam og offer: fra påskens blod over dørene til korset, hvor Jesus giver sig frivilligt
– Praktisk bibellæsning: se den røde tråd og lad Helligånden åbne Skrifterne, som på vejen til Emmaus

Når vi taler om Jesus, går blikket ofte direkte til Det Nye Testamente, men hele den store fortælling starter langt tidligere, hvor Gud allerede har lagt spor, billeder og direkte ord, der peger på Messias. Her bliver det tydeligt, at intet i Guds plan er tilfældigt, og at Han allerede fra begyndelsen har forberedt, at Jesus skulle åbenbares i tidens fylde. Ikke som en ny idé, men som opfyldelsen af det, Gud længe havde talt om. Vi ser, hvordan både Jesus og apostlene åbner Skrifterne og viser, at Moses, profeterne og salmerne vidner om Ham. “Underviserens navn her” underviser her om, hvordan de gamle tekster lyser op og samler sig i Jesus, når vi læser dem med troens briller.

Allerede i begyndelsen møder vi det første glimt: løftet om, at kvindens sæd skal knuse slangens hoved. Der står noget, der vækker nysgerrighed – hvorfor tales der pludselig om “han”? Det bliver klart senere, når vi ser, hvordan Jesus overvinder mørket, og hvordan fredens Gud lægger Satan under de troendes fødder. Sådan binder Gud enderne sammen, så der er en rød tråd fra faldet til frelsen.

Vi ser også, hvordan Messias skal komme fra Juda, hvor scepteret ikke viger – et billede på kongemagt og herredømme. Løven af Juda peger frem mod Jesus som den sande konge, som alle folk skal adlyde. Her skinner det igennem, at det ikke blot handler om Israels kongehus, men om den Konge, som skal bøje alle hjerter, og for hvem alle knæ til sidst skal bøje sig.

Abraham og Isak er en af de mest stærke forudskygger af korset. Isak bærer selv brændet op på bjerget, ligesom Jesus bærer korset. Isak lægger sig frivilligt, fordi Gud har talt – et billede på Jesus, som frivilligt giver sig hen. Abraham siger: Gud vil selv udse sig et offerlam. Den dag blev en vædder ofret – offerlammet lod vente på sig. På Golgata kom Guds Lam, Jesus, og tog verdens synd. Den fortælling åbner for hjertet af evangeliet: Gud giver selv det offer, der frelser.

Josefs liv tegner også Jesus: forkastet af sine egne, solgt og ydmyget, men ophøjet for at redde mange menneskers liv. Første gang genkender brødrene ham ikke; anden gang åbenbarer han sig. Sådan genkendes Jesus ikke af alle i første omgang, men Han vil åbenbare sig, og når Han kommer igen, vil det blive umiskendeligt. Det er ikke tilfældige ligheder, men et mønster Gud bruger til at lære os at se Kristus i Skriften.

Udfrielsen fra Egypten går samme vej: lammets blod på dørstolperne bliver tegnet på beskyttelse og frelse, og døden går forbi. I Jesus’ blod er der liv, udfrielse og et nyt begyndelsespunkt. Hele påskens drama finder sin opfyldelse i påsken, hvor Jesus slagtes som vores påskelam, for at vi kan gå fri og vandre ud i frihed.

Flere steder i Det Gamle Testamente står der, at “Herren” møder mennesker ansigt til ansigt. Men ingen kan se Gud og leve. Hvordan hænger det sammen? Det giver mening, når vi ser, at Sønnen åbenbarer Faderen. Når Abraham får besøg, når Moses taler med “Herren”, når de spiser sammen og vandrer sammen, tegner der sig et billede: det er Jesus, der træder ind og gør Gud kendt. Pludselig er hele Gammel Testamente ikke kun ord om Gud, men møder med Ham, der senere blev menneske og boede iblandt os.

Levitterne indvies som et mellemled mellem Gud og folket – et forbillede på den ene sande mellemmand, Jesus, som træder ind for os. Det er som om Gud, allerede gennem tempeltjenesten, underviser sit folk: “I har brug for en, der står imellem, en der bærer og renser.” I Jesus går det i opfyldelse én gang for alle, når Han bærer blodet ind, ikke i et jordisk telt, men i det himmelske, og åbner en ny og levende vej for os.

Moses varsles i sin egen person: Gud vil rejse en profet som ham, og Hans ord skal lyde med Guds egen autoritet. Historien om Moses peger igen fremad – lige fra redningen som spæd under kongens drab på drengebørn, til tegn og under og frihed for de fangne. Jesus er større end Moses, men mønsteret går igen, så vi kan genkende Guds hånd.

Jonas’ tegn er et af de klareste: tre dage i dybets bug – som et billede på, at Jesus skal være tre dage i jordens dyb. Jonas erkender skylden og giver sig frivilligt for at redde de andre. Havet falder til ro, da han kastes i bølgerne. Han råber fra dybet, og Gud bringer ham op – så går han ind med et budskab, der vender en hel by om. I Jesu død og opstandelse bliver verdens største storm lagt ned, og et budskab med frelse i sig går ud til alle folk.

