Åbner i en ny fane

Mandens og kvindens rolle jf Bibelen

Mandens og kvindens rolle jf Bibelen

Mandens og kvindens rolle jf Bibelen

Tre citater fra undervisningen d. 3 sep, 2025

Harmonien mellem mand og kvinde genoprettes, når begge forstår og lever i de roller, Gud har sat for dem – ikke kulturelt, men bibelsk.

Ægte kærlighed ses i gensidig respekt, hvor både mand og kvinde løfter hinanden op til Guds formål.

Gud skabte kvinden som en hjælper, der svarer til manden – ikke under, ikke over, men som et modstykke ansigt til ansigt.

Kort beskrivelse af undervisningen

Andreas Slot-Henriksen underviser om mandens og kvindens bibelske roller og belyser, hvordan Gud fra begyndelsen designede et ligeværdigt partnerskab, hvor ansvar, lederskab og hjælp ikke bygger på dominans, men på kærlighed, respekt og gensidig opofrelse. Han forklarer, hvordan kulturelle forvrængninger og synd har forvredet relationen, men fremhæver at Ny Testamente og opfyldelsen i Kristus kalder både mand og kvinde ind i respektfuld, ansvarlig og frugtbar samarbejde. Det belyses, hvordan begrebet hjælper er løftet til højeste ære, og hvordan både mænd, kvinder og ægteskabet kaldes til gensidig kærlighed og tjenersind.

Se undervisningen her...

Se undervisningen direkte på YouTube her: https://youtu.be/veDoMUuSoPE

NB!! Se bibelversene, som blev brugt, samt en transskribering af hele undervisningen, i bunden af siden!

Vi er afhængige af DIG!!

For at kunne lægge undervisning osv. ud er vi økonomisk afhængig af hjælp!

Da LytTilJesus.dk ikke er en organisation, er gaver ikke fradragsberettigede i sig selv — men du kan støtte gennem “Rescue Team”, som har indsamlingstilladelse og er indberettet til Skat:

Klik her og støt vores arbejde

Kom og vær med til et af vores møder

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Wedding seminar

Servicetjek af ægteskabet

Tag med til en inspirerende weekend for ægtepar, hvor I får tid, ro og konkrete redskaber til at styrke jeres ægteskab.
Seminaret er to dage og KUN for ægtepar. Det bygger på kristne værdier med fokus på kærlighed, respekt, ydmyghed og omsorg for hinanden – og selvfølgelig med god forplejning.

I løbet af dagene sætter vi fokus på kommunikation, forventninger, forskelligheder mellem mand og kvinde, konflikthåndtering og hvordan man skaber mere tryghed, nærhed og glæde i ægteskabet. Temaerne omhandler alt fra kommunikation, konflikter, tryghed og fælles værdier til seksualitet.

Vi kommer også ind på taknemmelighed, tilgivelse og konkrete redskaber, som kan styrke hverdagen sammen. Husk travesko – der bliver også plads til at gå en tur.

Undervisningen varetages af Birte og Andreas Slot-Henriksen, som selv snart har været gift i 30 år.
Birte er uddannet i PREP, som er et redskab til at styrke kommunikation og forståelse i parforholdet. Gennem årene har Birte og Andreas hjulpet mange gennem ægteskabsrådgivning og set flere ægtepar blomstre op.

Der er kun plads til MAX. 10 ægtepar, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Når holdet er booket, er der ikke flere pladser!
Prisen er pr. par og er inkl. mad og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig

Fællesskab med nadver (ingen undervisning)

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Denne aften har vi ingen undervisning, men vi har lovsang, nadver og vidnesbyrd hele aftenen.

Vi slutter vi af med en kop kaffe eller te.

Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

SøndagsCafé

Et arrangement for hele familien

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Klovborg

Sidste søndag i måneden samles vores lille hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.

Det er for hele familien... så er sker både noget for børn og voksne...!

I husmenigheden på Stenslyngen ønsker vi enhed omkring Jesus Kristus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Jesus Kristus og Guds ord, Bibelen, er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Fællesskab med undervisning

En ugentlig samling, hvor vi priser Jesus

Sted

Sandvadvej 30, 8765 Kloborg

Hver onsdag samles vores lille, hyggelige husmenighed, hvor vi sammen priser Jesus og ophøjer vores Herre.
Aftenen er en god blanding af lovsang, bøn, vidnesbyrd og fællesskab – oftest er der ligeledes undervisning, og så slutter vi af med en kop kaffe eller te.
Når vi mødes, ønsker vi ikke blot et program, men et levende fællesskab med Jesus i centrum. Vi giver tid til, at mennesker kan dele, hvad Gud gør i deres liv, og vi ønsker at opmuntre hinanden til at følge Jesus i hverdagen.

Efter selve mødet er der god tid til snak og spørgsmål ved bordene, til at søge forbøn og til at vokse i både tro, karakter og nådegaver.
Programmet for aftenen er lavet, så det kan brydes, da vi ønsker at give Helligånden plads til at lede, så Jesus kan få lov at gøre det, han vil, midt iblandt os.

I husmenigheden ønsker vi enhed omkring Jesus og Bibelen. Derfor har vi skrevet ned, hvad vi tror på, så du ikke har en anden forventning om, hvad og hvem vi er. Du kan læse vores trosgrund her, så du ved, hvad vi står for.

Vi ønsker at være et fællesskab, hvor Bibelen er vores autoritet, hvor evangeliet om Jesus forkyndes klart – uden at gå på kompromis – og hvor mennesker kan blive udrustet til at leve som disciple, både i familien, på arbejdet og blandt naboer og venner.

I husmenigheden mødes vi privat hos Birte & Andreas Slot-Henriksen i deres ejendom, Stenslyngen.

Ingen tilmelding nødvendig

Du er velkommen til at møde op.

Denne undervisning er kategoriseret indenfor nedenstående emner:
– klik på dem for at se mere relevant undervisning

Vidste du, at du kan høre den nyeste undervisning som podcast på bla. Spotify og AppleMusic?

Klik dig ind og lyt her: https://li.sten.to/lyttiljesus

  • Skriftsteder fra undervisningen om 'Mandens og kvindens rolle jf Bibelen'

Første Mosebog 2,18–25:
Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.« Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham. Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: »Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.« Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.

Første Mosebog 18,12:
Da lo Sara ved sig selv og sagde: »Skulle jeg virkelig føle lyst, nu da jeg er blevet gammel, og min herre også er gammel?«

Første Petersbrev 3,6:
Ligesom Sara adlød Abraham og kaldte ham herre. Hendes børn er I blevet, når I gør det gode og ikke lader jer skræmme af noget som helst.

Efeserbrevet 5,21–24:
I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

Efeserbrevet 5,25–33:
Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken. Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand.

Ordsprogenes Bog 31,22–31:
Hun laver sig tæpper, hun er klædt i fint linned og purpurrødt stof. Hendes mand er kendt i portene, hvor han sidder sammen med landets ældste. Hun laver linnedkjortler og sælger dem, hun leverer bælter til købmanden. Hun er klædt i styrke og anseelse, og hun ler morgendagen i møde. Hun tager til orde med visdom, der er venlig belæring i hendes tale. Hun overvåger, hvad der sker i hendes hus, hun spiser ikke dovenskabens brød. Hendes sønner rejser sig og priser hende, hendes mand berømmer hende: »Der er mange dygtige kvinder til, men du overgår dem alle!« Yndighed er bedrag, og skønhed er tomhed, men en kvinde, der frygter Herren, skal berømmes. Lad hende nyde frugten af sit arbejde, lad hendes gerninger berømme hende i portene.

