Skriftsteder fra undervisningen

Paulus’ Første Brev til Korintherne 6.13–20
13 Maden er til maven, og maven til maden, og begge dele vil Gud lade forgå. Legemet er ikke til utugt, men er til for Herren, og Herren for legemet, 14 og Gud oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft. 15 Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Skal jeg da gøre Kristi lemmer til en skøges lemmer? Aldeles ikke! 16 Eller ved I ikke, at den, der binder sig til en skøge, er ét legeme med hende? – det hedder jo: »De to skal blive ét kød.« 17 Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham.
18 Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. 19 Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, 20 for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

Matthæusevangeliet 15.1–20
1 Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte: 2 »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.« 3 Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? 4 For Gud har sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹ 5 Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave! 6 så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. 7 Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:
8 Dette folk ærer mig med læberne,
men deres hjerte er langt borte fra mig,
9 forgæves dyrker de mig,
for det, de lærer, er menneskebud.«
10 Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå: 11 Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.« 12 Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?« 13 Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. 14 Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.« 15 Peter bad ham: »Forklar denne lignelse for os!« 16 Han sagde: »Er også I stadig uforstandige? 17 Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? 18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent. 19 Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. 20 Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent.«

Paulus’ Første Brev til Korintherne 10.31–33
31 Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. 32 Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. 33 Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses.

Apostlenes Gerninger 10.9–16
9 Den næste dag, da de var undervejs og nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time op på taget for at bede. 10 Da blev han sulten og ville have noget at spise. Mens man tilberedte det, faldt han i henrykkelse, 11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. 12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. 13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!« 14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.« 15 Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.« 16 Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen.

Paulus’ Første Brev til Timotheus 4.1–5
1 Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, 2 som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed. 3 De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden. 4 For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; 5 for det helliges ved Guds ord og ved bøn.

Paulus’ Andet Brev til Korintherne 6.14–18
14 Træk ikke på samme hammel som de vantro (Gør jer ikke til ét)! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? 15 Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? 16 Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« 17 Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, 18 og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.«

Lukas 16:13
Kontrasten mellem de himmelske og jordiske værdier
Jesus fortsatte: „Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både Gud og materialismen.”