På vejen til Emmaus åbnede Jesus selv Skrifterne for de nedslåede disciple, som ikke kunne se, at det netop var nødvendigt, at Messias led og opstod. Han viste dem fra Moses og profeterne, at alt pegede frem mod Ham. Det samme sker i dag, når vi læser. Helligånden åbner øjnene, så hjertet brænder, og vi ser, hvordan hele Guds ord hænger sammen i Jesus. Er det nok bare at kende historierne, eller kræver det, at vi træder ind i troens læsning og lader Ham selv forklare os Skrifterne?

Alt dette kalder os til forventning og overgivelse. Vi inviteres til at lade os forme af den måde, Jesus selv læste Bibelen på: som et vidnesbyrd om Ham. Når vi ser sporene, møder vi ikke bare gamle tekster, men den levende Herre, som stadig gør sit ord levende, og som opfylder alt, hvad Gud har talt. Det er ikke teori, men liv: frelse, frihed, blodets kraft, den gode hyrde, kongens scepter – alt samles i Jesus.

Citat fra undervisningen: Det er jo en fantastisk parallel, vi har her, som egentlig hele vejen igennem peger på Jesus.

Relevante søgeord: Jesus i Det Gamle Testamente – Messias – profetier om Jesus – Guds lam – løven af Juda – Jonas’ tegn – Abraham og Isak – påskelam – Moses og profeten – levitterne – blodets kraft – udgangen af Egypten – opfyldelse i Kristus – Jesu kongedømme – evangeliet i GT

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Jesus i Det Gamle Testamente’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Jesus i Det Gamle Testamente'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Vi skal have om Jesus i Det Gamle Testamente. Det er faktisk et emne, jeg har tænkt på utroligt længe, og egentlig gerne vil dykke lidt ned i. Fordi tit og ofte, når vi læser og snakker om Jesus, så snakker vi jo selvfølgelig om det, han sagde og gjorde fra Det Nye Testamente, og det er jo helt fantastisk.

Men når man begynder at kigge tilbage i tiden, kigge tilbage på Det Gamle Testamente, og se alle de ting, som egentlig peger på Jesus, på Messias’ komme, alle de paralleller, der er, det er fuldstændig vildt. Men jeg vil starte med at læse fra Johannesevangeliet, kapitel 1, vers 43-45. Og jeg skifter altså lidt i dag imellem. Jeg bruger nok primært Bibelen, den autoriserede bibel fra 92, fordi vi kommer til at læse rigtig meget fra Det Gamle Testamente.

Og Bibelen på hverdagssprog er super, super god til Det Nye Testamente, men jeg tror faktisk aldrig, nogen af dem har revideret Det Gamle Testamente udover dengang, de skrev det. Så der er virkelig nogen. Så vi holder os lige til Bibelen på, eller hvad, den autoriserede bibel, når vi læser i Det Gamle Testamente. Så jeg mixer lige lidt rundt her.

Men hvis vi starter i Johannesevangeliet, kapitel 1, vers 43-45, der står der: Næste dag besluttede Jesus at begynde at rejse den tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Bethsaida, ligesom Andreas og Peter. Og han sagde til ham, kom med mig og bliv min discipel. Filip gik straks hen for at finde Nathanael.

Så her er Jesus helt frisk og klar i sin tjeneste. Han skal lige til at begynde den, og så finder han sin discipel. Og det første disciplene, de siger, det er, nu læser jeg videre her i vers 44: Vi har mødt Messias, fortalte han. Ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazareth.

Og det er jo ret interessant, fordi allerede her, helt til at starte med i hans tjeneste, der bliver der peget tilbage på Moses og profeterne. Og vi kender sikkert alle sammen nogle enkelte skriftsteder fra Det Gamle Testamente, som handler om Jesus. Primært fra Salmerne og fra Esajas’ Bog. Og det skal jeg også nok tage om lidt, hvis der bliver tid til det, fordi jeg har enormt mange skriftsteder.

Så vi kommer til at læse rigtig mange skriftsteder. Men der er faktisk rigtig mange andre steder i Bibelen, hvor der bliver peget på Jesus, og hvor han faktisk også er fysisk tilstede. Hvis vi læser videre i Johannesevangeliet stadigvæk, kapitel 5, vers 45-47, der siger Jesus, og det er til jøderne, at han står og snakker og siger: I skal ikke tro, det er mig, der vil anklage over for Faderen. Nej, det bliver Moses, ham, som I har sat jeres lid til.

Hvis I virkelig troede Moses, ville I også tro på mig, for det er om mig, han har skrevet. Men hvis I ikke tror på hans skrifter, hvordan skulle I så kunne tro på mig? Så igen her bliver der peget tilbage til Moses, at han faktisk har profeteret om Jesus. Men det er bare ikke særlig tit og ofte, vi læser det i Mosebøgerne, når vi støder ind i dem, hvor er det, der står om Jesus i det?