Første Mosebog 25,29–34:
Engang havde Jakob kogt en ret; Esau kom hjem, træt og udmattet fra jagten i marken. Esau sagde til Jakob: “Lad mig få noget af det røde, det røde der, for jeg er udmattet.” – Derfor fik han navnet Edom. Men Jakob sagde: “Sælg mig først din førstefødselsret!” Esau svarede: “Jeg er jo ved at dø, hvad skal jeg med førstefødselsretten?” Men Jakob sagde: “Sverg mig det først.” Da svor han og solgte sin førstefødselsret til Jakob. Så gav Jakob Esau brød og linseret, og han spiste og drak, stod op og gik sin vej. Esau ringeagtede sin førstefødselsret.

Første Mosebog 27,3–4:
Tag nu dine våben, dit kogger og din bue, og gå ud i marken og jag et stykke vildt til mig; lav mig en ret, sådan som jeg kan lide den, og bring den ind til mig, så jeg kan spise og velsigne dig, før jeg dør.

Dommerbogen 6,19–24:
Så gik Gideon ind og gjorde et gedekid i stand og bagte usyrede brød af en efa mel. Kødet lagde han i en kurv, suppen hældte han i en gryde. Så bragte han det ud til ham under egen og serverede det. Guds engel sagde til ham: “Tag kødet og de usyrede brød og læg det på klippen dér og hæld suppen ud over det!” Det gjorde han. Herrens engel rakte nu spidsen af den stav, han havde i hånden, og rørte ved kødet og de usyrede brød. Da slog ild op fra klippen og fortærede kødet og de usyrede brød; og Herrens engel forsvandt for hans øjne. Da forstod Gideon, at det var Herrens engel, og han sagde: “Ak, Gud, Herre, nu har jeg set Herrens engel ansigt til ansigt!” Men Herren sagde til ham: “Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø.” Dér byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det »Herren er fred«. Det står den dag i dag i abiezritternes Ofra.

Johannesevangeliet 21,9–13:
Da de steg i land, så de at der lå et bål af gløder og fisk og brød på det. Jesus sagde til dem: “Kom med noget af de fisk, I lige har fanget.” Simon Peter gik op og trak nettet i land, det var fuldt af store fisk, 153 i alt. Skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: “Kom og få noget at spise.” Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?” De vidste, det var Herren. Jesus gik hen og tog brødet og gav dem det, og ligeledes fisken.

Matthæusevangeliet 20,25–28:
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at folkenes fyrster ondertrykker dem, og stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl. Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

Johannesevangeliet 13,14–15:
Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder også I at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort ved jer.

Første Korintherbrev 7,3–9:
En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde. Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de bliver ved med at være som jeg. Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær.

Salme 33,20:
Vores sjæl venter på Herren, han er vores hjælp og skjold.

Salme 70,5:
Men jeg er fattig og hjælpeløs; Gud, skynd dig at komme mig til hjælp! Du er min hjælper og redder. Herre, tøv ikke længere!

Salme 115,9–11:
Israel, stol på Herren! Han er deres hjælp og skjold. Arons hus, stol på Herren! Han er deres hjælp og skjold. I, som frygter Herren, stol på Herren! Han er deres hjælp og skjold.

Rom 8,1:
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.

Hebræerbrevet 9,14:
Hvor meget mere vil da Kristi blod, som gennem evig ånd har båret sig selv frem som et lydefrit offer for Gud, rense vores samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud!

1 Joh 1,9:
Hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vores synder og renser os for al uretfærdighed.

Hebræerbrevet 10,19–22:
Så har vi, brødre, i Jesu blod frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye og levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige sit kød, og vi har en stor præst over Guds hus, så lad os træde frem med oprigtigt hjerte og i fuld trosvished, med hjerterne stænket rene for en ond samvittighed og kroppen badet i rent vand.

Johannesevangeliet 14,6:
Jesus sagde til ham: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”

Esajas 53,4–5:
Men det var vores sygdomme, han tog, det var vores lidelser, han bar. Selv mente vi, han var ramt, slået af Gud og plaget. Men han blev gennemboret for vores overtrædelser og knust for vores synder. Han blev straffet for, at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.

Matthæusevangeliet 8,17:
Således opfyldtes det, der var talt ved profeten Esajas, når han siger: “Det var vores sygdomme, han tog, og vores lidelser bar han.”

Galaterbrevet 3,28:
Her er ikke jøde eller græker, her er ikke træl eller fri, her er ikke mand og kvinde; for I er alle én i Kristus Jesus.

Filipperbrevet 4,19:
Min Gud vil fuldt ud sørge for alle jeres behov efter sin rigdom i herlighed i Kristus Jesus.

Matthæusevangeliet 11,28–30:
Kom til mig, alle I, som slider og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er mild og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.

Lukas 10,19:
Jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over fjendens hele styrke, og intet skal skade jer.

Romerbrevet 16,20:
Fredens Gud vil snart knuse Satan under jeres fødder. Vores Herres Jesu nåde være med jer!

Åbenbaringen 12,11:
De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrd, og de havde ikke livet kært, så de ikke ville dø.

Johannesevangeliet 11,25–26:
Jesus sagde til hende: “Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør; og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?”

1 Korintherbrev 15,21–22; 54–57:
For eftersom døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør i Adam, skal også alle gøres levende i Kristus. (…) Når dette forgængelige bliver klædt i uforkrænkelighed, og dette dødelige bliver klædt i udødelighed, da opfyldes det ord, der står skrevet: “Døden er opslugt og sejren vundet. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?” Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vores Herre Jesus Kristus!

NB! Nedenstående referat er en automatisk AI genereret tekst fra selve undervisningen. Der kan derfor forekomme fejl i større eller mindre grad!!
Se i stedet hele undervisningen på YouTube!!

  • Referat af undervisningen om 'Mandens og kvindens rolle jf Bibelen'

Andreas Slot-Henriksen fortæller om emnet mandens og kvindens roller ifølge Bibelen og starter med skabelsesberetningen for at pege på Guds oprindelige tanke for relationen. Gud sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Kvinden skabes af et ribben – ikke af hovedet, for at være over, ikke af en fod for at være under, men af et ribben tæt ved hjertet for at være ligeværdig og beskytte hjertet. Det hebraiske ord for hjælper beskriver ikke inferiøritet men djup samhørighed, et modstykke hvor kvinden er både ligeværdig og nødvendig for helheden. Gud har dermed fra starten sat mand og kvinde som to, der står ansigt til ansigt; ikke kloner, men partnere med forskellige styrker og kald.

Undervisningen løfter også, hvordan kulturen ofte har tolket rollerne på menneskelig og historisk vis uden at dykke ned i forståelsen af sproget og Guds intention. I skabelsesberetningen får manden opgaven at forlade far og mor og knytte sig til sin hustru, hvilket understreger mandens ansvar for at orientere sig imod sin ægtefælle. Det påpeges, at både mand og kvinde har et ansvar, og at kvindens hjælperrolle ikke er en degradering: det samme ord bruges om Gud, når Han hjælper Israel. En kvindes rolle spejler dermed noget af Guds karakter.

Når begrebet underdanighed eller herredømme nævnes, forklares det, at det ofte forveksles kulturelt – Sara kalder Abraham “herre”, men det var en kulturel reference med rod i respekt. Paulus’ formaning i Efeserbrevet 5 bliver dybdegående forklaret: “I skal underordne jer hinanden i ærefrygt for Kristus.” Mandens ansvar er at elske sin hustru, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig hen for den, mens kvinden kaldes til respekt. Det handler ikke om underkastelse men om gensidig tjeneste, opofrelse og anerkendelse. Kærlighed betyder at tage ansvar, lede med omsorg og aldrig med tyranni, for Bibelen viser, at autoritet er konkret forbundet med at tjene og tage ansvar.

