Gud er kærlig og nådig…!!

…men dømmer han så? Og findes Helvede?

Jeg møder tit folk der siger til mig: ‘Jeg tror der er en Gud, men jeg tror kun Han er ‘kærlighed’ og så vil han aldrig dømme….‘ Eller folk der siger: ‘Ja, Gud er der… Men hvis Gud er kærlighed, hvorfor er der så så meget ondskab i Verden som krig, diktatur osv…..

Se, hvis nu Gud KUN var kærlig, men ikke retfærdig…. Lad mig gi’ dig et eksempel:
Den terrorist, der fx fik et af flyene til at flyve ind i World Trade Center…. Hvad skulle Gud gøre for at forhindre det for KUN at være kærlig? Han kunne jo ha’ fået flyet til at falde ned et ufarligt sted, men det ville vel ikke være kærligt overfor dem i flyet..? Eller han kunne nøjes med at få terroristen til at få et hjertestop og dø… Men det ville jo ikke være kærligt over for terroristen? Der er mange muligheder, men uanset hvilken mulighed man vælger, vil der altid være en person, der føler sig ramt og tænke “det er ikke kærligt”…. Og HVIS nu Gud skulle gribe ind overfor sådan en person… eller overfor Hitler eller andre onde mennesker, så vil vi jo pludselig ikke have vores egen fri vilje – så ville vi være små marionetdukker eller direkte slaver af Gud (nej tak – ingen slavetilværelse til mig). Og hvor går grænsen så? Jeg mener i forhold til at lyve, stjæle, begære en, man ikke er gift med osv – fordi i Guds øjne er enhver ‘synd’ jo lige….. Så for at udrydde ondskab, hvis vi ikke vil være Guds slaver, skulle alle mennesker, der ikke følger Guds regelsæt dø? Også for en lille hvide løgn? Alle der har bagtalt? Alle, der har været vrede og jaloux osv – så er ondskaben jo væk…. men det er vel heller ikke kærligt at så dem ihjel?

Nej!!! Gud griber ikke ind på den måde, fordi vi har fået vores egen fri vilje her på jorden. Til gengæld står der i Bibelen igen og igen og igen om, at vi bliver dømt til helvede (evige flammer), hvis vi ikke vælger at tro på Jesus. Jesus siger faktisk direkte, at INGEN kommer til Gud uden at gå igennem Ham – fordi Jesus er den, der kan sætte os fri fra det, vi har gjort forkert. Hvis vi af hjertet lægger det frem for Ham, og omvender os fra det, får vi tilgivelsen. Og husk at det ikke er nok at ‘tro der engang var en historisk person, der hed Jesus’. Du er nødt til at gøre ham til Herre i dit liv og få en PERSONLIG relation med Ham. Ikke som religion… Ikke ved kun at gå i kirke, fordi det giver en indre fred, men ved at få et venskab med Ham. Du skal lære Hans stemme at kende.

Men er det egentlig overhovedet kærligt at dømme folk til helvede? Jeg vil kalde det retfærdighed udøvet i dybeste kærlighed. Lad mig give dig et eksempel…… En fuld person kører gennem byen med 75 km/t og på sin vej kører han et 9-årigt barn ned. Inden han både drak og kørte, vidste han godt, hvad den danske lovgivning sagde: Kæmpe bøde og dom for uagtsomt manddrab…. Men hvis nu dommeren frifinder ham og i stedet giver ham en drømmerejse på 1. klasse – ville det så være kærlighed overfor forældrene, som har mistet deres barn? Ville det være retfærdighed?
Så hvis du selv var dommer og KUN ville gøre godt, ville du nok hurtigt finde ud af, at du ikke kunne være kærlig overfor ALLE, men kun overfor dem, der faktisk adlyder de regler, der er sat…..

Faktisk er Gud mere kærlig her, end en normal dommer. Og måske endda mere kærlig, end man lige skulle tro. Hvis nu ham, der har kørt “dødskørsel” og dræbt den lille pige af hjertet valgte at tage imod Jesus, gøre Ham til herre i sit liv om omvende sig (INDEN han dør), vil han faktisk blive frikendt på dommens dag. Jesus, som skal dømme, kender nemlig hjertet. Han lader sig ikke “narre” af løgn, tomme ord og dumme undskyldninger, men han dømmer ud fra personens hjerte og handlinger.

Gud har kun ganske få regler: Tro på Ham, tro på hans eneste søn Jesus Kristus og gør Jesus til herre i dit liv…. Så vil han endda velsigne dig SÅ MEGET MERE, end du kunne forestille dig. Ikke kun med et evigt liv i Himmelen, men også her på jorden…!

Joh 14,6: Jesus svarede:
»Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig.«

Vælg at gå igennem Jesus FØR det er for sent!

Grib fat i Ham NU! – for når først du er død, er det for sent!