Og endnu vildere eller endnu bedre og mere fantastisk er det i Matthæus 5, 17-18. Der siger Jesus faktisk: I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller profetbøgerne. Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. Det siger jeg, så længe himlen og jorden består, skal ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal alt sammen opfyldes.

Og Toraen, det er jo de fem Mosebøger, det er jo dem, som jøderne har som deres hellige skrifter i dag. Så det er jo helt fantastisk, at allerede her peger Jesus tilbage og siger, at alt det, der står der, det skal opfyldes.

Og læser man i Det Nye Testamente, så vil man også rigtig mange gange finde ud af, at der faktisk står henvisninger. Og de unge disciple eller dem, der har skrevet evangelierne, de peger tilbage og skriver. Dermed opfyldes så ordet om, at så kommer der et eller andet fra Det Gamle Testamente.

Så tager vi lige et indskriftsted her fra Lukas’ Evangelium, kapitel 24, vers 14-27. Og så springer vi lige en masse år og går videre til 44-49. Der står, og det her bare lige for at sætte tingene i relief. Så det, der sker her, det er altså, at Jesus, han er opstået fra de døde. Og disciplene, de kan ikke genkende ham. Simpelthen ikke. Så de går og snakker med ham.

Så står det her: Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket, kom Jesus selv og fulgtes med dem, men de genkendte ham ikke. Hvad er det, I er så optaget af? spurgte han. De stansede og så bedrøvet på ham. Den ene, som hed Kleofas, svarede: Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket. Hvad er der sket? Han er altså smart, ham Jesus.

Jamen, det med Jesus fra Nazareth, han var profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham. Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden, og så blev han korsfæstet. Vi havde ellers håbet, det var ham, der var Messias, så han ville befri Israel.

Der er sket endnu mere, fortsatte Kleofas. I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra, at han blev korsfæstet. Og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt ud til graven. Og de har gjort os endnu mere forvirrede. De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af en engel, som sagde, at han lever.

Og så løb nogle af de andre disciple derud. De fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesus lige. Hvor er I tungnemme, udbryder Jesus. Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt? At Messias skulle lide og dø, før han gik ind i sin herlighed, er jo netop Guds plan.

Derpå citerer Jesus stykke efter stykke fra skrifterne, lige fra 1. Mosebog og igennem alle de profetiske bøger. Og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham. Ej, hvor gad jeg godt have været der.

Nå, fra vers 44. Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt det, der står skrevet om mig i Toraen, profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse? Derpå forklarede han dem betydningen af skrifterne, og han sagde til dem, skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag.

Også videre. Nu springer vi lige over her. Jesus henviser selv til det her. Han gør det igen og igen og igen. Og disciplene gør det igen. Også hvis vi bare læser videre til Apostlenes Gerninger, kapitel 3, vers 24-26, står der: Samuel og de profeter, der var senere end ham, har også alle sammen talt om det, der er sket iblandt os de her dage. Samuel og profeterne har alle sammen talt om det her. Hold da op.

Men hvor er det? Hvor er det så i Det Gamle Testamente, vi kan læse om det? Hvad er det, der står? For det ene ting er, at der står det tilbage i tiden. Hvad står der i Det Gamle Testamente? Esajas 53 kender de fleste sikkert, højst sandsynligt måske, en lille smule. Det er et af de steder, hvor det absolut tydeligst fremgår, hvad der kommer til at ske.

Jeg vil ikke læse det nu, for jeg tror, det bliver for langt, hvis jeg læser det nu. Så skriv det ned og læs det, når I kommer hjem i Esajas kapitel 53. Det er bare fantastisk. Det er simpelthen bare guf.

Og hvis I også læser Salme 22, kan I også læse hele Salme 22. Den er simpelthen bare også så spot-on og så fantastisk, at det handler virkelig om Jesus, der kommer som den lovede Esajas. Bare for at læse et enkelt lille brudstykke her. Den starter med: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Og hvad var det, Jesus havde råbt på korset? Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Der står: Jeg er ikke en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. Alle, der ser på mig, spotter mig. De rækker mund og ryster på hovedet. Han har overgivet sin sag til Herren. Lad ham udfri ham. Han må redde ham. Han holder jo af ham. Den er helt fantastisk. Læs det, når I kommer hjem. Yes.

Nu, og det er ikke fordi, jeg ikke vil læse det, men det er fordi, de her to steder er dem, som man kender allerbedst og mest. Og det er dem, der allermest bliver snakket om i forbindelse med profetier og så videre, Jesus. Så derfor vil jeg ikke lige gå ind i det. Men hvis vi går helt tilbage til 1. Mosebog kapitel 3, vers 14-15, der har vi første gang, der kan lyde lidt som, at det her er en indirekte profeti. Det vil sige, at det ikke er en direkte profeti. Det er ikke en, hvor vi kan sige, at det her er Jesus, der tales om. Det kan vi så senere finde ud af, at det er det, hvis vi tager Det Nye Testamente og sammenligner.