Eksempler fra Ordsprogenes Bog 31 viser, at kvinden både spiller erhvervsmæssig, organisatorisk og familiær rolle – hun køber og sælger, styrer husholdning og har handlekraft, og hendes mand har til gengæld ansvar, men også tillid. Bibelen fremhæver således ikke en stereotyp og begrænsende rolle for kvinden, men en levende, virksom og respekteret position. Historier fra Det Gamle Testamente viser mænd, der laver mad, og kvinder, der arbejder udenfor hjemmet – Bibelen giver ikke kun én fastlagt kønsopdeling, men velsigner mangfoldigheden i ansvarsdeling og tjeneste i hjem og menighed.

Syndefaldet i 1. Mosebog 3 præsenteres som vendepunktet, hvor forholdet mellem mand og kvinde forvrænges af synd. “Til kvinden sagde han: ‘Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.’” Denne forbandelse fører til kamp om lederskab og magt, men underviseren pointerer, at dette ikke var oprindelsesplanen, og at Jesus ved korset har gjort op med forbandelsen. Ny Testamente åbner for genoprettelse af ligeværdigheden, hvor begge parter igen kan mødes i partnerskab og ikke magtkamp. Mand og kvinde er kaldet til at leve i og forvalte det lige værd og ansvar, som Gud satte fra begyndelsen.

Undervisningen tydeliggør gennem mange eksempler fra både Det Gamle og Nye Testamente, at ansvar, arbejde og lederskab i hverdagen må aftales og forhandles i kærlighed og gensidighed, ikke ud fra stive kulturelle normer. Det handler om at lytte til Gud, gå foran i ansvar og tage imod det kald, Gud lægger på enhver – uanset køn. Når evangeliet får plads i parforhold og familie, kan andre se, at Jesus er med i hjemmet – det bliver et forbillede på kærlighed, enhed og samarbejde. Opgøret med den kendte macho-kultur og ubalancerede kønsroller er bibelsk forankret, og sætningen “I skal underordne jer hinanden i ærefrygt for Kristus” står stærkt.

Afslutningsvis peger undervisningen på, at vi skal spørge Gud, hvordan vi får lov at vokse ind i vores rolle som mand eller kvinde i dag. Vi skal turde spørge Gud, om Han ville give anerkendelse eller udfordre til forandring, så vi kan leve i Hans velsignelse og kaldes ind i Hans gennembrudte orden, hvor begge køn lever i kærlighed, respekt og med åndens frugt mellem sig – til gensidig velsignelse og ære for Gud.

Citat fra undervisningen: “Gud har sat os i en position sammen, hvor vi er hinandens hjælper. Hvor vi forstår, hvad kærlighed er og elsker, men også hvor vi forstår, hvad respekt er. Midt i det hele.”

ReadTranscription

Klik her for at læse hele transkribtionen af ‘Mandens og kvindens rolle jf Bibelen’.

Søg efter undervisning her...

Relateret undervisning

Læs hele indholdet af undervisningen 'Mandens og kvindens rolle jf Bibelen'

Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser og fejl, da nedenstående tekst er aflyttet og tilrettet automatisk.

Jeg har simpelthen i aften sat et enormt kontroversielt emne på, som simpelthen er mandens og kvindens rolle i forhold til Bibelen. Og hvorfor har jeg sat det på? Det har jeg, fordi det er et område, hvor rigtig, rigtig mange enten går galt i byen eller bygger deres teologi på kulturel forståelse i stedet for at bygge det på, hvad Guds ord egentlig siger.

Og derfor har jeg haft sådan, nej, nu skal vi simpelthen, vi er simpelthen nødt til at have det her emne. Vi er simpelthen nødt til at gå på opdagelse i Bibelen. Vi er nødt til at finde ud af, hvad er mandens rolle, hvad er kvindens rolle, hvordan har Gud skabt os fra starten? Er vi ovre i noget kvindeundertrykkelse, og skal det være sådan? Fordi så er det nok ikke undertrykkelse, så er det bare et eller andet andet, jeg kender ikke lige navnet. Eller er der noget, vi har misforstået, eller er der noget, vi ikke har misforstået?

Så derfor er jeg simpelthen nødt til at starte helt fra begyndelsen. Vi går tilbage i Mosebøgerne. Og vi går tilbage til Anden Mosebog, kapitel to, vers 18 til 25. Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord. Og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem. Mennesket kaldte de levende væsner. Det mennesket kaldte de levende væsner, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilddyr navn. Men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: “Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget. Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.” Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.

Og jeg vil lige starte med at sige, det kan godt lyde lidt mærkeligt det her. Nu er det ben af mine ben, kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget. Det giver jo absolut ikke mening. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget. Så bare lige for at forstå konteksten, så er det fordi det hebraiske ord for mand, det er ish. Og det hebraiske ord for kvinde, det er noget så genialt som isha. Så derfor giver det mening, ligesom vi har på engelsk, vi har man og woman. Så derfor hænger det sammen, at hun skal kaldes isha, fordi at ish er hun taget.

Så bare lige for at få den på plads, for det giver absolut ikke mening, det står sådan her på dansk. Men altså vores sprog er en lille smule fattig på det område. Men når vi læser, hvordan Gud egentlig har skabt kvinden, så er vi også nødt til lige at prøve at gå tilbage, fordi nu står der, at hun er skabt som en hjælper. Og hvis man kigger på en hjælper, så kan man jo have rigtig, rigtig mange gode ideer om, hvad en hjælper er.

Det kunne jo være, at man havde sig et storkøkken, hvor der var ansat en til at hjælpe. Og det vil sige, når man hjælper, så står man for opvasken, og kokken står selvfølgelig for alt det, der skal laves i det her køkken. Det kunne være en form for hjælp, og så kan man tænke, er det sådan, det fungerer? Og der er vi simpelthen også igen nødt til at gå lidt tilbage, fordi en hjælper, der svarer til ham, det kommer faktisk fra det hebraiske ord, der hedder Eser Kenetgo, hvis jeg siger det rigtigt.

Det er ikke sikkert, jeg er ikke så god til hebraisk, men altså det er det, det kommer fra. Og det er meget interessant, fordi når man tager de her ord og dykker ned i betydningen af, hvad de egentlig står for, og hvad der ligger i dem, så tænker man, hm, fordi kenetgo, det betyder overfor ham eller svarende til ham eller modstykke eller lignende ham. Så det vil sige, det er ikke noget, der ligger under, det er ikke noget, der ligger over, men det er noget, der er svarende til ham. Det er et modstykke. Det er, man kan sige, ikke en kopi, ikke en klon, men det er lidt det samme.

Det betyder, at det Gud faktisk skaber, det er et ligeværdigt menneske. Det vil sige, det er en partner, der står ansigt til ansigt. Og det er meget interessant. Jeg ved ikke, om I nogensinde har overvejet det her med, at Gud faktisk tager et ribben fra Adam. Hvorfor gør han det? Det giver jo ikke mening. Hvorfor kunne han ikke lige så godt tage en arm? Hvorfor kunne han ikke lige så godt tage en fod? Hvad med hovedet? Det ville da være meget smart. Så fik hun også lidt af hans hjerne. Det kan være, kvinder er glade for det i dag. Men altså, hvorfor var det lige et ribben?

Jo, Gud han tog et ribben for det første, fordi et ribben er på hjertets højde. Et ribben, det er det, der sidder over og dækker dit hjerte. Det beskytter dit hjerte. Et ribben, det er ikke taget som en fod. Altså, kvinden er underlagt. Kvinden er mindreværdig. Det er ikke et hoved, som gør, at nu skal hun være styrende over for manden, men det er det, der er allertættest på hjertet. Det er det, der er samhørighed.