Men umiddelbart er det ikke så spot-on og direkte, men alligevel så er det utrolig sigende. Det her er Gud, der taler til slangen, efter slangen har overtalt Adam og Eva til at spise af kundskabens træ, og de er blevet smidt ud. Så står der, nu taler Gud til slangen. Som straf for det, du har gjort, skal du være den mest forbandede af alle jordens dyr. Hvor længe du lever, skal du krybe på din bug og æde støv. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom. Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved.

Det er lige mærkeligt, at der står her, men han skal, han taler til kvinden. Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved. Det er jo ret mærkeligt at putte et han ind der, ikke? Det giver jo slet ikke rigtig mening. Men hvis vi læser for at sammenholde med, hvad der faktisk står i Romerbrevet kapitel 16, vers 20, så står der: Men fredens Gud vil snart lægge Satan knust under jeres fødder. Der har vi det. Slangen, som er Satan, vil blive knust under vores fødder. Romerne kapitel 16, vers 20.

Så I kan se, det her er i bund og grund et indirekte profeti, fordi det er ikke direkte. Man kan ikke sige, det her er 100% Jesus. Men det giver bare så enormt meget mening, fordi der bliver brugt et ord her, netop han, som slet ikke passer ind i kontekst. Men læser vi Det Nye Testamente med det, så giver det bare så meget mening.

Vi læser også i 1. Mosebog kapitel 49, vers 9-11, og det er så også igen en automatiseret udgave. Der står der, og der er det vigtigt at forstå her også, at Jesus kommer jo fra Judas slægt. Han bliver kaldt løven af Juda. Men der står her: Juda er en løveunge. Fra rov er du vendt hjem, min søn. Som en løve har han lagt sig til hvile. Som en hunløve, hvem tør vække ham? Scepteret viger ikke fra Juda. Staven ikke fra hans fødder. Til der kommer en hersker. Ham skal folkene adlyde. Han binder sit æsel til vinstokken, sit æselføl til vineranken. Han vasker sin klædning i vin og sin dragt i drueblod. Så scepteret viger ikke fra Juda.

Allerede her får vi at vide, at scepteret bliver Judas stamme. Det er fantastisk, fordi når vi har kongerækken med David osv., så er det Judas stamme. Jesus kommer derfra. Det er ikke alle folkeslagene, der skal adlyde David og andre salomoner, hvem vi ellers har haft i Judas slægt. Men Jesus Kristus skal alle adlyde. På et tidspunkt kommer der et tidspunkt, hvor alle vil bøje ned for ham. Hvad enten de vil eller ej, så skal de.

Når vi videre, så har vi faktisk, jeg ved ikke om der er nogen af jer, der har tænkt på den ikoniske historie. Vi har fra 1. Mosebog kapitel 22, der sker det, at Abraham har sin fantastiske dejlige søn Isak. Sin eneste søn Isak. Abraham får at vide af Gud, at nu skal han ud og ofre, og han skal faktisk ofre Isak. Det er sjovt at få lidt mere perspektiv. Hvis man kigger på de jødiske gamle tekster, og finder ud af, hvem var ham her, Isak egentlig? Så i mit hoved har jeg egentlig altid tænkt, at Isak var en dreng. For alle de billeder, jeg har set af tradition, er det en lille dreng, der bliver trukket med sin far op, og nu skal han altså slagtes. Men faktum er, at Isak er 37 år.

Så hvis Isak er 37 år, og han skal ofres, så har vi lige pludselig et andet scenarie, fordi så er det ikke Abraham, der løfter ham op på altreret og binder ham fast, men så sker det faktisk frivilligt. Det, der også står, hvis man læser, så står det faktisk, at Isak han bærer selv brændet til offeret. Hvad var det Jesus, han gjorde? Han bar selv sit kors. Så vi har en parallel her, der starter med, at Isak han vælger faktisk helt frivilligt at ofre sit eget liv, fordi faren siger, at Gud har sagt det. Og når faren har sagt, at Gud har sagt det, så er det sådan, det er. Og så adlyder han.

I 1. Mosebog kapitel 22, vers 7-8, der står der, Isak sagde til sin far Abraham: Far. Abraham svarede: Ja, min dreng. Isak sagde: Men vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet? Abraham svarede: Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng. Og så gik de to sammen. Læg lige mærke til, hvad han siger her. Gud vil selv udse sig et offerlam. Og hvorfor er der tale om et lam, fordi de kunne ofre alt muligt andet? Men her er der altså tale om et offerlam, og Gud vil selv udse sig et offerlam.

Og det mest fantastiske i denne her historie, det er, at efterfølgende, når Abraham skal til at hugge Isak ned, og englen stopper osv., så får de øje på, at der står en vædder i en busk. Så tager de den, og så ofrer de den til Gud i stedet for. Prøv at lægge mærke til finten her. Offerlammet var ikke det, der kom, for det var en vædder. Offerlammet er stadigvæk i vente.

Det her er en total parallel historie på det, der sker på korset. At Jesus bærer selv sit kors. Han vælger frivilligt at gå vejen. Han vælger frivilligt at blive hængt op på korset. Han vælger frivilligt at sige, det er okay. Slå mig ihjel, hvis det er det, Gud siger. Det er Jesus, der bliver offerlammet.

Så det er jo en fantastisk parallel, vi har her, som egentlig hele vejen igennem peger på Jesus, uden at man egentlig kan læse det, hvis ikke man ved, hvad der skete med Jesus. Og jeg tænker, at dengang kunne de i hvert fald ikke læse noget ud af det, fordi de vidste jo ikke 100% hvordan det kom til at være.

Og for at drage en parallel til at få det her til at gå op, så hvis vi læser Johannes Evangeliet, kapitel 1, vers 29, der har vi Johannes Døberen, som begynder. Og hvad siger han? Jamen han siger, at den følgende dag kom Jesus gående hen mod Johannes, og der var omgivet en gruppe af sine disciple. Se der, sagde Johannes, der kommer Guds lam. Det er ham, der skal tage hele verdens synd på sig.

Der bliver Jesus Guds lam. Og når han dør på korset, bliver han Guds offerlam. Vi kan tage en anden parallel. Det er ikke en direkte profeti, men det er igen noget, som hele tiden skubber hen imod Jesus og Jesu liv og hvem han var. Man kan sige, at det var på en eller anden måde en skygge af Jesu liv.

Hvis vi tager Josef fra Bibelen. Josef blev smidt i en brønd, fordi hans brødre hadede ham. De hadede ham så meget, fordi han var blevet udvalgt til at gøre noget helt unikt og fantastisk. Han var blevet udvalgt til at være en Guds mand. Så Josef bliver altså smidt i en brønd, og der sker det, at han bliver fornægtet af sit eget folk, sin egen familie. Sit eget folk vil ikke have med ham at gøre.

Derfor ryger han ud i den her rigtig trælse tur, hvor han kommer ind og skal arbejde på slottet, Faraos, og han bliver drømmetyder og alt muligt andet. Men det, der sker i det her, som er ret specielt, det er, at han vokser op faktisk for det første i en fåreflok. Han var faktisk fårehyrde, da han voksede op, sammen med sine brødre. Hvad var Jesus? Han var den gode hyrde.

Næste ting er, at da endelig brødrene så kommer, så genkender de ham ikke. Hvad sker der, da jøderne af hans eget folk kommer hen til Jesus? De genkender ham ikke. De kan simpelthen ikke få øje på, at det er Messias. Uanset hvad han siger, så har de slør for øjnene.

Men hvad er det så, der sker? Der sker det, at anden gang hans folk kommer, der åbenbarer han selv, hvem han er. Hvad er det, den siger om Bibelen i forhold til Jesus? Det er, at når Jesus kommer igen anden gang, så skal jøderne bøje knæ. Så det her er en fuldstændig parallel med det, der sker med Jesus.

Og det er så fantastisk, at alle de her beretninger, vi læser, og de ting, der virkelig er sket, det er simpelthen noget, der bare skubber det hele hen på, om lidt så kommer verdens frelser, om lidt så kommer han, om lidt så kommer han.

Vi har også tilbage i Anden Mosebog, den kender I også. Anden Mosebog, hvor netop udfrielsen af israelitterne fra Egypten, fra fangenskabet, og det er virkelig hårdt, Farao, han vil bare ikke give efter, han har bare ikke lyst til det her. Gud, han sender de ti plager, og under den aller, aller sidste plage, der sker der det, at blodet fra et dyr, altså man siger lammets blod, skal slagtes, og så skal blodet smøres over dørstolpen, og så vil Gud selv komme og udrydde den førstefødte.

Men alle de døre, hvor der er smurt lammets blod på, der vil Gud gå forbi, og det sker. For der er så enorm kraft i Jesu blod, og det her, det er simpelthen et tegn på Jesu blod.

Vi har nogle andre, meget mere direkte eksempler, hvor Jesus faktisk viser sig for folket. Første Mosebog, kapitel 18, der sker det, at Abraham og Sara, de har rigtig meget problemer med at få børn, og det går ikke så godt, og på et tidspunkt kommer der tre mænd til dem. Og den ene af de her mænd, vi ved jo, at de to af mændene er engle. Det ved vi, fordi det står i kapitel 19. Det står ikke i kapitel 18, men i kapitel 19, der står der, at to af mændene er engle.