Så det hjertet gør, det er jo, det pumper blodet rundt i kroppen. Og der står faktisk i Bibelen, at livet er i blodet, og det er ribbenet, der beskytter det. Så det giver rigtig god mening, at Gud han har valgt at tage lige præcis det stykke af kroppen, sige: “Wow, det er det her, der beskytter hjertet. Det er det, jeg vil lave kvinden af.” Og det vilde af det hele, det er, at man ser jo også i rigtig mange ægteskaber, når man virkelig forstår, hvordan Gud har bygget det op i forhold til mand og kvinde.

Hvordan kvinden netop er nogle gange den, som taler til hjertet, hvor manden er den, der er meget dak dak dak. Vi skal gøre sådan og sådan og sådan. Enormt løsningsorienteret. Men kvinden, hun taler hjertesprog. Og det er egentlig ret interessant, synes jeg, når nu vi ved, at kvinden blev taget ud fra ribbenet, som var det, der beskytter hjertet.

Men det gør også, at kvinden, hun er god til at kigge på manden. Hun er god til at kigge på, okay, han skal beskyttes. Han er vist en lille fjolderøv nu. Så nu går jeg lige ind og beskytter ham. Når det så er sagt, så vil jeg sige, hvis vi kigger igen Bibelen igennem, så ser vi, det er faktisk manden, der får at vide, at han skal forlade sine forældre, knytte sig til konen og blive et med hende. Det er ikke kvinden.

Hvorfor? Fordi manden, han har fået et ansvar om at beskytte og passe på. Der er rigtig, rigtig mange piger, som er knyttet til deres mor. Der er rigtig mange drenge, som er knyttet. I hvert fald, der er rigtig mange mødre, der gerne vil styre deres drenge lidt. Tage lidt kontrol over dem her lidt. I kender godt, ah svigermor der. Hvad laver du herude i regnen? Gå da hjem med dig.

Og det kommer jo fra det her med, at der er mange mødre, som virkelig gerne vil tage de her drengebørn ind. Og mange drengebørn lader sig faktisk styre og opdrage af sine mødre helt op til de er. Tro mig eller ej, det er et kæmpe problem i rigtig mange ægteskaber, at der sidder en mor og styrer en af manden.

Det er ikke bare noget, jeg står og finder på. Det er et kæmpe problem i rigtig mange ægteskaber. Jeg så det endda fra mine egne forældre. Der var der også et problem. Min farmor sad der og havde rigtig godt styr med min far. Min mor hadede det.

Derfor siger Gud, en mand skal forlade sine forældre, knytte sig til kvinden og blive et. Og det er så sjovt, at Gud han siger det her, fordi hvis vi kigger i kulturen, i jødedommen i Det Gamle Testamente, så gør de det modsat. Men det der sker i det her, det er manden er i sit sind nødt til at give afkald på sine forældre. Han er nødt til at rejse sig op. Han er nødt til at være den, som siger, okay, nu er det ikke min mor og min far, der er de øverste, men nu er det min nye relation med min kone.

Jeg er blevet sat til at være beskytter. Jeg er blevet sat til at passe på min kone. Hun er sat til at være hjælper. Og det er rigtig vigtigt, at manden forstår det her, så han får løsrevet sig fra de her familiebånd, der kan være. Det betyder ikke, at man ikke skal have noget med sin familie at gøre. Det skal man da bestemt. Man skal ære sin mor og sin far.

Men som mand, du er ikke gift med din mor. Simpelthen nødt til at sige det til dig. Du er ikke gift med din mor. Hvis du tror, du er det, så kan jeg godt sige dig, at det er skilsmisse til din mor øjeblikkeligt. Sådan er det. Fordi når du vælger at få din hustru, så er det hende, du har samhørighed med. Det er hende, du skal være sammen med. Det er hende, du skal lave aftalerne med. Det er ikke din mor.

Jeg synes, det er vildt, at Gud han har det sådan, når man netop ved, at i den jødiske kultur, der var det faktisk hele vejen op igennem historien, var det stik modsat rent fysisk, men mentalt er det sådan, det er nødt til at være, for ellers kommer det aldrig nogensinde til at fungere. Når vi så læser i historien, så der er mange, der har den her, jamen der står, vi skal underlægge os vores mand. Det er også fuldstændig rigtigt. Det skal man som kvinder, og det kommer jeg også tilbage til.

Men der er specielt et sted i Det Gamle Testamente, som mange egentlig tager fat på, og det er Abraham og Sara. Se, de ønsker jo at få et barn, og det går ikke så godt, og de bliver møghamrende gamle. Og så kommer der en engel, fortæller, I får et barn. Og Sara, hun lytter jo på det her og er faktisk fuldstændig flad af grin. Nok nærmere den måske lidt hånlige eller latterlige grin, hvor hun tænker, det her det kan jo lade sig gøre. Det er jo bindegalt.

Og hun siger faktisk, hvis I går ned og læser historien igennem, så siger hun faktisk, hvordan skal jeg, det her det er frit oversat, hvordan skal jeg gamle mutter her nogensinde kunne begære min mand, som er så gammel? Og come on, jeg er ikke engang fertil længere. Når hun omtaler sin mand Abraham, så kalder hun ham herre. Og fordi hun kalder ham herre, er der rigtig mange, der har taget med ind i historien. Jamen, vi skal jo være underdanige til vores ægtefælder, så vi går på knæ og kalder dem herre, og vi gør alt, hvad de befaler os, fordi Gud har jo sat manden som overhovedet.

Ja, det har han også. Men vi er også nødt til at forstå, at på det her tidspunkt, der var det helt almindelig kultur, at manden blev kaldt en herre. I kender det også fra det danske ord, en herre og en dame. Det er helt almindeligt. Det er ikke noget bare fordi der kommer en herre gående. Det betyder jo ikke, at jeg skal til at kalde ham herre og bøje mig i støvet. Men det var helt normal praksis i kulturen, at det var sådan man omtalte sin ægtefælde, sin mand.

Det ville være lidt dumt at kalde sin kone herre, men altså, det var sådan, man gjorde. Så den her kan vi lige så godt få aflivet med, at man skal kalde sin mand for herre, og man skal bøje sig i støvet. Faktisk så i det her, hvor hun kalder ham herre, det er faktisk der, hvor Sara, hun har det lidt sjovt og synes, det hele er lidt latterligt, at hun pludselig skulle være gravid. Og hvis hun samtidig har den herre og har erbødigheden overfor sin mand, samtidig med at hun griner, det er fuldstændig clash.

Men når vi forstår kulturen i det, så er det faktisk derfra, det kommer. Men det, der er interessant, det er, hvis vi bevæger os et skridt mod Det Nye Testamente og siger, okay, nu ved vi, hvordan Gud har skabt manden og kvinden, men hvad sker der egentlig? Fordi der sker en masse forordninger. Vi hører en masse ting netop omkring mandens og kvindens position, omkring deres roller i Det Nye Testamente.

Og jeg vil simpelthen starte lige med Paulus’ brev til Efeserne kapitel 5 vers 25 til 33. Og det har I sikkert hørt rigtig, rigtig mange gange. Eller ja, vers 25. Ja. Men elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den. For at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet. For at føre kirken frem for sig i herlighed uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri.

Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed. Jeg sigter til Kristus og kirken.

Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv. Og hustruen skal have ære og frygt for sin mand. Så jeg synes, lad os starte med det sidste. Jeg synes, det er så fantastisk til mændene: I skal elske jeres hustruer. Igen, kvinden har brug for at føle sig elsket. Kvinden har brug for at føle sig holdt af, holdt om. Kvinden har brug for, at man lytter.

Det vil sige, som mænd har vi faktisk et ansvar. Selvom der nogle gange kan komme rigtig, rigtig, rigtig mange ord ud af en kvindemund, så har vi faktisk som mænd et ansvar for at være der og lytte. Og ja, nogle gange, nogle gange kan det blive voldsomt. Nogle gange for eksempel, når vi skal til at sove, så kan jeg finde på at sige til Birte, du må gerne snakke videre nu, men jeg hører ikke, hvad du siger fra nu af. Og så sover jeg.