Så står der, at den anden er Herren. Og så tænker man, det er jo nok Gud, der er tale om her. Det er Gud, der er tale om. Men det giver bare ikke rigtig mening, fordi Abraham har en samtale med Herren, som man jo så umiddelbart vil tro, at Gud spiser sammen, de drikker sammen, de er fællesskab sammen, de nyder hinandens nærvær, og til sidst så forlader Herren ham. Men det giver ikke mening, fordi der står i Bibelen, at intet menneske har set Guds ansigt.

Hvis intet menneske har set Guds ansigt, det vender jeg tilbage til, så er det jo ikke Gud selv, der har vist sig, men det er Jesus Kristus, der har vist sig for Abraham. Og det passer super godt, for hvis vi så læser videre i Johannesevangeliet, kapitel 8, man bliver helt begejstret over det her, så står der, jeres stamfar Abraham så med glæde frem til den dag, det her er Jesus, der siger det, jeres stamfar Abraham så med glæde frem til den dag, jeg skulle komme, han fik lov til at se mig, og han frydede sig over det. Halleluja! Abraham fik lov til at se Jesus. Det var ikke Gud, for ellers passer det andet, der står i Bibelen, heller ikke.

Så Jesus han åbenbarer sig og viser sig fysisk for Abraham sammen med to engle. Og det er de to engle, der så dagen efter tager af sted til Lot og advarer om Sodoma og Gomorras undergang. Og der er Jesus ikke med, der er han taget af sted igen. Men går vi videre til Anden Mosebog, kapitel 24, vers 1-4. Der står, Herren sagde til Moses, og prøv nu at høre, hvad der står. Herren sagde til Moses, gå op til Herren, det giver jo absolut ikke mening det her. Herren sagde til Moses, gå op til Herren sammen med Aron, Nadab og Abihu og 70 af Israels ældste. På afstand skal I kaste jer ned, kun Moses må træde frem for Herren, og andre må ikke. Folket må ikke komme op sammen med ham.

Moses gik hen og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én høj røst og sagde, alt Herren befaler, vil vi gøre. Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stensøjler, én for hver af Israels tolv stammer. Så vi har den her. Herren sagde til Moses, gå op til Herren. Hvem er så den her Herre? Det er jo igen Jesus, de har fællesskab med. Det er slet ikke Gud, det er Jesus Kristus, de har fællesskab med.

Og det passer super godt, fordi hvis vi går en lille smule videre i selvsamme Anden Mosebog kapitel 33, der står der, det er vers 18-23, der står, der sagde Moses, lad mig dog se din herlighed. Herren svarede, jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde mod hvem jeg vil, og jeg forbarmer mig over hvem jeg vil. Men han sagde, du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet. Og Herren sagde, her hos mig er der et sted, stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten, og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så skal du få mig at se fra ryggen, men mit ansigt må ingen se.

Så vi har helt tydeligt her, at det er ikke Gud, som Moses og Aron var sammen med før, det var simpelthen Jesus. De er sammen med ham, de taler med ham osv. Så det kan simpelthen ikke lade sig gøre, for der står netop, at hvis noget som helst menneske ser Guds ansigt, så overlever de ganske enkelt ikke. Og vi læser det igen for at sammenholde det og få den røde tråd igennem.

Hvis vi går ind i 1. Timoteus kapitel 6 vers 15, der står der, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre skal lade os se, når tiden er ende, han den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Det var 1. Timoteus 6 vers 15. Så det vil sige, her igen fra det Nye Testamente, bliver der 100% understreget, hvad vi læste i det Gamle Testamente, at intet menneske har set eller kan se Gud. Så det vil sige, de gange fra det Gamle Testamente, hvor vi læser, at Herren er sammen med, så er det Jesus, der er sammen med.

Så han viser sig flere steder. Vi har det igen, hvis vi læser 4. Mosebog kapitel 8 vers 5-11, og den her er faktisk ret speciel. Herren talte til Moses og sagde, tag levitterne ud af israeliternes midte og gør dem rene. Sådan skal du gøre med dem, for at de kan blive rene. Du skal stænke renselsesvand på dem, og så skal de bruge en ragekniv over hele kroppen og vaske deres tøj. Så er de blevet renset.

Derpå skal du tage en tyrekalv samt det tilhørende afgrødeoffer af fint mel rørt op med olie, og du skal tage en anden tyrekalv til syndoffer. Så skal du lade levitterne træde frem foran åbenbaringsteltet og kalde hele israeliternes menighed sammen. Når du har ladet levitterne træde frem for Herrens ansigt, skal israelitterne lægge deres hænder på levitterne, og Aron skal udtage levitterne fra israelitterne og foretage svingningen med dem for Herrens ansigt. Så kan de gøre tjeneste for Herren.

Levitterne bliver altså her indsat som et mellemled imellem israelitterne og Gud. Så Herren, levitterne bliver jo præsteskabet, der gør tjeneste i det helligste. Det er levitterne. Det er dem, der bliver udvalgt til det. Så de bliver indsat som et mellemled, en mediator, en talsmand imellem Gud og israelitterne.