Og det er alt respekt, for jeg synes, det er virkelig synd, hun bare skal blive ved med at snakke, og så beder hun mig om at få et referat om morgenen, og så er det jo egentlig synd for mig, at jeg ikke kan svare. Men som mænd, der har vi faktisk et ansvar for at elske vores koner. Vi har et ansvar for at vise dem, at vi respekterer dem. Vi har et ansvar for at holde af dem.

Det vil sige, mange af de her mænd, som tror, ej, jeg er en machomand. Jeg kan tvinge mig til, hvad jeg vil, og de skal bare lytte efter, fordi jeg er sat som overhovedet her, og de skal bare lystre, fordi de er altså under mig. Hold fast, mand. Hvor har du misforstået noget, mand. Hvis du har det sådan, er du så færdig? Fordi det, det startede med, det var, der står: “Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken.” Ja. Ja.

Det er jo kirken. Det er jo ikke en kirkebygning, det her, vel? Ordet kirke kommer af ekklesia. Ekklesia betyder et helligt fællesskab.

Det betyder, der står: “Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket det hellige fællesskab og givet sig hen for det.” Wow. For at hellige den ved at rense den, badet med vand ved ordet, for at føre det hellige fællesskab frem for sig i herlighed uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri.

Det vil sige, manden har et ansvar over for sin hustru om at retlede, vejlede, fortælle, når de går galt i byen. Har du en hustru, som ikke laver andet end at sidde og fylde sig med de dummeste serier, og du kan se, at det der, det gør ikke noget godt i dit liv, så er du som mand ansvarlig for at gå hen og sige, ved du hvad, det der, det bygger dig ikke op. Jeg kan se, at du bliver en helt anden end den, Gud har skabt dig til at være. Det er dit. Selvfølgelig er det hendes valg, men det er dit ansvar at gøre opmærksom på det, fordi du elsker hende.

Det er dit ansvar at vise sin ømhed. Det er dit ansvar ikke at tvinge noget igennem, men at gøre det i kærlighed. Og omvendt så står der lige efter her i slutningen, og hustruer skal have ærefrygt for sin mand. Ærefrygt, det kan også oversættes med respekt. Det bliver der også sagt i nogle oversættelser. Respekt for sin mand.

Og det er fordi mange mænd, de har ikke brug for det der pussenusse noget der. Altså, de har bare brug for et ordentligt, hvor er du sej mand. Åh, jeg så lige du løftede den der. Du er godt nok en sej mand. Og mange mænd, de ville, ja, jeg er bare sej. Vi er så forskellige. Vi er så forskellige.

Og det er derfor, jeg synes, det er så fantastisk, hvordan Paulus han beskriver det her, at som mænd har vi et koloenormt ansvar for at elske vores hustru. Og hustruerne har et enormt ansvar for at vise respekten for sin mand. Hvad betyder det at have respekt for sin mand? Det betyder ikke, at du er slaver og skal gøre præcis, hvad de siger. Det betyder ikke, at du skal stå skoleret, men det betyder, at du anerkender ham, at du giver ham det der skulderklap.

Det betyder også, at du lader ham være mand i huset, fordi ja, som der stod, manden er husets overhoved, men kvinden er hjælper. Og jeg skal hilse dig og sige, det er ikke en køkkenhjælper, som står og tager imod opvasken og ikke laver andet end at putte i opvaskemaskinen. Det er ikke en hjælper, som er bundet til køkkenet, og det er slet ikke en hjælper, der er bundet imellem køkkenet og soveværelset, som nogen tror. Det er fuldstændig forkert og fra fejl. Og har man den opfattelse, så kender man ganske enkelt ikke Guds hjerte.

Gud, han er så fantastisk. De steder i Det Gamle Testamente, og det er det, der er interessant, de steder hvor det her med, at manden er skabt som hjælper, altså liv. Det vi gennemgik helt i starten, de gange det står i Det Gamle Testamente, det er kun to gange, det er kvinden, der bliver brugt om det. Det er i forbindelse med skabelsen. Ellers er det Gud, der bliver brugt som det her ord, som den som hjælperen. Han står til at hjælpe Israel igen og igen og igen og igen.

Så det vil sige, det ord der bliver brugt om kvinde, er det ord, som bliver brugt om Gud. Jeg mener, husk, det er noget med 21 gange eller sådan noget. Jeg er ikke lige helt sikker. Det bliver brugt i Det Gamle Testamente omkring Gud. Wow. Det vil sige, kvinden har pludselig fået en placering, som er meget højere end det, vi egentlig har gjort det til rent kulturelt.

Og det er vildt at gå ind i ordene og kigge på det på den måde. Betyder det så, at kvinden pludselig skal være over manden? Nej, det betyder stadigvæk, at manden er overhovedet i familien. Men kvinden er en hjælper.

Det vil sige, kvinden er ligestillet med manden, men i svære ting, svære beslutninger, hvor man måske ikke kan blive helt enig, hvis man har søgt Gud og ikke rigtig føler, man får noget svar, står i den her, hvad gør vi nu? Hvad skal vi gøre? Skal vi gøre det ene eller det andet? Så er det manden, der er ansvarlig overfor Gud for det valg, der bliver truffet. Det vil sige, det er manden, der træffer den svære beslutning, og det er manden, der står til ansvar over for sin levende far i himlen.

Men det er et stort ansvar. Det er et rigtig stort ansvar. For når man tager sådan en beslutning, så tager man den i kærlighed overfor sin kone, og man tager den i lydighed overfor Gud. Der er ikke noget macho over det her. Der er ansvarlighed over det. Og det er noget helt andet at have ansvarlighed overfor Gud. Have ansvarlighed overfor sin hustru end det er at lege macho. Jeg er sejr en Tarsan. Bare se. Jeg skriger ikke, når jeg slår mig på brystet. Nej nej, der er ikke noget macho i det her.

Men for at manden kan tage den her rolle som husets overhoved, så kræver det netop, som vi læste før, at kvinden skal respektere sin mand. Og det betyder ikke, at manden han skal køre hele vejen igennem og sige, det er sådan, vi gør. Vi lægger bare den dagsorden. Duk duk duk duk duk. Hey, hey, hey, hey, hey. Kvinden var en hjælper. Det betyder, man hjælpes ad. Man hjælper hinanden.

Det ville svare til, hvis nu nu havde vi en fantastisk gut, der kom og lagde fliser, og han spurgte, vil du ikke godt hjælpe mig? Kan du skaffe nogen, der kan hjælpe? Jep, det er en aftale. Det gør vi. Hvis så han kom, og han lagde det hele, og han bar det hele, og jeg kiggede på ham, og så serverede jeg en vand til ham en gang imellem. Det er jo ikke at være en hjælper, men det er tit den rolle mange har puttet kvinden ind i. Du sørger for kaffe, og så giver du noget vand engang imellem. Så tager du opvasken, og så må du ellers gerne sørge for, der er rent over det hele.

Prøv at tænke, hvis jeg begyndte at gøre alle fliserne rene, når jeg skulle hjælpe ham med at lægge dem. Det ville jo være fuldstændig bindegalt. Fuldstændig misforstået. Når han beder mig om at være en hjælper, så er det fordi jeg faktisk skal tage ved. Jeg skal tage fat i de her sten. Jeg skal løfte dem. Også selvom de vejer 38 kg stykket, så skal jeg ikke bare løfte en. Jeg skal løfte mange. Det var hårdt.

Og på præcis samme måde er det med kvinden. Ja, der er nogle opgaver, for vi er forskellige. Manden er stærk. Kvinden er svag rent fysiologisk bygget op. Der er nogle ting, hvor manden er nødt til at gøre det, og der er nogle ting, hvor kvinden bare er bedre end manden. Altså seriøst, det er der bare. Prøv at tænk, hvis jeg skulle begynde at sy et eller andet. Det ville jo se ræderligt ud. Altså der er bare nogle ting, hvor kvinden er bedre, og der er bare Gud har lagt en interesse ind i kvinder, som bestemt ikke ligger i mænd. Ah, omvendt.

Og det betyder ikke, at det er forkert, hvis man som mand lige pludselig synes, at det er skide fedt at sidde og brodere. Hvad er der nogle mænd, der synes? Jeg synes det ikke. Nej, jeg kan ikke lide det. Jeg har aldrig prøvet det, og jeg ved, at det går galt, hvis jeg gør det, og jeg ender med at stikke mig selv. Men det betyder ikke, at hvis jeg havde lysten til det, så måtte jeg gerne. Men Gud har bare skabt os forskelligt.

Og det har han, fordi når man er forskellig, så sker der det, at man matcher sammen. Så de sider jeg ikke har, dem har Birte. Dem hun ikke har, dem har jeg. Jeg lover jer for, det kan godt være, at jeg laver rigtig meget herude.

Det kan godt være, at jeg har lavet de fleste ting sådan fysisk. Men jeg kan fortælle jer 200%, at havde Birte ikke været her, havde hun ikke organiseret, havde hun ikke haft overblikket, havde hun ikke været den, der ryddede op og gjorde ved eller holdt en plade, når der skulle sættes en plade op, så var det hele faldet til jorden. Jeg kunne ikke have gjort det her selv. Jeg kunne ikke. Birte kunne heller ikke have gjort det selv.

Vi er afhængige af, at Gud har sat os i en position sammen, hvor vi er hinandens hjælper. Hvor vi forstår, hvad kærlighed er, at elske, men også hvor vi forstår, hvad respekt er midt i det hele. For der er også mange gange, hvor man kan være uenig og tænke, helt ærligt mand, men det er der, vi hver især skal tage åndens frugter ind i vores liv. Hvis du oplever, at det bliver vrient eller dårlige ord eller rådenskab, der kommer ud af din mund, så tror jeg simpelthen, du har brug for en seriøs samtale med Jesus, og så har du noget at omvende dig fra. Det smitter af på din kone eller din mand, alt efter om du er mand eller kvinde. Ja. Nå, men det smitter af.

Og hvis det smitter af, så pludselig kommer der små parasitter ind i parforhold, og det æder en op. Og det vil sige, den opgave, som Gud har sat jer i som ægtepar, den er super svær at løse. Og det er derfor, vi har lavet en aftale, både fordi Gud siger, at det må man ikke, men også fordi der er så mange, når hvis man bliver uenig med hinanden, så jamen det kan godt være, men ved du hvad, så kan vi også bare blive skilt og gå fra hinanden. Det ord eksisterer ikke i vores ordforråd. Vi ved simpelthen ikke, når vi er sammen, vi ved simpelthen ikke, hvad det betyder. Jeg aner det ikke.

Der er mange, der har forsøgt at forklare os, hvad det betyder. Vi ved det ikke. Vi ved det simpelthen ikke. Vi kan ikke, vi kan ikke engang stave til det. Fuldstændig volapyk. Og når vi taler til hinanden, så kommer der ikke ukvemsord ud af vores mund. Og det gør der bare ikke. Og jeg tror, at nu er der rigtig, rigtig mange af jer, der har været her, der har været her enormt mange gange og fulgt os. Og også mange har sagt: “Hold da op, mand, det er jo ægteskabsrådgivning på live niveau det der. Vi skændes ikke, og det kommer vi aldrig til.”

Vi havde lige ni måneder der, hvor jeg lige kom i brand for Jesus, hvor Birte ikke synes, det var så fedt der. Ja. De er væk. De er glemt. Men når Gud virker mellem mand og kone, så skal det være sådan, at andre kan kigge på ens forhold og tænke, hold op, de har Jesus med i det der. Og det er der, jeg bare vil ønske, at alle kommer hen og også bare, vi er ikke langt fra perfekte. Vi kan komme meget, meget længere. Det kan blive meget federe.

Men vi skal derhen, hvor folk kan se, hold da op, Jesus er med mellem den mand og den kone. Wow, det vil jeg også have. Og det er derfor, det er så vigtigt, at vi forstår og sætter pris på hinanden i stedet for at forvente den her kulturelle tilgang til, hvad manden skal gøre, og hvad kvinden skal gøre. Altså da vi boede i Børkop, det var mig, der lavede mad stort set hver aften. Det var Birte, der slog græsset og vadede rundt ude i haven og lavede alt det, man laver med gummistøvler på derude. Jeg gad det ikke. Jeg ville bare hellere lave brun sovs, og kartoflerne smagte bare så meget bedre.

Så det er ikke fordi, man skal gøre tingene på en bestemt måde. Jeg har også set kristne familier, hvor manden sætter sig i en stol og tænker, jeg arbejder, og så er det konen, der tager sig af børnene, af opdragelsen, og så sørger jeg for penge til familien, fordi det er det, vi skal. Så sådan er det.

Og er der en af børnene, der skal skiftes? Ja, det kan godt være, at moren er i gang med at skifte en, men faren sidder bare og kigger, fordi så må de jo vente, til den næste er færdig. Se, der har vi jo et gensidigt forhold, hvor vi skal hjælpe hinanden.

Det kan godt være, at kvinden står som hjælper, men igen, lad os lige tage, hvis kvinden er hjælper på samme måde, som Gud er hjælper. Det kan godt være, Gud han hjælper dig, men beder Gud ikke dig om at gøre noget en gang imellem? Ønsker Gud ikke, du skal gå? Ønsker Gud ikke at bruge dig? Har du ikke sådan inde i, hvis du kan få lov at være et redskab for din himmelske far, så tænker du: “Yes, yes, yes, yes, ja, sådan har jeg det. Jeg elsker, elsker, elsker, når jeg får lov at være et redskab for vores himmelske far.”

Sådan er det også i et ægteskab, vi hjælpes ad om tingene. Det er den rolle, Gud har sat os i. Og så kan det godt være, man har brug for som mand at få trænet sin Jen, jeg gider ikke alt det quinfiser. De sidder og snakker om strikketøj og strikkeopskrifter, og det er møgkedeligt. Jeg vil hellere ud og skyde med bue og pil. Det er da i orden, fordi vi har helt forskellige tilgange, vi har forskellige interesser.

Går du bare ud og skyd et rådyr, hvis du har jagttegn og bue og pil, det er da helt okay. Det er okay. Det må du gerne. Du skal bare ikke gøre det på bekostning af det ansvar, som du har valgt selv at tage ind over. Fordi når man vælger at blive ét, så vælger man at være ansvarlig over for hinanden.

Og det betyder, at det hjælper ikke noget, at den ene bare fiser afsted hele tiden og tænker, det kan jeg sagtens gøre, fordi hende derhjemme, hun passer bare børnene og alt muligt andet. Næ næ næ næ næ næ næ næ. Du løber fra din pligt, gør du så? Det nytter heller ikke noget, du sidder og gamer computer dagen lang, selvom du synes, det er sjovt. Ah ah ah.

For det første så gør det dig ikke glad. Hvordan fylder det dig med intetinde plader? Og de fleste computerspil er godt nok ikke særlig, i hvert fald ikke for Gud, tror jeg. Omvendt, det nytter ikke noget, du som kone tager i strikkeklubben hver eneste dag, morgen til aften. Det fungerer ikke. Det er begge veje rundt. Vi er nødt til at være der for hinanden.