Hvad er det Jesus han bliver? Jesus han bliver mellemleddet imellem Gud og menigheden. Og israelitterne var jo netop Guds folk, og vi er i dag Guds folk. Så levitterne dengang blev mellemleddet ligesom Jesus i dag er mellemleddet. Så igen, fordi det skulle være på den måde, er det jo igen et billede på, at der kommer en ny tid.

Det hele, det skubber hen imod, det skubber fremad, at når Messias kommer, så har vi retningslinjerne. Vi ved, hvad det kommer til at handle om. I 5. Mosebog kapitel 18, vers 18-19, der står der faktisk: Jeg vil af deres egen midte, og her taler vi altså om israelitterne, lade en profet som dig, og det er altså som Moses, fremstå for dem. Jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham. Og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab.

Har I nogensinde læst om nogle profeter af det gamle testamente, der har så stor magt og autoritet? I 5. Mosebog kapitel 34, vers 10, der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt. Så der er ikke nogen ligesom Moses i hele den her tidsperiode.

Og det er også igen, hvis I kigger på, hvad Moses gjorde. Han skilte jo vandene. Han var den, der kom som budbringer med de 10 plager. Han var jo en enorm profet og en enorm Guds mand hele vejen igennem, som Gud virkelig havde udvalgt. Og ikke nok med det, så er det meget interessant, fordi Moses bliver jo brugt virkelig som en Guds mand.

Hvem er det, der vil slå ham ihjel? Det er Farao. Hvad gør han? Han dræber alle drengebørn. Alle drengebørnene bliver slået ihjel. Hvad er det, der sker med Jesus? Herodes han ville dræbe Jesus. Alle drengebørnene bliver slået ihjel. Igen præcis en parallel, der peger hen imod noget, der er endnu større.

Der er så enormt mange paralleller, når vi læser det gamle testamente omkring det her. Det skal nok være med at læse så mange flere skriftsteder. Lige et par stykker eller 10. Men noget af det, som også er et parallelbillede på Jesus i det gamle testamente, det er nok det vildeste, vi kommer på en parallel. Det er Matthæusevangeliet, kapitel 12, vers 39-40.

Der siger Jesus, han står og diskuterer med farisæerne, og de er rigtig trælse, og de vil se tegn og undere og mirakler osv. Hvad siger Jesus? Han siger, at onde og vantro mennesker forlanger tegn.

Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonas’ tegn. For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, så skal Menneskesønnen være tre dage i jordens dyb.

Og hvis nu vi går tilbage til historien om Jonas og hvalen, altså Jonas som får at vide, at nu skal han simpelthen ud til Nineve og fortælle, at de skal omvende sig, fordi ellers vil hele Nineve gå til grunde. Og det vil han bare ikke. Han stikker bare af fra Gud. Han har simpelthen ikke lyst til det der. Han synes simpelthen, det er for dumt.

Og det ender med, at han stikker af på et skib. Og på det her skib, der rejser der sig en enorm storm. Og sømændene bliver jo forskrækkede. Hvad skal de gøre? Og der sker det, at ligesom i Apostlenes Gerninger, der trækker de lod om en tærning, hvem der skal være den nye discipel. Her trækker de lod om, eller spinder en flaske eller hvad det er. Jeg ved ikke helt, hvordan det foregår, men de trækker i hvert fald lod om, hvem det er, der er på det her skib, som er den, der forårsager den her enorme orkan. Hvem er det, der forårsager Guds vrede?

Og da de trækker lod, så falder loddet på Jonas. Og Jonas er nødt til at gå til bekendelse. Og så siger han i Jonas kapitel 1, vers 9-10. Han svarede, at han er hebræer, og at han frygter Herren, himlens Gud, som har skabt havet og det tørre land. Der blev mændene grebet af stor frygt og sagde til ham, hvad er det, du har gjort. De vidste, at han var på flugt fra Herren, for det havde han fortalt dem.

Jamen, hvad skal vi gøre ved dig, så vi kan få havet til at falde til ro? spurgte de. For havet blev mere og mere oprørt. Og han svarede: Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro. Jeg ved godt, det er min skyld, at den orkan er kommet over jer. Mændene prøvede nu at ro ind til land, men det kunne de ikke. Havet blev mere og mere oprørt.

Så råbte de: Ak Herre, lad os ikke omkomme for denne mands død. Bring ikke uskyldigt blod over os. Du, Herre, har handlet efter din vilje. Så tog de Jonas, kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase. Der blev mændene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtoffer og aflagde løfter til Herren.

Først og fremmest her, så sker der det, at Jonas han vælger fuldstændig frivilligt at sige, det er fint. Jeg ved godt, at det her er mellem mig og Gud. Og jeg ved, at den eneste måde at redde jer på, det er ved at ofre mig. Jonas vidste ikke, hvad der skete på det her tidspunkt, men han vælger frivilligt at sige, smid mig over bord.