Og jeg vil sige, bare for at aflive den her myte med, at det er kvinden, der skal passe hjemmet, og det er kvinden, der skal passe børnene. Hun skal ikke arbejde overhovedet. Det er manden, der har ansvaret for at tjene penge. Fordi det siger Gud ikke noget om. Ja. Han siger, at manden skal skaffe føden. Hvorfor? Fordi manden er stærk.

På det tidspunkt der kunne du altså ikke lige gå ned i Rema 1000 og købe en fed bøf. Det kunne du bare ikke. Og manden havde bare en anden fysik. Så det giver jo rigtig god mening. Men nu tager vi lige Ordsprogenes Bog 21 her, eller nej, Ordsprogenes Bog 31, undskyld, fra vers 22 til 31.

Hun laver sig tæpper. Hun er klædt i fint linned og purpurrødt stof. Hendes mand er kendt i portene, hvor han sidder sammen med landets ældste. Så han har sikkert været en politiker eller et eller andet, fordi det var politikerne, der sad ved portene. Hun laver linnedkjoler og sælger dem. Hun leverer bælter til købmanden.

Hun er klædt i styrke og anseelse. Og hun ler morgendagen i møde. Hun tager til orde med visdom. Der er venlig belæring i hendes tale. Hun overvåger, hvad der sker i hendes hus. Hun spiser ikke dovenskabens brød. Hendes sønner rejser sig og priser hende. Hendes mand berømmer hende.

Der er mange dygtige kvinder til, men du overgår dem alle. Yndighed er bedrag, og skønhed er tomhed.

Men en kvinde, der frygter Herren, skal berømmes. Lad hende nyde frugten af sit arbejde. Lad hendes gerninger berømme hende i portene. Prøv lige at smage på den. Hvad? I kan godt komme i gang, kvinder. Det her, det er simpelthen en erhvervskvinde, som har sat sig op til, nu skal jeg gøre det, og jeg skal gøre det, og jeg skal gøre det. Hun tjener penge til hjemmet. Hendes mand er bare politiker og sidder i byporten og snakker og sikkert også får nogle penge for det.

Men bare for at sige, det her, det viser så tydeligt, at hun er ikke bare den, som passer børnene, og så laver hun ikke andet. Nej, det her er faktisk en erhvervskvinde. Det er faktisk ret vildt. Og hvis vi igen skal kigge på rollerne og sige, jamen okay, jamen er det altid kvinden, der står ved kødgryderne, er det altid hende, der har den rolle i hjemmet? Nej. Hvis vi går, hvis vi går tilbage og kigger i Det Gamle Testamente, så ser vi faktisk utallige eksempler på, at mænd de laver mad.

I kender historien med Jakob, der koger en linseret, som Esau kommer hjem til, og så sælger han sin første fødselsret. Det var Jakob, der kogte en linseret. Det vil sige en mand, der laver mad her. Vi har Isak i Første Mosebog. Isak, han elsker vildt, og han beder Esau om at gå ud og tilberede en ret til ham, sådan som han allerbedst kan lide den. Hallo, det er en mand, der laver mad. Åh, hvor vildt. Der er faktisk flere eksempler i Det Gamle Testamente. Nu vil jeg ikke gå på dem alle sammen, men hvad er det, der sker efter opstandelsen?

Jesus, han tilbereder et måltid mad til disciplene med fisk og brød. Han steger dem på gløderne. Han har tilberedt fisken. Det kræver altså meget, hvis jeg skulle tilberede fisk, hold fast, det ville være svært for mig. Hader fisk. Eller jeg elsker fisk. De skal bare være i vandet. Det er det, de er skabt til. Yes. Så. Men Jesus, han går hele vejen, kapper hovedet af fiskene, fjerner alle indvoldene, steger dem. Om han selv bager brødet, det ved jeg ikke. Men Jesus tilbereder det til sine disciple.

Han som er kongernes konge og herrernes herre, han laver mad til dem, som reelt burde være slaver af ham, fordi han forstår, hvad det betyder, at den, der har magten og autoriteten og er øverst, skal være tjener i de små ting. Og det er det samme med dig som mand. Du skal være tjener for din hustru også i de små ting. Og det er det samme dig som kvinde. Du skal også være tjener for din mand i de små ting.

Det skal være gensidigt. Det skal være ligeværdigt. Og det er så vigtigt, at det ikke pludselig kommer over. Igen. Paulus’ brev til Efeserne 5:21. Hvad var det, der stod? I skal underordne jer hinanden i ærefrygt for Kristus. Prøv lige at smage på det. I skal underordne jer hinanden. Og så kommer der lidt mere udspecificering. Nu er der altså tale, der er tale til alle her. I skal underordne jer hinanden. Hinanden. Det vil sige, den der underordner sig mig, der skal jeg underordne mig vedkommende også. Det betyder faktisk, vi bliver lige. Vi bliver hinandens tjenere.

Så kommer der her: “I hustruer, under jeres mænd som under Herren. For en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer jeres mænd i alt.” Men han startede med at sige, I skal i ærefrygt for Kristus. Wow. Og når vi tager Jesu tjenersind i det her, hvor bliver det lige pludselig stort, og hvor bliver det bare alt andet end mandschauvinistisk tankegang, men manden får et ansvar uden lige for at passe på sin hustru. Er I klar over, at manden han er faktisk kaldet til at være en leder i hjemmet.

Når han er overhovedet, så betyder det også, at han er lederen. Hvis der er noget, der ikke fungerer på en virksomhed, når vi snakker professionel virksomhed, så er det, når lederen kommer ind. Alle går i panik, fordi de ser lederen. Alle skal prøve alt, hvad de kan for at arbejde så hårdt, de kan. Hvorfor? Fordi lederen gør det med frygt. Hvis ikke du gør det, så fyrer jeg dig.

Men en god leder, han kommer ned og blender med medarbejderne. Der er ingen, der ved, at han faktisk er firmaets topchef. Han sidder og lytter til hver enkelt af medarbejderne. Han sidder og suger til sig af råd. Det er en god leder. En god leder råber ikke højt: “Jeg er leder.” Men en god leder er sammen med de ansatte på gulvet, ligesom Jesus var.

Og på samme måde, når manden er leder i et forhold, så skal han underordne sig på præcis samme måde med Jesus som forbillede. Det er det, vi er kaldet til. Underordningen, den er gensidig. Så hvis man sådan overordnet kigger på, hvad mandens rolle er, så kan man sige, det er ham, der bærer ansvaret over for Gud. Der står, han skal gøre det ligesom Kristus. Så det vil sige, han skal være selvopofrende i den måde, han elsker på, i den måde, han er på. Han skal være omsorgsgiveren.

Så er han ensidigt forpligtet, fordi han har sagt nej til sin mor og sin fars bånd. Og han har forpligtet sig, committed sig 100% til sin ægtefælde, til kvinden. Til sidst, så jeg vil simpelthen, jeg er simpelthen nødt til at gå tilbage til skabelsen igen, fordi det der jo sker nu, det er, at manden og konen de gør jo oprør mod Gud.

Vi ved, at Gud han har skabt manden og kvinden i et lige billede. I er skabt til at være ens. Så sker der jo det, at Satan han kommer forklædt som den her slange. Han begynder at friste. Kom nu, spis nu af det her træ. Så får I samme kundskab som Gud har. Kom nu, spis af kundskabens træ. Det kan da ikke passe, Gud han har sagt. Kom nu.

Og Eva, hun begynder jo at smage på de her ord og tænke, wow, det er jo fantastisk. Wow, ja, du har nok ret. Det kan nok ikke passe, Gud har sagt det. Det er god idé. Jeg prøver. Hun spiser det her. Og hun giver jo Adam en bid af den her frugt også.

Så kommer Gud, og deres øjne bliver åbnet, fordi de får den her kundskab. Pludselig så kan de ikke. Det er jo et eller andet sted enormt interessant. Prøv lige at forestille jer helt små børn, de render jo rundt og leger sammen uden tøj. De kigger ikke på noget som helst, der er forkert overhovedet, fordi de er som små børn. Der er ikke noget med mand og kvinde.

Og så snart du bliver en lille bitte smule ældre, så uha, du må ikke se mine bryster, og du må ikke, altså, der kommer en visdom, en kundskab om, vi er nøgne. Det er der ikke som børn. Og det er også derfor Gud han siger, I skal blive som børn. Det betyder altså ikke, at vi skal gå rundt nøgne alle sammen. Det var ikke det, jeg sagde. Men herinde i vores hjerter skal vi være som små børn.

Og Gud han kommer jo, og der står Gud Herren kaldte på Adam. Og vil lige sige, det her det er fra Første Mosebog kapitel tre. Når Gud Herren kaldte på Adam, hvor er du? Og han svarede, jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen. Og så gemte jeg mig. Han spurgte, hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?

Adam svarede: “Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.” Gud Herren spurgte så kvinden: Hvad er det, du har gjort? Hun svarede: “Slangen forledte mig til at spise.” Da sagde Gud Herren til slangen: Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr.

På din bug skal du krybe, støv skal du æde alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes. Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen. Det her, det er faktisk en profeti om, hvad der kommer til at ske. Jesus har netop sagt, I skal træde på slanger og skorpioner. Og vi ved, at tyven kommer som en brølende løve og er ude på sit bytte.

Så står der: Til kvinden sagde han, jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt. I smerter skal du føde børn. Du skal begære din mand. Og så vil jeg lige sige her, at ordet begær er fuldstændig forkert. Hvis man går ind og slår det op, hvad det egentlig betyder, så er det ikke et seksuelt begær, men det betyder egentlig, at kvinden ønsker at dominere over manden. Og det er jo ikke det, Gud han egentlig har forordnet helt til at starte med.

Så ordet begær din mand, det er ret forkert, fordi altså I kan prøve at slå det op, men det betyder simpelthen ikke begær, men herske over. Så du skal herske over din mand, og han skal herske over dig. Til Adam sagde han: Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal jorden være forbandet for din skyld. Med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsler skal jorden frembringe til dig, og du skal leve af markens planter.

I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden. For af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive. Og det der sker her, det er jo, at Gud lægger faktisk nogle forbandelser ind over Adam og Eva. Og de her forbandelser går Adam og Eva med, og hele deres slægt går jo med, indtil Jesus kommer igen.

Fordi det der er så vigtigt at forstå, det er, at Jesus han har taget alle vores smerter på korset. Og der er mængder af eksempler på, at når du virkelig tror på det her, og når du virkelig begynder at proklamere Guds sandhed, så er der mængder af eksempler, der har oplevet at føde fuldstændig smertefrit. Og det er vigtigt at huske, når du kender det, du har fået igennem korset, så ved du også, at der er kraft i det.

Og så ved du, at du er blevet sat fri fra de forbandelser, der var dengang. Fordi det der skete, det var jo Gud, han satte en forbandelse. Det var slet ikke meningen, at han ønskede, manden og kvinden skulle have det sådan mellem hinanden overhovedet. Vi hørte jo helt til at starte med, at manden og kvinden var skabt for at være lige. Men nu pludselig så bryder de jo det her.

Så gør de oprør mod Gud. Og så er manden og kvinden jo i bund og grund, kvinden vil altid forsøge at have magten over manden. Det er det, der står. Og hvad er det, vi oplever i dag? Er I klar over, hvor mange mænd der er på krisecenter? Hvor mange kvinder der rejser sig til at være tyranner. Hvor mange kvinder igennem verdenshistorien.

Det kan godt være, det ikke er dem, der har været dem, der har stået frem altid. Men det er godt nok dem, der har støbt de fleste kugler til, at deres mænd så kunne gøre det. Rigtig, rigtig mange kvinder har taget magten i ægteskabet. Og det er præcis det, der står her. At kvinden ønsker at herske, selvom det egentlig er manden, der er blevet sat til at være leder.

Men alle de her ting gør Jesus op med i den nye pagt. Også igen, vi læser så tydeligt, hvordan manden han skal kæmpe for sin føde. Prøv engang at tænk. Før i tiden, dengang Gud han skabte jorden, der var der ikke tidsler og alle de her planter. Pludselig så kommer de. Får det en straf ind over Adam. Det var der ikke dengang.

Det var Gud ønskede ikke, der skulle være det her ukrudt, som voksede ind og åd alt, hvad der var af korn. Men som straf skulle Adam kæmpe for at få alt det her korn. Han kunne ikke bare sætte sig ned, og han kunne ikke gå ned i Rema 1000 og købe en kilometer. Han var nødt til virkelig at knokle for det her. Hele tiden holde ukrudtet væk. Hele tiden blive mindet om, hvad det var, han havde før, og hvor han er nu.

Men når vi ser, hvad Jesus gør, så siger han: “Come on, hvor er jeres tro henne? Jeg vil forsørge jer. Tro nu på det. Stol nu på det.” Men der er så mange, der alligevel går ud og bruger mængder af timer på at fjerne ukrudt, så de kan få mad og penge på bordet. Men jo mere vi vokser i vores tro og i det Jesus faktisk har gjort for os, jo mere vi kommer ind i den nye pagt og forstår, hvad han faktisk har betalt for os, jo mere begynder vi også at kunne vandre i, at han forsørger os. Og så bliver det altså stort lige pludselig. Rigtig rigtig rigtig stort.

Og jeg kunne sige rigtig rigtig rigtig meget mere om det her, fordi det er faktisk et vigtigt emne, og det er rigtig spændende og alt muligt andet. Men jeg vil sige, hvis I har taget med fra i dag, at det at være en hjælper, det betyder, at man hjælpes ad. Man har respekt for hinanden. Man elsker hinanden. Der er ikke noget med at være macho, men man ser hinanden.

Der er ikke noget med ligesom… Jeg kan så tydeligt huske, da vi var i Afrika, der var det meget det der med manden, der sad inde i stuen. Jeg er sulten. Hent noget mad, kone. Det gjorde man i kulturen. Men tro mig, der er også danskere, der gør det. Jeg kan ikke lide maden. Lav noget nyt, kone. Gå selv ud og lav noget mad. Prøv hvad taknemmelighed det er i stedet for. Og det er ikke, vi skal ikke over i den her macho ting. Vi skal hjælpe hinanden. Vi skal opmuntre hinanden. Vi skal værdsætte hinanden, fordi vi skal tilbage til roden af det, det var før syndefald.

Og det er jo virkelig en velsignelse. Og det er der, vi er i dag, hvis vi tror på det, hvis vi lever derud og lader åndens frugt være det, der hersker. Så spørg Gud, hvor er jeg egentlig henne i min rolle som mand eller min rolle som kvinde? Hvis du stod foran mig, Jesus, i dag, vil du så give mig et skulderklap og sige godt gået, eller vil du sige, jeg tror vi to skal have en snak. Fordi så tænker jeg, den snak, den skal du tage med din himmelske far. Så har du nogle ting, du måske skal have lavet om.

Det er vigtigt, fordi jo mere vi kommer ind i Guds forordning, jo tættere kan vi komme på ham. Nu kan jeg ikke huske, hvad det står, men der står faktisk for eksempel i Bibelen, frit fortolket: Hvis du er en mand, og du ikke behandler din kone ordentligt, så blokerer Gud dine bønner. Er du klar over det? Hvis ikke du behandler din kone ordentligt, så blokerer Gud dine bønner. Punktum. Og det betyder, der er bare et super ansvar i det her, men der er en super velsignelse i det. Og er man i et ægteskab, hold fast en velsignelse. Det er, når begge parter kæmper på samme måder til ære for Gud.

Luk