Jeg tror ikke, det var en fed beslutning for ham, for han vidste godt, at hvis han blev smidt over bord midt ude på åbent hav, så druknede han, og så var han færdig. Der står også, at de her, de råber efter Gud bagefter. Bring ikke uskyldigt blod over os. Så hvem var uskyldig? Jesus han var uskyldig. Hvem ofrede sit liv frivilligt? Jesus ofrede sit liv.

Så sker der det, at der kommer en kæmpestor fisk og siger haps, og hapser Jonas. Og så står der faktisk her i Jonas, kapitel 2, vers 1-2: Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas. Og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Fra fiskens bug, og nu hvis vi læser i den oprindelige græske, og i nogle engelske oversættelser, så står der fra fiskens bug fra Sheol.

Og Sheol, det betyder dødsrige. Nogle bibeloversættelser skriver fra helvede, andre skriver fra dødsrige, nogen skriver ingenting. Men hvis du kigger i den gamle hebraiske, så står der fra fiskens bug af Sheol bad Jonas til Herren sin Gud. Og Sheol betyder dødsrige. Hvor var Jesus henne i tre dage og tre nætter? Han var i dødsrige.

Og endnu mere fantastisk, da han så opstår, han bliver spyttet ud af hvalens bug.

Og han kommer op på strandgrunden, og han vælger så at gå ind i Nineve. Og jeg tror, det har været med frygt og bæven. Først så tror han, han skal dø, men så bliver han spist af en fisk, da tror han nok igen, han skal dø. Så går han i panik og begynder at råbe til Gud. Og jeg tænker, Gud har garanteret ikke svaret ham. Det kunne jeg simpelthen ikke forestille mig. Jeg tror virkelig, Gud har ladet ham være. Jeg tror virkelig, Jonas har været panisk.

Og pludselig så bliver han bøvset eller brækket op på stranden af den her enormt store hval. Han har været fyldt med fiskeslim, og han har lugtet klamt. Og hvad gør han? Han går ind til Nineve, præcis som Gud har sagt det. Og jeg tænker, hvis jeg var en indbygger i Nineve og så en eller anden tosse stille sig op og lugte som en fisk, så ville jeg nok sige til ham, gå hjem og tag et bad. Helt ærligt, du er useriøs.

Det han siger der er, I lever i synd, vend om til Gud, for ellers vil han straffe jer om 40 dage. Hvad var det, der skete efter Jesus opstod, så gik der 40 dage, og hvad var det så, der skete? Jesus fór til himmels. Og det, der så er endnu mere fantastisk i den her historie, det er, Nineve kender faktisk ikke Jonas og Gud. De aner ikke, hvem han er. De kender ham ikke. Men alligevel så er den kraft, som er over Jonas, så stor, at de alle sammen vælger at bøje knæ for Jonas og Gud.

De går alle sammen i bøn og faste, og hele byen omvender sig, uden egentlig at spørge ind til det. Det er jo præcis det, der står med, at alle knæ skal bøje sig for Jesus på et tidspunkt. Så igen en ekstrem fantastisk parallel direkte til det, der kommer til at ske, til Jesus Kristus. Men tænk, at når man læser de her ting, som jøde dengang, så giver det jo slet ikke nogen mening, at det er Jesus.

Men når man ved, hvad der er sket med Jesus, når man kender hans liv, og også sammenholder det med de andre profetier, hvor der netop står, at han skal opstå efter tre dage osv., så er det jo helt eminent. Fantastisk. Jeg tror ikke, jeg vil læse så meget mere. Jeg kan sende det her dokument ud til jer, hvis I vil have det, fordi der er faktisk også lavet et lille skema, hvor man kan se, hvad Jesus skulle være Abrahams, Isaks og Jakobs afkom.

Så kan man læse profetierne, der står i 1. Mosebog, bl.a., bl.a., bl.a., og så kan man i næste kolonne læse, hvor bliver det opfyldt henne. Og så er der en 15 stykker, hvor man kan læse det hele vejen igennem. Så hvis I gerne selv vil gå ned i dybden af det her, fordi der står meget mere end det, jeg har læst nu, det ville jo tage langt længere tid, hvis vi skulle gennemgå dem alle sammen, men det er faktisk enormt spændende, når man begynder at parallelisere det på den her måde, og finde ud af, at alt det, som skete, eller rigtig meget af det, der skete tilbage fra gamle tid, er faktisk det, som Jesus gik igennem.

Så jeg tænker, hvis hver jøde, de hørte det her, så tror jeg, de ville falde på knæ og sige, wow, vi har misset Messias, undskyld Gud. Faktisk, hele Esajas bog, kapitel 53, den bliver faktisk i jødedommen, der bliver den kaldt det hemmelige kapitel. Folk læser den ikke. Der er ingen jøder overhovedet, der læser Esajas kapitel 53, fordi med vores kundskab i dag, så ville vi vide, at når vi læser Esajas 53, at det er den Jesus Kristus, som bliver korsfæstet af selvsamme jøder.

Luk